Ingen kommer til at grine på tom mave, når Madklubbens smukke event space på Østerbro danner rammen om to spektakulære septemberaftener signeret af Madklubben Steak og en af Danmarks allerstørste stand-up-komikere: Anders Matthesen himself.

Den 3. og 4. september får de heldige gæster mulighed for at sætte sig til bords til en 3-retters festmiddag med fri vin efterfulgt af stand-up i topklasse, hvor der både bliver plads til finpolerede grinebomber og nyt materiale, der skal testes af. Der er ankomst kl. 18:00, og middagen serveres kl. 18:30. Før Anden går på kl. 21:00, kan man forsyne sig med øl og sjusser i baren. (Fordi det bare føles helt rigtigt at græde af grin ned i en gin og tonic.)

Du kan se hele menuen til de to stand up-middage herunder. Billetterne er allerede sat til salg på shop.madklubben.dk og koster 795 kr. pr. næb inkl. middag, vin, vand og show. Middagen er skabt af kokkene fra Madklubben Steak i Pilestræde og serveres ”family style” på fade og i skåle til deling ved bordene, hvor man sidder sammen med andre gæster. Vi ses på Østerbrogade 79 til september!

Forret:

Rimmet laks med agurk, dild og avocadocreme
Håndpillede rejer med hjertesalat, sauce mousseline og syltede rødløg
Cantal-skinke med parmesancreme
Hummus og olivenolie
2 slags brød med smør

Hovedret:
Grillet striploin med svampe og persille
Hertil grøn salat, nye kartofler med urter, sauce bordelaise og grillet blomkål med mandler

Dessert:
Trifli med syltede sensommerbær, sprød marcipan, hvid chokoladecreme og mynte

Klik her for at købe billetter til stand-up middag med Anden på Østerbro.