Velkommen til Madklubben Bistro-de-Luxe

Den oprindelige Madklubben åbnede i 2007 og ligger stadig tre trin ned ad trappen i Store Kongensgade nummer 66. Her får du en elegant og strømlinet restaurantoplevelse, hvor der også er kælet for indretningen med smukke træsorter på væggene, kernelædersofaer og klassiske designerstole fra Charles og Ray Eames. I vores køkken nyfortolkes danske traditioner i smukke anretninger, og du kan sammensætte din egen 3-retters menu fra så lidt som 225 kr.

Smiley: Se Madklubben Bistro-de-Luxes seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Sidste chance: Se her, hvor du stadig kan få plads nytårsaften

Sidste chance: Se her, hvor du stadig kan få plads nytårsaften

Åh, du kære julemåned, hvor bliver du af? Tiden flyver, snart viser kalenderen d. 24. december og før at vi ved af det, står vi endnu en gang og skal tage hul på et nyt og spændende år.

Men ved du endnu ikke, hvordan du skal runde 2017 af samt byde 2018 velkommen? Så foreslår vi, at du tager et smut forbi Madklubbens webshop, hvor du kort tid endnu kan finde ledige billetter til en raffineret nytårsmiddag på en af vores restauranter. Men skynd dig – præcis som nytårsfyrværkeri har billetsalget været en eksplosiv affære indtil nu, og flere spisesteder har allerede meldt udsolgt!

Få det fulde overblik over vores restauranter og billetsalget på Madklubbens webshop lige her.

Once in a lifetime firmaoplevelse i 2018: Middag efterfulgt af VM i ishockey

Once in a lifetime firmaoplevelse i 2018: Middag efterfulgt af VM i ishockey

I maj måned 2018 er Danmark vært ved VM i ishockey – det største sportsevent på dansk jord nogensinde. Oplevelser af den kaliber må man aldrig tage til på tom mave, og derfor har Madklubbens restaurantfamilie indgået et unikt samarbejde med Rungsted Seier Capital og VM-selskabet omkring pakkeløsninger, der både byder på god mad, ishockey i verdensklasse og andre lækre sager.

Har du en flok kollegaer, leverandører eller kunder som fortjener én på opleveren? Så skøjt fluks over på www.vm2018.is for at se udvalget af pakker, der kan føre jer forbi spisesteder som Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Vesterbro, Madklubben Østerbro, Madklubben Steak, Bistro Royal, Steak Royal, Tony’s og Alabama Social.

Vælger i ”Business Executive”-løsningen fra 985 kr. ekskl. moms, får I transport til en kamp i Royal Arena sammen med en ishockeyspiller, som forklarer regler, taktik og udstyr m.m. undervejs. Efter braget på isen, køres I til udvalgte vinbarer i København, hvor der er reserveret plads til en hyggelig afslutning på aftenen.

Priserne afhænger af: 1) Hvor I vil spise, 2) Hvilke pladser I vil sidde på i Royal Arena og 3) Hvilken kamp I vil se. Alt er gjort let for jer, og du kan som vært allerede i dag gå på opdagelse blandt de mange pakkeløsninger, som er skræddersyet til 10 gæster ad gangen, ved at klikke lige her.

Spis til under halv pris: Madklubbens Adventskalender indtager 4 populære restauranter

Spis til under halv pris: Madklubbens Adventskalender indtager 4 populære restauranter

“Når alle andre skruer op for priserne i december, skruer vi ned fire søndage i træk. Det er vores julegave til Madklubbens fantastiske gæster.”

Sådan lyder det kort og godt, når Madklubbens stifter og indehaver, Anders Aagaard, skal forklare grundtanken bag den voldsomt populære adventskalender, der har taget Københavns borgere og besøgende med storm i både 2015 og 2016. Her har hundredevis af heldige gæster kunnet sætte sig til rette og spise en søndagsmiddag til under halv pris.

Den søde højtid nærmer sig igen, og billetsalget til dette års ombæring af Madklubbens Adventskalender starter snart. Hele 51% rabat bliver der at hente i 2017, når Steak Royal, Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Frederiksberg og Madklubben Steak slår dørene op til uhørt prisvenlig julehygge for madelskere.

Da fjerde søndag i advent i år falder på selveste juleaften, har vi valgt at rykke adventskalenderen en uge frem, så datoerne hedder den 26. november, 3. december, 10. december og 17. december. Traditionen tro sættes billetterne til hver af de fire søndage til salg ad fire omgange. Nærmere bestemt onsdagen før hver søndag. Det kommer til at ske via shop.madklubben.dk.

Du kan danne dig det fulde overblik over de medvirkende restauranter, menuer og billetsalgsdatoer herunder:

Søndag den 26. november: Steak Royal på Regnbuepladsen
Billetter sættes til salg onsdag den 22. november kl. 10. UDSOLGT!
Menu: Cæsarsalat, flat iron steak og ris à l’amande.
Normalpris: 325 kr.
Adventskalenderpris: 160 kr.

Søndag den 3. december: Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade
Billetter sættes til salg onsdag den 29. november kl. 10. UDSOLGT!
Menu: Jordskoksuppe, saftig gris og ris à l’amande.
Normalpris: 225 kr.
Adventskalenderpris: 110 kr.

Søndag den 10. december: Madklubben Frederiksberg på Solbjergvej
Billetter sættes til salg onsdag den 6. december kl. 10. UDSOLGT!
Menu: Oksetatar, andeconfit og sundae.
Normalpris: 225 kr.
Adventskalenderpris: 110 kr.

Søndag den 17. december: Madklubben Steak i Pilestræde
Billetter sættes til salg onsdag den 13. december kl. 10 på dette link. 
Menu: Røget laks, striploin steak og julesundae. (OBS! DENNE MENU KAN IKKE LAVES VEGETARISK.)
Normalpris: 325 kr.
Adventskalenderpris: 160 kr.

Madklubben Bistro-de-Luxe glæder sig til at byde 2018 velkommen i selskab med jer!

Madklubben Bistro-de-Luxe glæder sig til at byde 2018 velkommen i selskab med jer!

Vores originale restaurant i Store Kongensgade disker op med nytårsfyrværkeri på tallerkenen i smukke omgivelser. Glæd jer til en lækker menu med snacks, nytårstorsk, saftig entrecôte, dansk ost og flere forskellige slags søde sager.

Spis jer ind i 2018 med en vaskeægte (mad)fest på Madklubbens allerførste restaurant. På Madklubben Bistro-de-Luxe har vi i de sidste mange år serveret vores bud på en storslået nytårsmiddag til en sympatisk pris, og vi glæder os til at byde jer velkommen igen i år.

Lad os servere en middag, der afslutter 2017 med manér og byder 2018 velkommen på bedste vis. Sæt tænderne i snacks som kyllingeskind, gravad okse og chips med Karl Johan-remoulade, spis rimmet nytårstorsk med tempereret æggeblomme, friterede kapers, rødebede og sennepsvinaigrette med brunet smør, og nyd en 250g entrecôte med grillede, syltede løg, sellericreme og sauce med persille samt røget marv til hovedret. Slut 2017 af med et brag, når vi – ud over desserten – også serverer både ost og kransekage!

Tag del i nytårsfestlighederne for kun 500 kr. ved at klikke her. Pift aftenen op med et tilkøb af vores vinmenu her. Medbringer I ungerne? No worries – restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til den halve pris lige her! På hjemmesiden finder I også praktisk info samt luksuriøse tilkøbsmuligheder som kaviar, østers og foie gras.

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!

Madklubben Bistro-de-Luxe inviterer til moderne julemiddag – skal I med?

Madklubben Bistro-de-Luxe inviterer til moderne julemiddag – skal I med?

Hos Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade serverer vi danske og europæiske klassikere med et moderne twist. Oplev den hyggelige julestemning i de smukke lokaler i hjertet af København.

På Madklubben Bistro-de-Luxe serverer vi jer ikke blot vores fortolkning af julehøjtidens traditionelle gastronomi. – I kælderen på Store Kongensgade gør vi nemlig meget ud af, at det ikke skal være kedeligt, hvorfor vi elsker at lege med udtryk og indretning i restauranten. Blandt vores væld af lunefulde lanterner, moderne Constanza-lamper, julerøde klinker samt både runde og firkantede borde har vi sneget julestemningen ind, og vi glæder os til at byde jer velkommen!

Legen fortsætter ud i køkkenet, hvor vi eksperimenterer med et frisk pust af de traditionelle juleretter. Prøv vores take på andelever-terrine med kvædekompot og ristet brioche, rib eye steak med syltede løg, karamelliseret jordskokpuré og sauce med persilleolie samt krydderkage med iscreme og svesker i armagnac. Alle hovedretter assisteres af knuste kartofler med kapers og smør, for ej at glemme vores hvidkålssalat med tranebær og sennepsvinaigrette.

Se alle muligheder og hvordan I booker bord ved at klikke her. Færre end 10 personer? No worries – hvis I blot sørger for festen, så sørger vi for maden! Restaurantens jule á la carte træder i kraft fra d. 7. november.

Har I fået styr på julefrokosten endnu?

Har I fået styr på julefrokosten endnu?

Okay, så vi ved godt, at du muligvis tænker ”Hvorfor pokker reklamerer de for jul allerede?”, mens sveden begynder at pible af din pande, og du gruer for, hvor længe der mon går, før stormagasinerne er svøbt ind i glaskugler, og supermarkederne bugner af nougat og pebernødder.

Bare rolig, der er stadig et godt stykke tid endnu. Men det er til gengæld nu, der skal bookes bord, hvis du vil være sikker på at få den perfekte dato og det perfekte tidspunkt til julemiddagen med kollegaerne, vennerne eller familien.

Vi har i år samlet alle vores spisesteder på én julet hjemmeside (ja okay, vi overvejede dalende sne og gran i kanten, men for alles skyld er det nok bedst at tage det mere stille og roligt). Her kan I, der er en gruppe på 10 gæster eller flere, gå på opdagelse i klassiske og mere moderne julemåltider og lade jer friste af madbeskrivelserne såvel som de ualmindelig sympatiske priser.

Vi ses på madklubben.dk/jul, og vi ses på Madklubbens restauranter til jul.

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

Slut 2017 af med et brag på en af Madklubbens restauranter i København. Vores dygtige kokke har udviklet et festfyrværkeri af menuer, som kan indtages i vores smukke lokaler fra så lidt som 500 kr. pr. snude. Hvis man kender bare en smule til nytårspriserne på hovedstadens spisesteder, så ved man også, at det er lidt af et scoop.

Mens nogle af vores restauranter kører med menuer til 500 kr. og mulighed for tilkøb af vinmenu på siden, har andre steder valgt at inkorporere drikkevarerne som en fast del af menuen, hvorfor prisskiltet her er 1.000 kr. pr. person. På Alabama Social og Bar Next Door giver de den ekstra gas med gode vine og cocktails i lange baner til henholdsvis 1.200 kr. og 1.400 kr. i alt.

Få det fulde overblik over årets sidste aften på Madklubbens restauranter her, og få sikret jeres pladser allerede i dag. Vi ved af erfaring, at de ryger hurtigt. Billetter til Madklubben Østerbro sættes til salg i løbet af de kommende uger.

International hæder: Madklubben Bistro-de-Luxe kåret til Danmarks bedste på budget

International hæder: Madklubben Bistro-de-Luxe kåret til Danmarks bedste på budget

”Affordable Restaurant of the Year 2018, Denmark”. Sådan lyder titlen, vores oprindelige restaurant i Store Kongensgade i hjertet af København netop har modtaget fra den britiske rejsebibel Luxury Travel Guide. Vi er helt umådeligt stolte af udmærkelsen, som i høj grad må tilskrives det karakteristiske firkløver af ildsjæle, der står for den daglige drift af restauranten. Mød Olli, Cecilie, Esben og Christian i et stort interview her.

Med små 100.000 følgere på de sociale medier og et oplag på 500.000 magasiner og 200.000 guidebøger om året, er det med ydmyghed, at vi tager imod den flotte titel. Luxury Travel Guide kontaktede os i løbet af sommeren, og bad om at få indsendt billeder, konceptbeskrivelse og menukort fra restauranten, som derefter blev overleveret til en ekspertjury fra rejse- og restaurationsbranchen i kapløb med andre gode steder i København.

Selvom Madklubben Bistro-de-Luxe er den ældste restaurant i ”familien” med 10 år på bagen, er den stadig vores gastronomiske flagskib. Et sted hvor stolte, kulinariske traditioner fra Danmark og Europa omsættes til ”gourmet light”-anretninger i øjenhøjde med et prisskilt, der starter på så lidt som 200 kr. for 3 retter. Restauranten gennemgik en omfattende renovering for 2 år siden, og har fået nyt møblement så sent som i 2017.

Gå på opdagelse i hele menukortet fra Madklubben Bistro-de-Luxe her, og book nemt og hurtigt bord online ved at klikke her.

Skål weekenden ind hos Madklubben i Store Kongensgade

Skål weekenden ind hos Madklubben i Store Kongensgade

Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade er kendt for elegant og uprætentiøs madlavning serveret til ualmindelig sympatiske priser. Men vidste du også, at restauranten har et cocktailudvalg af samme høje standard?

Du kan selvfølgelig slukke tørsten med en klassisk Gin & Tonic, en forfriskende Dark ’n Stormy eller en sensommerlig Aperol Spritz. Men hvorfor ikke prøve en af de andre cool cocktailkreationer fra Madklubben Bistro-de-Luxe? Se et udvalg af vores favoritter herunder, og tjek hele menuen fra vores allerførste restaurant ud lige her.

Pretty Young Thing – 85 kr.
Vodka, Aperol, vanilje, citron:

Cocktail Madklubben Bistro-de-Luxe

Dirty Diana – 85 kr.
Rom, creme de violet, akacie honning, citron, ingefær:Cocktail Madklubben Bistro-de-Luxe

Sweet Harmony – 85 kr.
Gin, jordbær, vanilje, mandel:
Cocktail Madklubben Bistro-de-Luxe

Lemon Tree – 85 kr.
Vodka, Cointreau, citron:
Cocktail Madklubben Bistro-de-Luxe

3 steder på 1 aften: Her er menuen til Madklubbens store Food Crawl i Indre København

3 steder på 1 aften: Her er menuen til Madklubbens store Food Crawl i Indre København

Søndag den 20. august 2017 går startskuddet til den helt store foodie-rundtur i hjertet af København. Spis forret på én restaurant, hovedret på en anden og dessert et helt tredje sted.

I anledning af Copenhagen Cooking & Food Festival giver vi dig en unik chance for at spise på Bistro Royal på Kongens Nytorv, Tony’s i Havnegade og Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade på én og samme aften. Du og dine gæster vælger selv, om I tage turen mellem de forskellige steder til fods eller på cykel.

Der er stadig billetter at få til det storstilede arrangement. En plads til Food Crawl-middag koster kun 300 kr. og inkluderer et glas velkomstbobler. Klik her, hvis du også vil med.

Vi er nu klar til at løfte sløret for aftenenes menuer. Vi skriver det i flertal, da menuen afhænger af, hvilken rute du vælger. Se alle de lækre retter herunder. (I tvivl om, hvad det helt præcist betyder med forskellige ”ruter”? Så læs mere om eventet her.)

Rute 1:

Forret på Bistro Royal:
Rimmet laks med rygeostcreme , saltet agurk, kørvelemulsion og maltcrumble

Hovedret på Madklubben Bistro-de-Luxe:
Kylling stegt på ben med forårsløg, løgcreme og hønsebouillon med røget spæk

Dessert på Tony’s Havnegade:
Sundae med nutella, hasselnødder og bagt hvid chokolade

Rute 2:

Forret på Madklubben Bistro-de-Luxe:
Oksetatar med syltede asier, karsemayo og sprødt

Hovedret på Tony’s Havnegade:
Risotto med ærter, mynte og kulmule

Dessert på Bistro Royal:
Vanilje-panna cotta med hindbærgelé, friske hindbær, rød skovsyre og hvid chokolade

Rute 3:

Forret på Tony’s Havnegade:
Vitello tonnato – kalveinderlår med tunsovs, kapers og syltet citron

Hovedret på Bistro Royal:
Pandestegt striploin med grillet løg, bearnaise og gyldne fritter

Dessert på Madklubben Bistro-de-Luxe:
Jordbær, honningguf, flødeis og karse