Hos Madklubben har vi et fast motto i de råkolde vintermåneder: Hvis du fryser, så kom dog ind i varmen og spis dig til en helt naturlig og isolerende frakke.

Det er selvfølgelig spøg til side, men vi kan ikke komme og påstå, at der er meget helsekost og slankekur over vores kogekunst. Det har heller aldrig været meningen. Næh, det skal smage af hygge og overskud og lune både krop og sjæl. Det er på alle måder tilfældet med det nye menukort, der netop har ramt Madklubben Vesterbro – det første af sin slags i 2017.

Glæd dig til jordskokkesuppe med ristede mandler, saftig krabbe rørt med rygeost og citron, varm gedeost med valnødder og vindruer, en luksus-upgrade af den klassisk labskovs med trøffelsmør, coq au vin, baconburger, vaniljeis med karamelsauce, ”After Eight” fortolket som chokoladekage og meget, meget mere.

Du kan gå på opdagelse i den fulde vintermenu lige her, og nedenfor finder du et udvalg af billeder af de nyankomne lækkerier. Fristet? Så kan du heldigvis booke bord nemt og hurtigt ved at klikke her.

Vi ses til vintersmovs, iskolde cocktails og gedigne hyggestunder på Madklubben Vesterbro!

IMG_5668
↑ Krabbe, citron, dild og rygeost.

IMG_5673
↑ Chèvre chaud: Lun vintersalat med bitre salater, druer, gratineret gedeost og valnødder. 

IMG_5685
↑ Vesterbros labskovs af sprængt kalvebryst med syltede bøgehatte og trøffelsmør.

IMG_5692
↑ Vegetarisk perlebygrisotto med blomkål, blomsterkapers, parmesan og friséesalat.

IMG_5696
↑ Vesterbroburger i briochebolle med  oksebøf, tørsaltet bacon, cheddar ,dijonnaise-mayo, drueagurker, rødløg og ketchup.

IMG_5705
↑ Coq au vin af svensk skovkylling med gulerødder, bacon og estragon. 

IMG_5715
↑ Sundae “dulce de leche”  med mande- og hasselnøddecreme, cookies og karamelsauce.

IMG_5718
↑ Gateau Marcel “After Eight”: 64% Valrhona-chokoladekage med  vaniljeis, mynte og macaron.