Vi har hørt parolen i generationer: Morgenmad er dagens vigtigste måltid. Hvis dit nytårsforsæt er at spise bedre fra morgenstunden, så har Berlingskes madglade københavnerguide, AOK.dk, netop fremhævet deres guide til 5 sublime morgenmadssteder i hovedstaden.

Vi er henrykte over, at Bistro Royal på Kongens Nytorv er med i det gode selskab. Vores elegante restaurant beskrives med et glimt i øjet på følgende vis:

”Bistro Royal på Kongens Nytorv-hjørnet kan bedst beskrives som en prisvenlig udgave af Café Victor, hvor kendisser mænger sig med folk som du og jeg, der ikke nødvendigvis har en budgetkonto i millionklassen.”

Netop priserne er, som altid hos Madklubben, i fokus, og Bistro Royals små morgenmadsretter starter fra bare 20 kr., mens en hel kombi med et udvalg af lækkerier kan fås fra en flad hundredelap. Morgenmaden på Bistro Royal serveres mandag til fredag fra kl. 8 til 11 – perfekt til morgenmødet eller venindestunden, før arbejdet kalder.

Vi ses til morgenmad på Bistro Royal. Du kan tjekke hele menuen ud her.