Velkommen til Bar Next Door

På første parket ved søerne og lige ved Dronning Louises Bro finder du Bar Next Door: Madklubbens helt egen cocktailhule, hvor høj kvalitet og sympatiske priser går hånd i hånd. Sip løs på en klassiker, eller prøv en af husets egne kreationer – priserne på langt de fleste cocktails ligger omkring 80-85 kr. Mange vælger at nyde en drink før eller efter middagen på naborestauranterne Alabama Social, Madklubben Nørrebro eller Gran Torino, men i weekenden fyldes baren også af livsnydere, der er mere tørstige end sultne, og som skåler natten velkommen i skæret fra det sitrende blå ”Cocktails & Dreams”-neonskilt.


Ugens craving: En procentfyldt kop snydete fra Bar Next Door

Ugens craving: En procentfyldt kop snydete fra Bar Next Door

Selvom vinteren synger på sidste vers og foråret venter lige om hjørnet med solstrejf, krokusduft og tyndere jakker om kroppen, så er det på alle måder stadig vejr til en god kop te. Men hvis du er klar på at sippe noget lidt mere kraftfuldt en bare en gang klassisk kogte blade, så har Bar Next Door løsningen.

”No. 10”, som kreationen hedder på det gådefulde barkort, er en cocktail i en kop, som du aldrig har fået den før. Kombinationen af scotch, kamillesirup med honning, humleekstrakt, chokoladebitters og citron sparker fra sig og spreder en intens varme i svælget, selv om den serveres kold.

Glem ikke at squeeze lidt saft fra citronskallen ud over indholdet i koppen, før du drikker den med aristokratisk, britisk attitude og strittende lillefinger. Lidt royal har man jo lov at være.

Den bedrageriske men smagsintense ”te” er blot en ud af mange fristende cocktails på vores bar ved Søerne. Sving forbi og sluk tørsten til sympatiske priser, som endda bliver endnu mere sympatiske, hvis du kombinerer besøget med en hverdagsmiddag på Gran Torino, Alabama Social, eller Hanzō. Spiser du tirsdag, onsdag eller torsdag vanker der nemlig 10% rabat på den første drikkevare hos Bar Next Door.

Læs mere om det tørstslukkende tilbud her.

Tip: Sådan sparer du 10% på Bar Next Door

Tip: Sådan sparer du 10% på Bar Next Door

Uanset om du allerede er stamgæst på Bar Next Door eller stadig har smagen af de populære og prisvenlige drinks fra Madklubbens cocktailhule ved Søerne til gode, så er der nu ekstra god grund til at kombinere et besøg på baren med spisning på en af vores tre Nørrebro-restauranter.

Italienske Gran Torino, amerikanske Alabama Social og asiatiske Hanzō ligger som perler på en snor side om side med cocktailbaren, og derfor er det oplagt at starte eller slutte aftenen med en drink på Bar Next Door. Gør du det tirsdage, onsdage eller torsdage, giver vi endda 10% rabat på den første drikkevare til alle i selskabet. Dog kun til gæster, som også spiser på en af vores restauranter samme aften.

Læs også: Bar Next Door frister med gådefulde cocktails

Alt I skal gøre er at fremvise jeres reservationsbekræftelse på Bar Next Door, hvis I gerne vil sippe drinks før middagen. Står den på kølige cocktails, øl eller vin efter middagen, viser I i stedet jeres regning fra det forudgående restaurantbesøg.

Fristet? Læg ud med at booke bord på en af vores 3 indbydende Nørrebro-restauranter. Så ses vi måske til cocktails med 10% rabat på Bar Next Door en tirsdag, onsdag eller torsdag i nærmeste fremtid.

Vi glæder os allerede til at skåle med jer!

Manden bag Madklubben taler ud om “knivkamp” i Euroman

Manden bag Madklubben taler ud om “knivkamp” i Euroman

Hvordan opstod Madklubben? Er vi i krig med Cofoco? Og er der et særligt iværksætterpulver i drikkevandet i Sønderjylland? Det er bare nogle af emnerne, som tages op i et stort anlagt dobbeltinterview i denne måneds udgave af livsstilsmagasinet Euroman.

Her har journalist Thomas Hebsgaard sat Madklubbens indehaver og karismatiske primus motor, Anders Aagaard, i stævne sammen med Cofoco’s førstestyrmand, Torben Klitbo. Som mange madglade danskere ved, var de to gæve sønderjyder i sin tid fælles om at starte Cofoco. Men arbejdsglæde blev til arbejdslede, venskaber blev brudt og de gik hver til sit.

Læs også: Vi åbner Steak Royal til marts

Men er de to overhovedet stadig sure på hinanden? Og hvordan har de hver især fået skabt en kulinarisk succes med fokus på stor smag til små priser? Det og meget mere kan du få svaret på i Euroman-interviewet, som både kan læses online og i den trykte udgave af magasinet. Vi kan afsløre, at interviewet (heldigvis) i langt højere grad handler om to visionære mænds restaurantsucceser end om deres indbyrdes og, tør man sige “forældede”, fejder.

Hvis du er nysgerrig efter at lære manden bag Madklubben bedre at kende, og se, hvor godt det egentlig går for vores 8 restauranter og ene cocktailbar, så er det bare med at stryge ned i bladkiosken eller klikke her sporenstregs.

Advarsel: Akut appetit kan indtræffe ved læsning. Vi anbefaler en udflugt til et af vores populære spisesteder som modgift.

Bar Next Door frister med gådefulde cocktails

Bar Next Door frister med gådefulde cocktails

Hvis dit hjerte banker for velshakede drinks, cool cocktails og kække sjusser, så skal du unde dig selv et besøg på Bar Next Door. Det indbydende vandingshul ligger, som navnet også antyder, lige ved siden af vores tre restauranter på Nørrebro: Alabama Social, Gran Torino og Hanzō.

Uanset om du tager plads under ”cocktails & dreams”-skiltet før eller efter en middag på et af vores spisesteder eller blot svinger forbi med det ene formål at kigge bunden af et cocktailglas dybt i øjnene, så glæder vi os til at forkæle dig.

Cocktailmenuen er bygget op omkring et udvalg af klassiske cocktails, samt en talrække af signaturkompositioner. ”En talrække?”, tænker du måske. Ja, vi synes nemlig, at det lyder tilpas ekstravagant og gådefuldt at henvende sig til bartenderen og indforstået hviske: ”Bare en Number 7, tak!”.

Tillad os at præsentere dig for et udvalg af de mest populære “tal” fra Bar Next Door:

No. 5: En smooth tequila-cocktail lavet på ”Calle 23 Blanco” med limejuice, ananasjuice, sukker og ”celery bitters”:

IMG_6814

No. 6: En klassisk sour med “Pimm’s No. 1”, Applejack, citronsaft, sukker og æggehvide:

IMG_6818

No. 7: Gør klar til at redefinere din opfattelse af en daiquiri! “Havana 3”, limejuice, sukker, klementin og rosmarinmarmelade i perfekt harmoni:

IMG_6822

No. 8: En romcocktail til kaffeelskeren: Kaffeinfuseret “Angostura 5”, Kahlua, ”orange bitters”, en smule Campari, karamelsirup, figner, fløde og appelsinskal. Ja tak!

IMG_6831

No. 9: En nyfortolkning af en ”Gimlet” med Beefeater Gin, Aperol, rød grape og danskvand. En vaskeægte tørstslukker:

IMG_6843

No. 10: Den mest kraftfulde kop te, du nogensinde har fået serveret. En kombi af ”Great Kings St. Scotch”, sirup med kamille og honning, humleekstrakt, ”chocolate bitters” og en knivspids citron:

IMG_6836

No. 11: En forfriskende fætter med bourbon, Maraschino, citron, sukker, ginger beer og ”Angostura bitters”:

IMG_6851

Er du blevet tørstig? Det er vi i hvert fald. Vi ses på Bar Next Door, som ligger en spytklat fra Dronning Louises Bro på Nørrebro. Du kan tjekke det fulde barkort og se åbningstider her.

Bar Next Door justerer på åbningstiderne

Bar Next Door justerer på åbningstiderne

Foto: Rune Berg – gæst på Bar Next Door

Der er nu gået lidt over 3 måneder siden, vores stemningsfulde cocktailhule med panoramaudsigt over søerne slog dørene op. Og hvilke 3 måneder! Vi har dannet rammen om tørstslukkende events, skænket flere tusinde drinks og sat Sortedam Dossering på Københavns cocktailkort.

Det er dog især i weekenderne, at Bar Next Door for alvor trækker fulde huse i timerne efter midnat, og derfor har vi valgt at skære 2 timer af åbningstiden om torsdagen. Dog kun frem til og med marts, hvor vi har indgået en aftale med forårssolen om at kysse København og gøre byens borgere kåde nok til også at ville være sent ude på en torsdag.

I januar, februar og marts hedder åbningstiderne på Bar Next Door derfor:

  • Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16:30-00.
  • Fredag og lørdag kl. 16:30-02.
  • Søndag og mandag: Lukket.

Vi ses til kølige cocktails og uforlignelig stemning på Bar Next Door, Sortedam Dossering 3 en spytklat (og det er ikke bare ejendomsmæglersprog!) fra Dronning Louises Bro.

Vi holder søndagslukket den 17. januar og fester for vores ansatte

Vi holder søndagslukket den 17. januar og fester for vores ansatte

Kære gæst, søndag den 17. januar holder vi aftenlukket af den bedst tænkelige årsag: Vi holder nemlig en stor fest for vores dejlige ansatte. Efter et begivenhedsrigt 2015, en travl julesæson og et sprudlende nytår fortjener Madklubbens mere end 300 medarbejdere at blive hyldet.

Vi drager ud i vintermørket for at spise, danse og kåre årets største præstationer blandt vores kokke, tjenere og restauranter. Indrømmet, det bliver svært at vælge, for i 2015 har vores ansatte endnu engang hjulpet med at sætte rekorder, åbne nyt og holde hjulene kørende på en perlerække af hovedstadens mest populære spisesteder.

Vi har valgt at holde festen på ugens mest stille dag. Ikke desto mindre betyder det, at vi holder ekstraordinært søndagslukket på alle vores restauranter – også dem, som normalt byder indenfor, når ugen går på hæld. Alabama Social holder dog stadig åbent til brunch og Bistro Royal ligeså til frokost.

Vi takker for forståelsen og glæder os til at byde velkommen med fremragende mad til fair priser igen fra mandag den 18. januar.

Alle billetter er solgt til årets sidste middag, men…

Alle billetter er solgt til årets sidste middag, men…

Der er sat ild til lunten, og i vores køkkener og restauranter ulmer det af forventningsglæde og forberedelser. Torsdag aften eksploderer det hele i god mad, kolde bobler og højt humør, når intet mindre end 8 spisesteder og en enkelt cocktailbar byder nytårsgæster inden for. Den 29. december blev de allersidste billetter solgt, og vi kan derfor melde om alt udsolgt til spisning på årets sidste aften.

Dog er der stadig mulighed for at skåle 2016 ind hos vores populære drinkshule, Bar Next Door, som ligger på første parket ved Søerne.

Her bydes alle velkommen fra kl. 22, når de spisende gæster har gaflet den sidste bid dessert i sig. Kom og bestil en raffineret cocktail eller et glas champagne, og se fyrværkeriet over København spejle sig i Sortedam Dosserings natblanke vand. Først kl. 02 sendes alle de feststemte gæster videre ud i natten.

Vi ønsker alle vores gæster – gamle som nye – et lykkebringende og velsmagende nytår.

PS. Glem ikke, at Madklubben Vesterbro står klar til at pleje dine tømmermænd den 1. januar.

Hop ind i det nye år på Bar Next Door

Hop ind i det nye år på Bar Next Door

Julemaden er så småt ved at finde en fast placering omkring hofterne – klar til at blive svedt af igen, når et dugfrisk nytårsforsæt skal indfries lige om lidt. Men inden du når så langt, skal du finde det perfekte spot at tælle ned fra 10 på, når Rådhusklokkerne bimler, og 2016 skydes i gang med bobler, brag og Kong Christian ved en høj mast.

Selv om (næsten) alle Madklubbens restauranter melder udsolgt til spisning på årets sidste aften, så står vores cocktailbar ved Søerne klar med kølige drinks og varm nytårsstemning fra kl. 22. To dusin heldige gæster har spist middag på Bar Next Door forinden og venter blot på at sparke festen i gang i selskab med dig.

Bar Next Door er med andre ord en oplagt destination, hvis du har spist på en af vores Nørrebro-restauranter eller blot befinder dig i nærheden af Dronning Louises Bro før klokken slår midnat. Når springet ind i nye år er taget, kan du svælge i cocktails og lækker musik frem til klokken 02. Herefter sendes alle de feststemte gæster videre ud i natten.

Vi glæder os til at fejre nytåret med dig på Bar Next Door – adressen er Sortedam Dossering 3.

Kun 20 pladser: Bar Next Door holder eksklusiv nytårsmiddag

Kun 20 pladser: Bar Next Door holder eksklusiv nytårsmiddag

Mens stort set alle billetter til nytårsaften på Madklubbens restauranter er udsolgt, smider vores stærkt populære cocktailhule ved Søerne en ekstra julegave i puljen. Bar Next Door teamer nemlig op med naboen Alabama Social, og serverer en elegant 5-retters soul food-menu tilsat en lind strøm af skræddersyede cocktails på årets sidste aften.

Glæd dig til hummer-ceviche, pil-selv-krebs, græskarsuppe med muslinger, mørt oksekød og en djævelsk chokoladefondant med peanutbutter. Lækkerierne skylles ned med drinks som ”Carribean Dream”, ”Singapore Sling” og en ”Espresso Martini” med hasselnød og appelsin. Fordi hvem har brug for en latte, når man fejrer nytår på en cocktailbar?

Du kan se hele menuen med cocktails og købe billetter via shop.madklubben.dk

Som noget særligt får de heldige middagsgæster lov til at beholde deres bord, når Bar Next Door åbner dørene for øvrige gæster kl. 22. Med andre ord får du den perfekte base, når festen sparkes i gang og champagnepropperne springer. Først kl. 02 sendes alle videre ud i nytårsnatten.

Der er tale om et super eksklusivt tilbud, og der er kun sat 20 pladser til salg. Der kan købes borde til 2, 4, 6 eller 8 gæster, så længe lager haves. Den samlede pris for 5 retter, velkomstbobler, 5 cocktails og mineralvand er 1.200 kr. pr. næse.

Vi ses på Bar Next Door til nytår – med krudt i glasset og fyrværkeri på tallerkenen!

Modgiften til gavepanik: Læg 8 (snart 9) restauranter under træet

Modgiften til gavepanik: Læg 8 (snart 9) restauranter under træet

Er du typen, der har alle julegaver i hus i slutningen af november, og blot bruger december på at brygge gløgg og instagramme billeder af din hjemmelavede konfekt i ro og mag?

Så er denne opfordring ikke henvendt til dig!

Den er i stedet målrettet de højtidspaniske last minute-shoppere, som døjer med to klassiske problemstillinger: 1) De kan dårligt nok kæmpe sig frem for menneskemængderne i byens stormagasiner og butikker i de sidste dage op til jul. 2) De er for idealistiske til bare at købe de første og bedste gaver. Næh, pakkerne under træet skal jo stadig gerne betyde noget.

Heldigvis har vi den perfekte løsning: Et gavekort til Madklubbens etablissementer. Her får du muligheden for at forære en restaurantoplevelse på ikke bare ét, men hele otte forskellige spisesteder bort. Ja, faktisk er der snart tale om 9 restauranter, når vi fra februar 2016 slår dørene op til et spritnyt projekt på Regnbuepladsen klods op ad Københavns Rådhus.

Du bestemmer selv størrelsen på gavekortet. Der er frit slag fra 300 kr. og helt op til 5.000 kr. Det gode ved Madklubbens spisesteder er, at selv små penge varer langt, når der langes ærlig velsmag over disken. Sæt et personligt touch på med en besked til modtageren – måske du har et særligt sted i Madklubben-familien, du gerne vil anbefale?

Når du har købt gavekortet, sendes det direkte til din mail. Print, fold og læg i en fin kuvert med en sløjfe på, og du har den perfekte julegave til madelskeren i dit liv.

Vi glæder os til at hygge om modtageren af den appetitvækkende pakke.