Velkommen til Alabama Social

Sæt kurs mod de amerikanske sydstater uden at forlade København. Lige ved Dronning Louises Bro på Nørrebrosiden af søerne finder du Alabama Social: Vores hyldest til alt, der hedder Cajun, Créole og Soul Food. Her fortolkes livretter fra Louisiana, Alabama, Mississippi, Georgia, South Carolina ”and beyond”. Sydstatskøkkenet er i sin natur et blandingsprodukt, hvor franske, amerikanske og afrikanske traditioner smelter sammen. Herlighederne kan nydes i en restaurant dekoreret med eklektiske objekter. Sammensæt din egen 3-retters menu fra 300 kr.

Smiley: Se Alabama Socials seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Søndagsbrunchen på Alabama Social holder sommerferie

Søndagsbrunchen på Alabama Social holder sommerferie

Normalt valfarter gæsterne til Madklubbens amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social, for at mæske sig i søndagsfavoritter som croissanter med peanut butter og jelly, hot wings, quesadillas med friterede rejer og pandekager i lange baner. Men når sommeren melder sin ankomst, kan vi godt mærke på gæsteantallet, at byens borgere og besøgende er mere til jordbær fra haven, lette morgenretter og græs mellem tæerne.

Derfor holder Alabama Socials søndagsbrunch sommerferie i juli og august. Men fortvivl ikke! Succesen vender tilbage i løbet af efteråret 2017. Alabama Socials åbningstider i løbet af sommeren er derfor:

  • Mandag til torsdag: Kl. 17.30-00:00 (køkkenet lukker kl. 22)
  • Fredag og lørdag: Kl. 17.30-00:00 (køkkenet lukker kl. 22:30)
  • Søndag: Lukket

Gå på opdagelse i de lækre retter fra restauranten her, og book nemt og hurtigt dit bord til middag online.

Kender du vores nye kok? Så giver vi dig et gavekort som tak

Kender du vores nye kok? Så giver vi dig et gavekort som tak

Vi har fuld fart på hos Madklubbens restauranter, og alene i 2017 åbner vi 5 nye af slagsen plus en særskilt afdeling til selskaber og events. Derfor har vi brug for endnu flere hænder i vores køkkener, som er kendt og elsket for at servere fremragende mad til ualmindelig sympatiske priser.

Kender du den rette kandidat? Vi søger kokke både til vores nuværende og kommende restauranter, og som tak får du mulighed for at komme og opleve, hvordan din anbefaling klarer sig i køkkenet. Du modtager nemlig et gavekort på hele 1.000 kr., hvis det munder ud i en ansættelse. Det er en lidt anderledes måde at sige ”tak” på, men vi håber, at det virker.

Prik din kokkeven på skulderen, og få ham eller hende til at sende sin ansøgning med CV og billede til job@madklubben.dk  – husk at få personen til at nævne i ansøgningen, hvem der har anbefalet vedkommende at søge jobbet. På den måde kan du få dit velfortjente gavekort, hvis det fører til en fast ansættelse på en af vores restauranter.

Tusind tak for hjælpen – lad jagten begynde!

Spis med gode venner og din indre Uncle Sam til 4th of July på Alabama Social

Spis med gode venner og din indre Uncle Sam til 4th of July på Alabama Social

USA’s nye præsident deler vandene, men uanset hvad man tænker om det politiske klima i det store land mod vest, er det vigtigste at holde fast i det, vi alle sammen elsker ved USA: Maden! Heldigvis er de største amerikanske fejringer altid uløseligt forbundet med spisning i lange baner, uanset om vi taler Superbowl, Thanksgiving eller 4th of July, og sidstnævnte er lige om hjørnet.

På Madklubbens amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social ved søerne på Nørrebro, fejrer vi den amerikanske uafhængighedsdag tirsdag den 4. juli med en overdådig menu, der byder på alt lige fra patriotisk salat til en kærlig hilsen fra det mexicanske broderfolk mod syd og masser af gastronomisk fyrværkeri fra grillen. Herlighederne kan nydes i den oppyntede restaurant, som får fuld gas med “stars and stripes”. Vær opmærksom på, at det almindelige menukort ikke gælder denne aften.

5-retters menuen serveres ad 4 omgange og koster 395 kr. per person. Ønsker du den fulde ”uafhænghighedspakke” med bobler, vin, kaffe og vand, skal du i stedet slippe 695 kr. pr. snude. Tjek hele vores 4th of July-menu ud i detaljer herunder, og book bord før din nabo. Der plejer at blive rift om pladserne.

– Patriotic Wedges –
Blå: Endiviesalat med blå ost, pære og valnødder
Rød: Icebergsalat med krabbe
Hvid: Romainesalat med ceviche

– Alabama Hot Wings –
Dybstegt kylling med Buffalosauce

– Crayfish Quesadilla –
Quesadilla med cream cheese, chili og krebs

– Fireworks From The Grill –
BBQ-glaserede spareribs, jerk-marineret kylling 
og grillede pølser
serveret med cole slaw, fritter, 
grillet majs, majsbrød, kreolsk mayo
og BBQ-sauce til deling omkring bordet

– Strawberry Brownie –
Mørk chokolade, jordbær og skumfiduscreme

The 4th of July feast: 395 kr. pr. person

  • 5 retter serveret ad 4 omgange som vist ovenfor
  • [børn får halve portionsstørrelser 
- naturligvis til halv pris]

The Independence Day Package: 695 kr. pr. person

  • Velkomstbobler
  • The 4th of July Feast
  • Vinmenu
  • 
Mineralvand
  • Kaffe eller te
    4th of July 2017

Flammehav: Her kan du fejre Sankt Hans Aften efter middagen

Flammehav: Her kan du fejre Sankt Hans Aften efter middagen

Der findes mange måder at fejre Sankt Hans på i København, men fælles for dem alle er, at selv et flammende kæmpebål kan virke uinteressant, hvis det betragtes på tom mave. Derfor har vi lavet en guide til dig, der gerne vil spise fremragende mad til yderst sympatiske priser efterfulgt af ild, brandtaler og midsommersang.

Tony’s: Ofelia Plads

Et par minutters gang fra vores new yorker-italienske storfavorit, Tony’s, finder du den nyanlagte Ofelia Beach, som er byens nye kulturelle legeplads direkte ud til Københavns Havn ved siden af Skuespilhuset. Her står den på børneopera, dansekoncert, båltale ved Lisbeth Knudsen og toner fra Søs Fenger. Underholdningen starter kl. 18, talen finder sted kl. 21:20, og bålet tændes på vandet kl. 21:30.

Steak Royal: Tivoli

Start aftenen med lækker mad på Steak Royal ved Rådhuspladsen, som – trods navnet – også byder på masser af skønne retter med fisk, skaldyr og grøntsager. Herefter kan du spankulere over i Tivolis fortryllende gamle have på den anden side af H.C. Andersens Boulevard, hvor bålet tændes på Tivoli Søen kl. 21:15. Er du i humør til mere underholdning, står legendariske Gnags for aftenens ombæring af Fredagsrock fra kl. 22.

Madklubben Nørrebro, Gran Torino, Alabama Social: Blågårds Plads

Tænd op efter middagen på vores italienske pizzapusher, Gran Torino, den amerikanske sydstatsbasker, Alabama Social, eller svært populære Madklubben Nørrebro til Sankt Hans Fest på Blågårds Plads. Du finder pladsen blot 5 minutters gang fra hver af de tre restauranter, som ligger side om side langs Sortedam Dossering ved Søerne først på Nørrebro. Der er musikalsk underholdning fra kl. 18:30, og båltale, båltænding og fællessang finder sted fra kl. 20:45.

Madklubben Frederiksberg: Frederiksberg Have

En af byens mest storslåede Sankt Hans-fester løber af stablen i smukke Frederiksberg Have blot 10 minutters gang fra vores nyåbnede restaurant, Madklubben Frederiksberg, som du finder i den gamle togstation på Solbjerg Plads lige ved Frederiksberg Metrostation. Børneprogrammet starter allerede kl. 17, mens voksenprogrammet med masser af musik tager fart fra kl. 19:30. Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj, holder båltale kl. 21:35, kl. 21: 45 sættes der fut i brændebunken og derefter holdes der liv i den musikalske ild med et væld af spændende optrædener.

Glædelig Sankt Hans anno til alle vores gæster. Pas godt på jer selv derude i det betagende flammehav.

Vores populære loppemarked vender tilbage denne weekend

Vores populære loppemarked vender tilbage denne weekend

Lørdag den 17. og søndag den 18. juni kl. 12-16 gentager vi succesen og byder velkommen til loppemarked med et væld af fine sager.

Vi har ryddet op og ryddet ud på en lang række af vores restauranter, ligesom vi sælger ud af interiør fra de restauranter, vi har overtaget i løbet af året med henblik på åbning af nye Madklubben-koncepter. Det gælder blandt andet Bonden & Adelen i Ny Adelgade og Café Metropolitain på Frederiksberg, samt møbler og minder fra både kebabrestauranten, natklubben og selskabslokalerne i det tidligere PARK på Østerbro.

På loppemarkedet vil du kunne spare 25-75% i forhold til nyprisen på en lang række designklassikere – heriblandt Børge Mogensens ikoniske ”Folkestol” og den industrielle ”Adam”-barstol skabt af danske Frama. Mangler du en lækker lampe, kan du også finde belysning fra eksklusive brands som Gubi og Louis Poulsen.

I småtingsafdelingen vil priserne starte helt nede omkring 5 kroner, når vi rydder ud i alskens slags glas, tallerkener, kaffekopper, syltetøjskrukker, bestik, skåle og fade. De endelige priser vil først blive afsløret på dagen, men vi lover, at der vil være lækre loppefund for enhver pengepung. Det er først til mølle, og alle køb skal tages med øjeblikkeligt, ligesom vi heller ikke sætter ting til side. Du kan til loppemarkedet betale med kontanter eller kreditkort.

Loppemarkedet finder sted i det gamle posthus i Dronningens Tværgade 21, hvor vi til efteråret åbner den mellemøstlige restaurant Bazaar. Meld dig til eventet ovre på Facebook, hvor vi vil sørge for updates på varer, priser og køens længde både før og under loppemarkedet.

Spis på Gran Torino, Alabama Social og Madklubben Nørrebro på én og samme aften

Spis på Gran Torino, Alabama Social og Madklubben Nørrebro på én og samme aften

Kender du det? Du vil gerne ud og spise, men du har simpelthen så svært ved at vælge. Skal det være Italiensk? Amerikansk? Eller bare en god bøf? Søndag den 27. august behøver du ikke at vælge, for her har du nemlig mulighede for at spise på hele tre forskellige restauranter på én og sammen aften.

Jo, den er god nok. I anledning af Copenhagen Cooking & Food Festival inviterer vi til Food Crawl på Nørrebro, hvilket kort og godt betyder, at du får lov til at spise forret på én restaurant, hovedret på en anden og dessert på et helt tredje spisested. De deltagende restauranter er Gran Torino, Alabama Social og Madklubben Nørrebro – alle beliggende side om side på Sortedam Dossering langs søerne.

Se stemningsvideoen fra sidste års store Food Crawl her:

Billetterne er allerede sat til salg og går som varmt brød. En plads på Madklubbens Food Crawl koster kun 300 kr. og inkluderer et glas velkomstbobler. Du kan vælge mellem forskellige ankomsttidspunkter på hver af aftenens 3 forskellige ruter, som hedder:

Forret på Gran Torino – Hovedret på Alabama Social – Dessert på Madklubben Nørrebro

eller

Forret på Madklubben Nørrebro – Hovedret på Gran Torino – Dessert på Alabama Social

eller

Forret på Alabama Social – Hovedret på Madklubben Nørrebro – Dessert på Gran Torino

Kender du nogle, der ville elske at besøge tre forskellige restauranter på én og samme aften? Så læs mere om eventet og køb billet her. Husk også, at vi afholder Food Crawl i indre København ugen før, søndag den 20. august, hvor Bistro Royal, Tony’s I Havnegade og Madklubben Bistro-de-Luxe deltager.

Alle restauranter på nær Madklubben Vesterbro holder lukket mandag den 5. juni

Alle restauranter på nær Madklubben Vesterbro holder lukket mandag den 5. juni

Mandag den 5. juni. 2. pinsedag. Grundlovsdag. Fars Dag. Kært barn har mange navne, og i år føjer vi endnu en titel til listen: Dobbeltfødselsdag!

Vi har nemlig inviteret alle medarbejderne fra vores store restaurantfamilie til fest i anledning af, at Madklubbens første restaurant fylder 10 år samme år, som Madklubbens grundlægger og indehaver, Anders Aaagaard, fylder 40. Det fejres med et kæmpe gilde, hvor vi alle skal spise godt, drikke godt, danse grimt og koble af. Det synes vi ærlig talt, at vi har fortjent.

Men fortvivl ikke, hvis du havde glædet dig til at spise ude den 5. juni. Vi har nemlig skaffet lidt ekstra assistance, så Madklubben Vesterbro alligevel kan holde åbent og servere fremragende mad til ualmindelig sympatiske priser. Tjek menukortet ud her, og book bord nemt og hurtigt online.

OBS! Bistro Royal holder desuden lukket for morgenmad tirsdag den 6. juni, så vores festramte kollegaer får en chance for at komme sig. Tak for forståelsen.

Vi serverer Virtual Reality og Food Crawl til årets Copenhagen Cooking & Food Festival

Vi serverer Virtual Reality og Food Crawl til årets Copenhagen Cooking & Food Festival

I slutningen af august fyrer Copenhagen Cooking & Food Festival atter op under københavns restauranter og madaktører med 10 overraskende, indbydende og velsmagende festivaldage. Årets hovedtema handler om måder, hvorpå vi kan tænke innovativt og bryde med den klassiske måde at spise på. Hos Madklubben er vi klar med hele tre forskellige events, der passer perfekt på beskrivelsen.

A Taste of Virtual Reality:

Sammen Virtual Reality-eksperterne fra Khora, som driver verdens første kombinerede VR-butik og kreative ”hub” i Kødbyen, inviterer Madklubben Vesterbro mandag den 21. og tirsdag den 22. august til en snack-oplevelse, hvor dine sanser får noget at tygge på. Fire forskellige små anretninger serveres i selskab med fire forskelige Virtual Reality-scenarier. For hvad sker der egentlig, når maden, du smager på, befinder sig i én virkelighed, mens resten af dine sanser befinder sig i en kunstig virkelighed?

Food Crawl i Indre By og på Nørrebro:

So many good restaurants – so little time! Inspireret af den klassiske pub crawl giver vi dig en unik chance for at spise på hele 3 forskellige restauranter på én og samme aften. Foruden 3 retter serveret 3 forskellige steder inkluderer billetten også et glas velkomstbobler. Søndag den 20. august står den på Food Crawl i Indre By med deltagelse af Bistro Royal, Tony’s og Madklubben Bistro-de-Luxe. Ugen efter, søndag den 27. august, er det Madklubben Nørrebro, Gran Torino og Alabama Social, der byder indenfor langs Sortedam Dossering ved søerne.

Billetsalget til Copenhagen Cooking & Food Festival er netop skudt i gang. Skal du nå med til et eller flere af vores events? Så skal du nok ikke vente alt for længe, da der kun er et begrænset antal billetter til salg.

Lad dig friste af denne fine stemningsvideo fra sidste års Copenhagen Cooking & Food Festival, hvor du også kan spotte en række små klip fra vores allerførste Food Crawl på Nørrebro:

Hjælp Madklubben Nørrebro med at vinde titlen som “Byens Bedste På Budget”

Hjælp Madklubben Nørrebro med at vinde titlen som “Byens Bedste På Budget”

Teamet på Madklubben Nørrebro har svært ved at få armene ned lige for tiden, og det er der ikke noget at sige til. Blot 3 måneder efter åbningen er det nemlig lykkedes restauranten at score en nominering til den eftertragtede pris som ”Byens Bedste På Budget 2017” ovre hos Berlingskes anerkendte københavnerguide, AOK.dk.

”En god madoplevelse behøver ikke at koste en herregård. Over alt i byen frister spisesteder med mageløse måltider til små penge. Hvilket spisested topper listen, når maven knurrer, men budgettet strammer?”

Sådan lyder beskrivelsen af prisen, som Madklubben Nørrebro kæmper om at opnå i hård konkurrence med en lille håndfuld andre gode spisesteder i København. Vi vil så gerne vinde, men vi har brug for din hjælp!

Hvis du har haft en god oplevelse på restauranten eller blot synes, at en Madklubben-restaurant uden tvivl bør snuppe trofæet for at servere dejlig mad til yderst sympatiske priser, så smid din stemme allerede nu. Du stemmer ved at klikke på dette link – alt du skal gøre er at vælge Madklubben Nørrebro, indtaste din email-adresse og trykke ”Stem”.

Vi takker på forhånd for alle stemmer med virtuelle kys og kram. De kan naturligvis veksles til rigtige af slagsen, hvis du svinger forbi Madklubben Nørrebro på Sortedam Dossering 7 i nærmeste fremtid.

More is more: Nu får du altid 6 slags tilbehør til din hovedret på Alabama Social

More is more: Nu får du altid 6 slags tilbehør til din hovedret på Alabama Social

På flere af restauranterne i Madklubben-familien bliver du mødt af et klassisk koncept: Sammensæt selv din perfekte 3-retters menu til en fast, lav pris. Enkelte af stederne – som f.eks. på Steak Royal og Madklubben Steak – skal du også vælge en enkelt side order og en sauce til din hovedret.

Hos vores amerikanske spiseri lige ved søerne og Dronning Louises Bro, Alabama Social, tager de den skridtet videre: Nu skal du ikke længere nøjes med at vælge en enkelt side order til hovedretten. Næh, du får simpelthen alle 3 forskellige slags sauce og alle kortets 3 side orders uanset hvilken ret, der skal spille hovedrollen i din personligt udvalgte menu.

Sådan må det naturligvis være på en restaurant inspireret af et land, hvor ”more is more” og et festligt middagsbord helst skal bugne af fade med lækkert tilbehør. Herlighederne serveres klassisk ”family style”, så alle om bordet deler. Alabama Socials menukort skifter hvert kvartal, men lige nu får du følgende tilbehør med i prisen på 3 retter fra 300 kr:

  • Fries: Sprøde, gyldne fritter
  • Jerk Mayo: Mayonnaise, lime, habanero & allehånde
  • Roasted Summer Veggies: Ristede sommergrøntsager med baconvinaigrette
  • Creole Jus: Kreolsk rødvinssauce med jalapeños & timian
  • Alabama Slaw: Kål, salat, Rhode Island-dressing & ristede mandler
  • Smoky Barbecue: Lun BBQ-sauce med masser af røg og peber

Du kan se alle de forskellige hovedretter, du kan vælge imellem på Alabama Socials menukort her. Glem heller ikke at booke bord på forhånd, hvis du ønsker at nyde en middag på vores amerikanske sydstatsfavorit – der er ofte rift om pladserne!

Alabama Social