Foto: The Blonde Atlas

“This spot is the perfect mix of classic Danish design and industrial details from the local warehouse.”

Sådan lyder det i en anbefaling fra amerikanske Whitney Haldeman fra rejsebloggen The Blonde Atlas. Whitney rejser jorden rundt på jagt efter de bedste ting at lave, steder at se og restauranter at besøge. Derfor er vi pavestolte over at kunne sige, at Whitney har kigget forbi Madklubben Nørrebro!

Whitney og veninden Sarah lagde vejen forbi os i sommers, og vi har glædet os meget til at høre, hvad de syntes om middagsoplevelsen. Whitneys Copenhagen Travel Guide er nu endelig online, og om vores rebelske Nørrebro-restaurant skriver hun blandt andet: ”Sarah and I both agreed this is a fantastic spot if you want to go somewhere that feels upscale and laid back at the same time.”

Fra vores sommermenu nød hun især godt af smagen af kul og grill. Nogen vil måske mene, at grillmad er lidt en sommerting, men på Madklubben Nørrebro har vi en forkærlighed for flammerne, hvorfor vores glohede kulgrill er på hårdt arbejde året rundt. En helt særlig tak skal da også lyde til vores fantastiske personale for at tage sig godt af vores internationale gæster: ”The staff was super friendly and taught us so much about food in general in Denmark, but specifically this menu.”

Læs hele anbefalingen, og tjek de stemningsfyldte billeder ud ovre på www.blondeatlas.com. Godt nok er sommeren ovre, men vores nye julemenu er nu ”up and running” og byder på smag af både grill, gløder og (jule)godter. Book bord til jeres næste middag nemt og hurtigt lige her.

Whitney og Sarah var inviteret ud at spise af Madklubben.