Screenshot: TV2/Nordisk Film

Når sneflokke kommer vrimlende, og det danske vintervejr for alvor bider i snudetippen og fingerspidserne, så er den bedste modgift en krydret og karakterfuld gryderet. En af klodens bedste af slagsen hedder ”gumbo” og kommer fra de amerikanske sydstater – nærmere betegnet Louisiana.

Netop gumbo var på menuen, da Madklubbens indehaver, Anders Aagaard, var forbi Go’ Morgen Danmark fredag den 8. januar for at præsentere et udvalg af lækkerier fra vores populære spisested ved Søerne, Alabama Social.

Anders forklarede blandt andet de morgenfriske værter, Steen Langeberg og Morten Reesen, om krydderiopbagningen ”roux”, som er fundamentet for en ægte gumbo, hvorefter den fyldes med kylling, oksebryst og krebs. Turen gik også omkring den særlige, stivelsesholdige grøntsag ”okra” og uimodståeligt sydstatstilbehør i form af de friterede krabbehapser ”crab calas” og smuldrende, sødligt ”corn bread”.

Du kan gense tilblivelsen af de sjælevarmende retter fra Alabama Social på TV2 Play, som dog kræver et login. Opskrifterne på de forskellige lækkerier kan du til gengæld finde kvit og frit på TV2’s hjemmeside via disse links:

Gumbo fra Alabama Social

Crab Calas fra Alabama Social

Corn Bread fra Alabama Social

Hvis du er blevet fristet til at lave retterne derhjemme, så del gerne billeder af dem med os på Instagram ved at bruge #alabamasocial og #madklubben. God fornøjelse!