Jysk eller parisisk? Så simpelt kan det appetitvækkende valg, der venter Bistro Royals gæster, beskrives. I forbindelse med at Kongens Nytorv-restaurantens populære flæskestegssandwich sendes på sommerferie, har vi nemlig startet en åben afstemning for at afgøre, hvad der skal erstatte favoritten på det kommende frokostkort:

Jysk bøfsandwich med brun sovs eller klassisk pariserbøf med æggeblomme?

Afstemningen finder sted ovre på Bistro Royals Facebook-side, og når du fortæller os hvilken ret, du foretrækker, deltager du samtidig i lodtrækningen om en frokost for dig og op til 10 af dine venner/kollegaer/familiemedlemmer, hvor I skal teste vinderretten. Men skynd dig, for afstemningen slutter allerede fredag den 7. april på Facebook.

Bonusinfo: Bøfsandwichen består af en briochebolle med saftig oksebøf, ketchup, remoulade, sennep, blødeløg, forårsløg, ristede løg og brun sovs. Pariserbøffen byder derimod på en oksebøf med smørstegt crouton, hakket rødbede, kapers, pickles, løg, karse, æggeblomme og høvlet peberrod.