Velkommen til Bar Next Door

På første parket ved søerne og lige ved Dronning Louises Bro finder du Bar Next Door: Madklubbens helt egen cocktailhule, hvor høj kvalitet og sympatiske priser går hånd i hånd. Sip løs på en klassiker, eller prøv en af husets egne kreationer – priserne på langt de fleste cocktails ligger omkring 80-85 kr. Mange vælger at nyde en drink før eller efter middagen på naborestauranterne Alabama Social, Madklubben Nørrebro eller Gran Torino, men i weekenden fyldes baren også af livsnydere, der er mere tørstige end sultne, og som skåler natten velkommen i skæret fra det sitrende blå ”Cocktails & Dreams”-neonskilt.


Pisco, Pisco, Pisco: Sydamerikansk nationalspiritus fejres på Bar Next Door

Pisco, Pisco, Pisco: Sydamerikansk nationalspiritus fejres på Bar Next Door

Den er farveløs eller ravfarvet, laves både i Peru og Chile og bliver stadig mere populær i cocktails herhjemme: Pisco er en type sydamerikansk brandy, der kendes bedst i form af drinken ”Pisco Sour”.

Den første lørdag i februar er international Pisco Sour dag, og både på Bar Next Door og Madklubben Vesterbro fejres den friske tørstslukker, som er et twist på en klassisk whisky sour med citronsaft, sukkersirup, bitters og æggehvide. Resultatet er syrligt, sødt og skummende på én og samme tid.

På Bar Next Door lige ved Dronning Louises Bro kan du hele ugen op til Pisco Sour-dagen lørdag den 4. februar 2017 nyde ikke bare én men hele 3 forskellige Pisco-drinks, som hver især hylder den særegne spiritus i form af klassiske Pisco-opskrifter med et personligt twist:

  • Hola Alf : Navngivet som en cadeau til den ene af cheferne for Madklubbens restauranter og barer på Nørrebro, Martin Alf, er ”Hola Alf” vores Pisco Sour, som får et ekstra skud smag i form af en smule vanilje og anis. Pris: 85 kr.

Pisco Sour på Bar Next Door

  • BND Pisco Punch: En helt traditionel Pisco Punch med ananas, citronsaft og orangebitters lavet Bar Next Door-style og garneret med et ananasblad. Pris: 80 kr.

Pisco Punch på Bar Next Door

  • Crispy Capitán: Hvis en klassisk Manhattan var lavet med Pisco. Sådan kan en ”El Capitán” bedst beskrives. De traditionelle elementer med sød Vermouth og Angostura-bitters er på plads i glasset, men på Bar Next Door serveres herligheden ekstra ”crispy”. Pris: 80 kr.

El Capitán på Bar Next Door

Tjek hele kortet på Bar Next Door ud her. Vi glæder os til at se dig på Sortedam Dossering nummer 3 lige ved Dronning Louises Bro på Nørrebrosiden. Skål, og velkommen!

Valentine’s Day på Madklubbens restauranter forklaret med GIFs

Valentine’s Day på Madklubbens restauranter forklaret med GIFs

Måske er du typen, der tænker: ”Valentine’s Day? Er det ikke bare sådan noget amerikansk pussenussefjolleri, der er sat i verden for at få folk til at købe blomster og chokolade?” Eller måske er du, som os, typen, der tænker: ”Helt sikkert! Endnu en undskyldning for at gå ud og spise god mad med min yndlingsperson.”

Hos Madklubben hilser vi enhver undskyldning for at gå ud og spise fremragende mad til fair priser velkommen. At der så smøres lidt ekstra kærlighed på toppen, er kun prisværdigt i vores optik. Det mætter jo alt sammen!

Derfor har vi sat os for at vise, hvordan stemningen til Valentine’s Day tirsdag den 14. februar kommer til at folde sig ud på vores restauranter. Ikke ved hjælp af ord, ikke ved hjælp af billeder. Nej, ved hjælp af GIF’s.

Gran Torino:

Gå om bord i et væld af nybagte pizzaer direkte fra stenovnen og kig hinanden dybt i øjnene (hvis du altså kan få øjnene væk fra den dampende pizza på bordet foran dig). Gran Torino er netop genåbnet i nye lokaler på Sortedam Dossering 5, og du får 3 retter fra 200 kr.

Madklubben Nørrebro:

Det første du spotter, når du træder ind på Madklubben Nørrebro, er den store, træfyrede grill, som sender stikflammer op ad bagvæggen i det åbne køkken. Ild og romantik hænger uløseligt sammen, og du og din date kan spise jer igennem et væld af skønne retter, der er blevet kysset af flammerne på grillen. Sammensæt jeres egen 3-retters menu fra 200 kr.

Bistro Royal:

Når du er tvivl om, hvad din date helst vil lave på Valentine’s Day, er svaret klart: Spise chokolade! På Bistro Royal har de lige nu byens mest brownie i form af en cremet chokoladekage lavet på Valrhona ‘Guanaja’ i selskab med krystalliseret hvid chokolade og stracciatella-is.  Romance on a plate til kun 65 kr!

Madklubben Bistro-de-Luxe:

Den perfekte destination for dig, der gerne vil invitere din ledsager med på en elegant og indbydende restaurant, men også gerne vil bevare det gode forhold til din bankrådgiver. En 3-retters menu starter på bare 200 kr., og herlighederne serveres i smukke omgivelser med levende lys, ædelt træ på væggene og Børge Mogensen-stole under rumpetterne.

Tony’s:

Vores populære restaurant i Havnegade for enden af Nyhavn er en vaskeægte italiener med amerikanske karaktertræk. Det betyder spaghetti meatballs i rigelige mængder, forførende à la carte-retter og rendyrket romantik i stearinlysets skær. Også her kan 3 retter fås for 200 kr. #ThatsAmore

Bar Next Door:

På Bar Next Door ved Dronning Louises Bro kan du byde din date på en klassecocktail eller tre. Drik dus, mens bartenderen shaker løs, og det neonblå “Cocktails & Dreams” flimrer som et lysende hjerte i mørket. Baren har åbent til midnat.

Steak Royal

Vores internationalt anlagte spiseri på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus emmer af romantik med kæmpet belysning, små private hjørner og båse og et væld af lækre steaks og fiskeretter. Sammensæt dine perfekte 3 retter fra 300 kr. og inviter den, du har kær med ud at spise.

Alabama Social:

Hvis du ikke er bange for at vise din date, at du for alvor kan spise igennem, så er Alabama Social det rette sted. Her står den på soul food fra de amerikanske Sydstater, og du er lovligt undskyldt, hvis du kommer til at tale mere om maden end om parforholdet. Den er nemlig en fest for både smagsløg og øjne.

Madklubben Steak:

Madklubben Steak blæser også op for romantikken den 14. februar. De dækker op med levende lys i restauranten og smider saftige steaks på grillen, så du kan koncentrere dig om at kigge din ledsager dybt i øjnene og fremsige kærlighedserklæringer som: ”Du er mit livs bearnaise” eller ”Jeg ved det lyder cheesy, men du er sødere end min cheese cake”.

Madklubben Vesterbro:

Madklubben Vesterbro går all in og tilbyder et gratis glas bobler til alle, der booker bord online og husker at skrive kommentaren “Valentines”, samt vælger en af de særlige Valentine’s-pakker på aftenen. Dem kan du læse meget mere om her, og vi kan afsløre, at den står på krabbe, kød og syndig chokoladekage til en god pris!

Forvirret? Så fortvivl ikke. Du kan nemt og hurtigt få et overblik over alle Madklubbens restauranter lige her

Bar Next Door sænker priserne markant og præsenterer spritnyt cocktailudvalg

Bar Next Door sænker priserne markant og præsenterer spritnyt cocktailudvalg

Nyt år – nyt koncept! Vores gennemdesignede cocktailhule på Sortedam Dossering har valgt at skrue endnu længere ned for priserne i 2017.

Selvom det i forvejen var muligt at indtage klassecocktails til en billigere penge end på lignende barer i København, følger Bar Next Door nu et mere klassisk Madklubben-prisniveau. Størstedelen af barens drinks koster nu enten 80 eller 85 kr. Et par enkelte afstikkere sniger sig op på henholdsvis 90 og 95 kr.

Det nye barkort er mere i øjenhøjde uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller kreativitet. Klassikere som Gimlet, Old Fashioned og Brandy Alexander får et kækt twist, og herudover kan du gå på opdagelse i et dusin cocktails, som enten er vores egne påfund eller inspireret af cocktailmestre verden rundt.

Er du bare til en klassisk sjus, kan du sippe løs på en gin & tonic, rom & cola eller lignende mixes for 65 kr. Skal cocktailen være helt og aldeles alkoholfri, skaber bartenderen en forfriskende fætter uden procenter for kun 45 kr.

Du kan se et udvalg af de nye, prisvenlige og flydende kreationer herunder. Gå på opdagelse i hele menuen fra Bar Next Door her, og sving ind forbi til din næste cocktail enten før, efter eller helt uafhængig af din middag på en af vores restauranter langs Sortedam Dossering under Irmahønen og lige ved Dronning Louises Bro.

IMG_6147
“Mayate”: Calle 23 tequila, Kahlua, limejuice, sukkersirup og æggehvide

IMG_6104
“Sooty Old Fashioned”: Talisker whisky, saltet lakridssirup og fennikelbitters

IMG_6121
“New Year’s Resolution”: Calle 23 Tequila infuseret med grøn chili og agurk, lime juice, citronjuice og agavesirup

IMG_6122
“Cool Mule”: Absolut vodka infuseret med pebermyntete, limejuice og ginger beer

IMG_6140
“Spicy Gimlet”: Beefeater gin mixet med en hjemmelavet saft lavet på lime, grapefrugt, allehånde og kanel

Se den vilde video: Drone filmede nytårsfyrværkeriet over vores restauranter

Se den vilde video: Drone filmede nytårsfyrværkeriet over vores restauranter

2017 blev budt velkommen med et brag på Nørrebro, hvor tusindvis af mennesker var samlet på Dronning Louises Bro og langs søerne for at se nytårsfyrværkeriet lyse nattehimlen op. For gæster, der havde indtaget den sidste middag i 2016 på Alabama Social, Gran Torino, Hanzō eller Bar Next Door var der dermed førsteklasses udsyn til ildkugler og regnbuebuketter lige foran restauranterne.

Topdygtige Kenneth Nguyen, der er blevet kendt for sine smukke Instagram-billeder af København, kastede sig ud i at teste sin nye drone, netop som 2016 blev til 2017 ved midnat. Det er der kommet en vanvittig smuk video ud af.

Se den på Youtube her:

Disclaimer:  Vi gør opmærksom på, at Madklubben på ingen måde har arbejdet sammen med Kenneth Nguyen omkring tilblivelsen af videoen. Den deles udelukkende grundet vores begejstring over de smukke billeder, og fordi vores restauranter ved et tilfælde kan ses på videoen.

Gå ikke forgæves: Se vores åbningstider til jul og nytår

Gå ikke forgæves: Se vores åbningstider til jul og nytår

Julen er lige om hjørnet, og på den anden side af gaden venter 2017. Hos Madklubben glæder vi os til at hygge med venner og familie på helligdagene, ligesom tømmermændene skal soves ud efter årsskiftet. Nogle restauranter har brug for lidt længere hviletid, mens andre slår dørene op igen allerede den 1. januar.

Nedenfor kan du få det fulde overblik over åbnings- og lukkedage på alle vores ni restauranter og ene cocktailbar. Så er du sikker på ikke at gå forgæves, hvis sulten pludselig skulle melde sig mellem flæskestegen og ris à l’amanden.

I dagene før og efter nedenstående datoer holdes der åbent som normalt, med mindre andet er angivet.

Fra alle os i Madklubben til alle jer: Glædelig jul og rigtig godt nytår!

Madklubben Vesterbro:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Åbent
26. december: Åbent
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Åbent med en særlig tømmermandsmenu
2. januar: Åbent
3. januar: Åbent

Madklubben Bistro-de-Luxe:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Madklubben Steak:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Åbent

Bistro Royal:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
28. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
29. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
30. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
31. december: Åbent fra kl. 11-15. Herefter nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Åbent
3. januar: Åbent

Steak Royal:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Åbent

 Tony’s:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Åbent
3. januar: Åbent

Hanzō:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Alabama Social:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Gran Torino:

23. december: Lukket
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december:Nytårsmiddag – udsolgt!
Fra den 1. januar og frem er Gran Torino lukket grundet en gennemgribende renovering.

Bar Next Door:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Fest og fyrværkeri: Her fyres der for alvor op efter middagen

Fest og fyrværkeri: Her fyres der for alvor op efter middagen

Når året skiftet ved midnat mellem den 31. december og 1. januar, eksploderer himlen over København i farverige buketter og smældende ildkugler. Dog er der visse steder, hvor fyrværkerishowet for alvor topper, og feststemte mennesker stimler sammen.

Rådhuspladsen er det oplagte valg. For foden af Rådhustårnet brager stemningen afsted, når klokkerne har ringet midnat. Det er dog ikke for svage sjæle, og vi opfordrer alle til at medbringe et par sikkerhedsbriller for at være dækket ind, hvis nu en vildfaren raket skulle finde vej på tværs af pladsen. Inden spadsereturen til Rådhuspladsen, kan du indtage en overdådig 4-retters menu inkl. velkomstbobler og vinmenu på Steak Royal lige ved siden af.

På Dronning Louises Bro, der forbinder Indre By og Nørrebro, går det også vildt for sig. Som københavnereksperterne fra Visit Copenhagen bemærker det i deres store guide til december måned:

”Ring nytåret i København ind med gadefest på Dronning Louises Bro… Hvert nytår omkring midnat flokkes københavnerne til broen for at fejre igennem. Hvis du vil have en mere stille oplevelse, kan man snuppe en gåtur rundt om søerne, som byder på den perfekte udsigt til fyrværkeriet. Bare husk en varm jakke.”

Inden gadefest og krudtløjer på broen, kan vi anbefale en lækker nytårsmiddag på et af vores 3 steder lige ud til søerne. Alabama Social byder på 5-retters gourmetmenu fra sydstaterne med tilhørende vinmenu, mens Hanzō trækker det store skyts frem med 13 asiatiske retter serveret til deling på midten af bordet. Hvis du er til en nytårsmiddag med kant, forvandler vi også vores stemningsfulde cocktailhule Bar Next Door til en restaurant for en aften, hvor Alabama Social står for maden, mens de dygtige bartendere fremtryller en ny cocktail til hver ret.

Uanset hvilken restaurant du vælger, skal du ikke vente for længe. Alle billetter er snart udsolgt, men du kan nå at score nogle af de sidste pladser i vores billetshop her.

1.000 skønne øjeblikke på Instagram fejres med vild giveaway

1.000 skønne øjeblikke på Instagram fejres med vild giveaway

For små fire år siden tog Madklubbens restauranter og et fællesspring ud i den skønne verden af madbilleder, hashtags og emojis ad libitum, der hedder Instagram. På den sociale billeddelings-app har vi lige siden delt massevis af appetitvækkende retter, hyggestunder fra restauranterne og spændende konkurrencer på fællesprofilen @madklubben.

I dag, mandag den 12. december, når vi en milepæl, da vores post nummer 1.000 rammer Instagram. Det skal selvfølgelig fejres med en lækker giveaway.

Derfor kan du lige nu vinde et gavekort på 1.000 kr. til dig selv OG til den ven, du tagger i en kommentar til billedet ovre på Instagram. Så kan du for alvor få delt juleglæden og madkærligheden. Den heldige vinder findes allerede tirsdag den 13. december kl. 15, så det er bare med at hoppe ind og deltage med det samme.

Held og lykke, og tak fordi du følger @madklubben på Instagram!

Varm alkohol til en kold tid: Lær at lave en ”Hot Irish Toddy”

Varm alkohol til en kold tid: Lær at lave en ”Hot Irish Toddy”

Når frosten bider i snuden, og vinden hyler på sin vej gennem byens gader er der mange måder at genvinde varmen på. Vores foretrukne? En varm cocktail med masser af whiskey. Ja tak! Heldigvis er det nemt at lave sådan en fætter derhjemme, og de gode folk fra Cocktailstudio.dk har været en tur forbi Bar Next Door for at optage en videotutorial med barchef AJ Major.

Som en stolt irer født på den grønne ø laver AJ selvfølgelig en ”Hot Irish Toddy” med ingredienser som honning, ingefær, citron, nelliker og Jameson Whiskey. Videoopskriften varer blot 60 gode og korte sekunder, og du kan se den sammen med den fulde opskrift lige her.

God weekend fra os til jer!

Sneflokke kommer vrimlende: Vores juleøl er en økologisk hyldest til Nørrebro

Sneflokke kommer vrimlende: Vores juleøl er en økologisk hyldest til Nørrebro

Tilbage i juli måned løftede vi sløret for den første udgave af Madklubbens helt egen Nørrebro-øl skabt til vores restauranter og barer ved Sortedam Dossering. Nu er temperaturerne faldet og juli blevet til jul (sådan næsten da), og derfor præsenterer vi stolt en helt ny vinterøl lavet gennem endnu et samarbejde med de gode folk fra Nørrebro Bryghus.

Sortedam Dossering Winter IPA hedder skønheden, som kommer i en flaske prydet af den ikoniske facade langs søerne komplet med Irmahøne, sne på taget og Madklubbens logo bøjet i neon, som vi lige har fået sneget ind. Hvem ved, måske går den drøm også i opfyldelse en dag.

IMG_5597

Den økologiske juleøl er en såkaldt Indian Pale Ale brygget på citrahumle, bygmalt og amerikansk havre. Resultatet er en frugtig og forfriskende smagsoplevelse med en let bitterhed, som passer perfekt til maden på både Gran Torino, Alabama Social og Hanzō. Den kan også nydes helt uden dikkedarer på Bar Next Door.

Sortedam Dossering Winter IPA koster 60 kr. for en 40 cl. flaske og fås kun, så længe lager haves. Et oplagt bud på en følgesvend til årets julefrokoster på vores Nørrebro-restauranter.

Skål, og god jul!

Smagen af weekend: Prøv cocktailen, der skal flamberes

Smagen af weekend: Prøv cocktailen, der skal flamberes

Nogle drinks er relativt simple. For eksempel går en god gammeldags gin & tonic aldrig af mode. En lækker gin, en forfriskende tonic, en skive lime og voilà: Så er der serveret. Andre drinks derimod kræver lidt mere forberedelse og udstyr. For eksempel et piskeris, en citruspresser og en bunsenbrænder.

Netop sådan en cocktail er ”Four For One” fra vores populære Bar Next Door på første parket ved søerne på Nørrebro. Den består af Bourbon fra topproducenten Four Roses i selskab med appelsinjuice. Den mest imponerende feature er dog den faste skum på toppen, som drysses med rørsukker og flamberes som en crème brulée, indtil sukkeret karamelliseres på toppen. Jaj tak!

Four For One koster 85 kr. og kan nydes på baren fra kl. 16:30 til kl. 02 i weekenden. Indtag den eventuelt som et forspil eller efterspil til middagen på en af de tre velsmagende naboer: Alabama Social, Hanzō eller Gran Torino.