Velkommen til Bistro Royal

Velkommen indenfor på byens bedste hjørne. Med en placering lige ud til Kongens Nytorv, herskabelig indretning og et menukort, der byder på det bedste fra Frankrig og Danmark, er der ikke noget at sige til, at Bistro Royal er blevet en populær adresse. Her kan du både indtage din morgenmad, frokost og middag til priser, der ligger et godt stykke under det gængse niveau i denne del af København. Scor en plads i spisebaren, ved et af de mange mange borde omgivet af Børge Mogensen-stole eller i en af båsene med udsigt til livet på pladsen.

Smiley: Se Bistro Royals seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.

Seneste nyt fra Bistro Royal:


Steak tartare!

Steak tartare!

Nu varer det ikke længe, før denne lækkerbisken af en rørt tatar havner på frokostkortet på Grill Royal. Glæd dig – det gør vi!

Pssst.. Vidste du, at vi nu på anmodning fra mange gæster har åbnet for bordreservationer i alle tidsrum på Grill Royal? You ask, we deliver!

Book dit bord her!

Photo shoot på Grill Royal

GR-Tivoli-01

GR-Tivoli-02

Grill-Royal-01I samarbejde med fantastiske FREDERICIA Furniture og knalddygtige Neel Munthe-Brun har vi fået skudt nogle flotte billeder af Grill Royal i Tivoli og på Kongens Nytorv. Sloganet ‘Fabulous fast food’ refererer nemlig ikke kun til maden, vi serverer, men til spiseoplevelsen som helhed. Det betyder, at vi lægger stor vægt på omgivelserne og atmosfæren på restauranterne, bl.a. ved at udstyre dem med ordentlige møbler af smukt, tidløst design.

Børge Mogensens Søborg-stol fra 1950, som FREDERICIA furniture har relanceret i år i anledningen af designerens 100-års-jubilæum, er en del af det flotte interiør, og passer perfekt til Grill Royals koncept, der handler om enkelhed og håndværksmæssig kvalitet.

I eftermiddag er det vores smukt nyrenoverede Madklubben Steak, der skal stå model for fotografen, og i næste uge står nyåbnede Gran Torino for tur. Vi glæder os til at vise dig billederne eller – endnu bedre – til at se dig ‘on location’ snarest mulig. Husk at booke dit bord her!

Spis din frokost på Kongens Nytorv

Spis din frokost på Kongens Nytorv

Det er mandag, men det behøver aldeles ikke betyde, at det fornøjelige er ovre. Du kan nemlig tage et break midt i arbejdstiden og skifte kantinen ud med frokostkortet på Grill Royal på Kongens Nytorv og gå ombord i én af vores 4 skønne frokostretter.

Vælger du stegen, kommer der en mør og lækker én af slagsen på bordet sammen med vores secret-recipé-sauce. Snupper du muslingerne, får du et kæmpe læs skønne marinières serveret. Steaksandwichen bugner af rosa, mør bøf, og burgeren er en rigtig burger, sådan som Vorherre i sin tid skabte den. Alle tre retter serveres med vores lækre, sprøde fritter, og har du lyst til efterfølgende at supplere med en dessert, er der nok at vælge imellem. Menukortet byder nemlig på hele ti forskellige af slagsen, heriblandt klassikere som citronfromage, sorbet, trifli, lune brownies og friskbagt æbletærte.

Så kig forbi i tidsrummet 12:00 til 16:00, hvor det er vores frokostmenu, vi serverer! Alternativt ses vi i aften eller i ugens løb. Vi har nemlig åbent alle dage fra kl. 12:00 til 24:00. Køkkenet lukker kl. 22:00 med undtagelse af fredag og lørdag, hvor det lukker kl. 23:00.

Kigger du ind forbi? Vi glæder os til at se dig!

Endnu en sommermåned i København..

Endnu en sommermåned i København..

Det er sommer, og det betyder lyse, lange aftener, hygge og ikke mindst god mad. På Madklubben står vi klar med netop det!

Hvis du ikke i forvejen kender til vores restauranter, så lad os fortælle dig lidt om, hvad vi står for. Vores drøm har fra første færd været at lave spisesteder, der serverer fremragende mad til fornuftige penge, således at måltider udenfor hjemmet med god samvittighed kan spises på en helt almindelig, uhøjtidelig tirsdag såvel som på en festlig lørdag aften, fordi besøg på vores restauranter ikke er forbundet med de store økonomiske udfordringer.

Madklubben-familien består foreløbigt af i alt otte restauranter. Det hele begyndte i Store Kongensgade. Det var nemlig her, Madklubben Bistro-de-Luxe åbnede dørene for allerførste gang i maj 2007. Hvis du kan lide gode, klassiske retter som kylling i frikassé, spidskål med syltet citron, parmesan, persille & muslingeblanquette, revelsben med persillesovs og sommerkål og stegt pigvar med brændende kærlighed, er det måske stedet for dig.

Alternativt kan du besøge os på Madklubben Steak, som du finder i Pilestræde. Det er for dig, der er vild med saftige bøffer med kokkens bearnaise, grillet fisk, skaldyr & fjerkræ med sæsonens lækreste grønt, sprøde fritter, onion rings samt skønne desserter i stride strømme.

Er du til kød, men foretrækker et sundere alternativ til fritter og bearnaise, anbefaler vi Madklubben Admiralgade i de hyggelige, brostensbelagte gader bag Sankt Nikolaj Kirke. Det er stedet for dig, der har lyst til at supplere bøffen med grillede asparges, ristede kantareller, grydestegt blomkål, sprøde salater med syltede bær og nødder, grillede og smørdryppende majskolber og hvad årets skiftende sæsoner ellers byder på af grønne, friske lækkerier. Dig, der spiser bøf med god samvittighed.

Hvis du er til italiensk, anbefaler vi, at du besøger Tony’s, vores newyorker-italienske lillebror. En gangster-kok, som elsker alt godt fra moderlandet. Linguini, risotto, gnocchi, vitello tonnato, panna cotta og tiramisu. Alle retter, der slutter på en vokal, er lige noget for ham! Han er også pjattet med store saftige bøffer, stegt fjerkræ, grønne salater, lækre skaldyr og ikke mindst signaturretten spaghetti & meatballs. Du finder Tony’s i Havnegade.

Du kan også besøge os på Grill Royal på Kongens Nytorv og i Tivolis smukke, gamle have. Det er stedet til dig, der f.eks. skal videre i Det Kongelige Teater eller har et Tivoli-turpas om håndleddet – dig, der bare gerne vil have noget lækkert at spise i en fart og ikke nødvendigvis har reserveret et bord i forvejen. Her finder du grønne salater, møre bøffer med vores secret-recipé-sauce, cheeseburgers, muslinger, sprøde fritter og masser af skønne desserter. Det er med andre ord fast food på den lækre måde!

Så er der selvfølgelig også Madklubben Vesterbro. Det er restauranten, som får København til at føles som en gigant-metropol på en almindelig hverdagsaften, fordi her altid er propfyldt med glade gæster, og lørdag aften er en regulær fest. Fra det store, åbne køkken ryger der lækkerier ud på bordene, og du kan på en typisk aften finde retter på menukortet som rørt krabbe, hvidløgssuppe med gedeost og agurk, Colorado steak, dagens fisk, lammeculotte og vores legendariske cheeseburger med pickles, tomat-relish og chips.

Hvis du ikke kan vælge, fordi du er vild med det hele, så besøg os på Madklubben Bellevue, som ligger på Strandvejen i Arne Jacobsens smukke, ikoniske bygning fra 1936. Her – klods op ad Bellevue Teatret, stranden, Dyrehaven og Bakken – finder du ‘Madklubbens Greatest Hits’. Her kan du nemlig få nogle af de signaturretter, du kender fra vores andre restauranter: fisken fra Frederiksstaden, slagterbrættet fra Tony’s, rib-eye’en fra Pilestræde, cheeseburgeren fra Vesterbro, muslingerne fra Admiralgade, desserten fra Grill Royal – og flere andre lækkerier.

Derudover tør vi godt garantere, at der sker nye, spændende ting i den nærmeste fremtid. Allerede 12. august slår vi dørene op for den første af vores tre nye restauranter ved Sortedam Dossering. På Gran Torino vil du snart kunne finde de lækreste pizzaer, pastaretter, stegte fisk, møre bøffer og et fabelagtigt udvalg af delikate, italienske forretter, sideorders, oste og desserter.

Book dit bord på én af vores restauranter her – vi glæder os til at forkæle dig!

Vive la France!

Vive la France!

Er du frankofil eller bare almindelig begejstret for vores sydeuropæiske venner, så kom og fejr Bastilledagen i dag til frokost med en portion moules frites på Grill Royal på Kongens Nytorv, hvorfra du kan vinke over til Den Franske Ambassade og se trikoloren vaje stolt i vinden. Vi slår dørene op klokken 12 – og vi glæder os til at se dig!

Woof!

Woof!

Portionerne er store på Grill Royal, og det er både synd og tosset at smide god mad væk! Så spørg efter en doggybag, så du kan tage eventuelle leftovers med hjem!

Fabulous fast food!

Fabulous fast food!

Har du glemt at sørge for weekendens middagsreservationer, så bare rolig! På Grill Royal kan vi nemlig næsten altid finde en plads til dig, så drop bare ind forbi og få første, ledige bord! Så forkæler vi dig med møre culotter, byens bedste burger og fritter eller en syndig grydefuld moules. Vi glæder os til at se dig!

Har du besøgt os på Kongens Nytorv?

Har du besøgt os på Kongens Nytorv?

Uden navn kopi  kopi

Det er nu et par uger siden, vi slog dørene op for Grill Royal på Kongens Nytorv, og vi har allerede haft mange fantastiske gæster i hus. Faktisk er vi oven i købet blevet nomineret i AOKs årlige Byens Bedste-konkurrence i kategorien Bedste Nye Restaurant. Det er vi naturligvis mægtig glade og taknemmelige for, og hvis du synes, vi fortjener at løbe med titlen, så husk at stemme på os her!

Hvis du endnu har til gode at besøge os på Grill Royal, kan vi fortælle, at det er vores luksus-version af en fast food-restaurant. Vi har nemlig valgt at introducere et koncept, hvor servicen er ultrahurtig, priserne fornuftige, udvalget enkelt og råvarerne af formidabel kvalitet – midt i byens smørhul! Mens Madklubben er stedet, hvor man reserverer et bord i forvejen for at tilbringe en aften sammen med sine venner over en lang middag med mange kulinariske indslag, er Grill Royal stedet, hvor man dukker uanmeldt op for at få noget lækkert og hurtigt indenbords, inden eftermiddagen eller aftenen fortsætter et andet sted. Grill Royal er med andre ord alternativet til café-clubsandwichen, burgerbaren og pølsevognen.

Fabulous fast food

Det gastronomiske koncept på restauranten er derfor helt enkelt og klassisk: Så snart man har sat sig, ryger der en skålfuld grøn og lækker salat med old school vinaigrette på bordet. Og så skal man såmænd bare vælge, om man har lyst til stegen, muslingerne eller burgeren. Vælger man stegen, kommer der en mør og lækker én af slagsen på bordet sammen med vores secret-recipé-sauce. Snupper man muslingerne, får man et kæmpe læs skønne marinières serveret, og burgeren bliver en rigtig burger, sådan som Vorherre i sin tid skabte den. Alle tre retter serveres med vores lækre, sprøde fritter.

For vores aftenmenu er prisen 200 kroner pr. næse, mens børn op til 10 år spiser til halv pris, og har man lyst til efterfølgende at supplere med en dessert, er der nok at vælge imellem. Menukortet byder nemlig på hele ti forskellige af slagsen, heriblandt klassikere som citronfromage, sorbet, trifli, lune brownies og friskbagt æbletærte. Kigger du forbi i tidsrummet 12:00 til 16:00, er det vores frokostmenu, vi serverer!

Vi har åbent alle ugens dage fra kl. 12:00 til 24:00. Køkkenet lukker kl. 22:00 med undtagelse af fredag og lørdag, hvor det lukker kl. 23:00.

Kigger du ind forbi? Vi glæder os til at se dig!

Vi åbner tre nye restauranter ved Søerne i 2014

Vi åbner tre nye restauranter ved Søerne i 2014

Som vi kunne afsløre i starten af året, betyder 2014 åbningen af fem nye restauranter for Madklubben. Den første, Madklubben Bellevue, slog dørene op i januar, den næste, Grill Royal, åbnede på Kongens Nytorv i april. Vi er nu enormt begejstrede og stolte over at kunne fortælle, at vi åbner de næste tre restauranter på rad og række ved Sortedam Dossering og Dronning Louises Bro på Nørrebro.

I årevis har mange forgæves forsøgt at få tilladelse til at lave detail og restauranter i stueetagen ud mod Søerne, og nu har man endelig fået taget hul på bylden og er begyndt at udvikle et af de områder, der summer allermest af liv her i byen. Hver dag cykler og går tusindvis af københavnere over Dronning Louises Bro, folk motionerer eller hyggeslentrer rundt om Søerne. Det er et sted, alle kommer, alle kender, alle har et forhold til.

Området har indtil nu været brugt primært til parkeringspladser. Men nu ryger alle bilerne væk, fortovene bliver fem meter brede, og der kommer udeservering hele vejen ned langs facaden, så vi alle i meget højere grad kan få glæde af denne del af København. Der bliver samlet fem restauranter ud mod søen, hvor vi får de to største af dem, og så åbner vi en tredje inde i gården. Det bliver intet mindre end fantastisk!

Nu kommer Madklubben til Nørrebro

Selvom de tre restauranter bliver naboer, bliver koncepterne vidt forskelligt. Tættest på Nørrebrogade åbner vi Alabama Social, som kommer til at servere mad inspireret af det sydlige USA, bl.a. gumbo, jambalaya og andre cajun-retter. Mad, der er oprindelig og er grillet, stegt og har masser af smag af cayenne, chili, lime og koriander. Med andre ord: Det bedste fra New Orleans!

Lige ved siden af slår vi dørene op for Hanzō, hvor greatest hits fra Asien, bl.a. nudler, ris, grillede fisk og skaldyr, kommer til at pryde menuen. Begge restauranter kommer til at have plads til cirka 100 gæster indendørs plus udeservering på de nye, brede fortov, der bliver etableret.

I gården mellem Sortedam Dossering og Ravnsborggade ligger der en stor bygning, som tidligere har været fabrikshal, og som de seneste år har levet livet som antikhal. Nu slår den snart dørene op i helt ny forklædning, nemlig som vores nye italiener under navnet Gran Torino. Her har vi installeret Valoriani-pizzaovne, så man kan gå ombord i italienske delikatesser som pizza, pasta, grillet fisk, store bøffer og flere forskellige antipasti, når vi åbner. Der bliver plads til cirka 150 spisende gæster indendørs, og så vil vi i de varme måneder også have udeservering i gården.

Hanzō og Alabama Social åbner på et tidspunkt efter sommeren, mens Gran Torino åbner 12. august.

Glæder vi os? Det kan du godt regne med!

Husk at stemme til Byens Bedste 2014

Husk at stemme til Byens Bedste 2014

Vi er simpelthen pavestolte og ellevilde af glæde over, at vi i år er nomineret til Berlingske og AOKs Byens Bedste-konkurrence i hele to kategorier. Sidste år løb Madklubben Vesterbro med titlen som Byens Bedste Billige Spisested, og vi er meget glade for igen i år at være indstillet til samme pris. Hvis du synes, vi har fortjent at vinde titlen igen i år, så husk at stemme her!

Også vores spritnyeste restaurant, Grill Royal på Kongens Nytorv, er nomineret i konkurrencen, nemlig i kategorien Byens Bedste Nye Restaurant. Vi  er drønstolte af, at vi efter alt at dømme på ganske få uger har gjort os fortjent til en plads i konkurrencen og er meget taknemmelige overfor alle jer gæster, der har indstillet os til prisen. Tusind tak! Nu mangler vi bare de afgørende stemmer – husk at give dem her!

Du kan også stemme ved at sende en besked til almindelig SMS-takst til 1929 med teksten “BB14 MAV” for Madklubben Vesterbro og “BB14 ROY” for Grill Royal.