Velkommen til Brasserie Royal                                                                    

Steak Royal har i sommeren 2018 fået nyt liv som Brasserie Royal: Et smukt og indbydende spisested, der hylder det franske køkken og serverer vores bud på et ægte ”Pariserie”. Vi ligger lige ved siden af Københavns Rådhus på Regnbuepladsen, som folder sig ud med sine brosten for foden af klokketårnet.

Som navnet antyder, spiller franske specialiteter en stor rolle på Brasserie Royals menukort med selskab fra også grønne islæt samt lettere anretninger med fisk og skaldyr. Spis i den lyse stueetage med udsigt til pladsen, eller tag trappen ned i den stemningsfulde kælder komplet med semiprivate spisebåse og en stor cocktailbar.


Så skete det! Vores nye franske spisehus Brasserie Royal er åbent!

Så skete det! Vores nye franske spisehus Brasserie Royal er åbent!

Dørene er åbne på vores nye restaurant Brasserie Royal – et smukt og indbydende spisested, der hylder det franske køkken. Her spiller franske specialiteter hovedrollen på menuen, med selskab fra også grønne islæt, samt lettere anretninger med fisk og skaldyr. Du kan både spise i den lyse stueetage med udsigt til pladsen, eller tag trappen ned i den stemningsfulde kælder, komplet med semiprivate spisebåse og en stor cocktailbar.

Brasserie Royal er en smagfuld forlængelse af vores populære univers fra Bistro Royal. Med en af byens bedste placeringer midt på Regnbuepladsen, Rådhuset som genbo og de charmerende stræder i ryggen, er Brasserie Royal Madklubbens bud på et fransk spisehus. Et ægte ”Pariserie”, der emmer af liv dagen igennem og ud på de sene nattetimer.

Madoplevelsen såvel som indretningen er autentisk fra ende til anden. Stedet for de frankofile såvel som familien, turisten, singlen på tur, kæresteparret på date eller venneflokken, der skal samles. Når solen kigger frem, og København varmes op til forår og sommer, finder du byens lækreste udendørsservering på pladsens toppede brosten, mens Rådhustårnet klinger fra oven.

Du kender måske allerede lokationen i forvejen – det er nemlig Steak Royal på Regnbuepladsen, som har fået navne – og konceptforandring. Fra idag er der ingen krav om en aftenmenu med minimum tre retter. Nu kan du vælge en enkelt hovedret fra så lidt som 125 kr, eller komponere din helt egen middag! Det lyder da ik’ helt skidt var?

Vi glæder os utrolig meget til at byde jer indenfor i vores nye franske spisehus, og netop nu kan du se det nye menukort! Bon appétit!

Book bord til din næste madoplevelse på Brasserie Royal lige her. Vi glæder os til at se dig!

  Brasserie Royal

Mon dieu! Her er hele menukortet til vores nye restaurant Brasserie Royal

Mon dieu! Her er hele menukortet til vores nye restaurant Brasserie Royal

Imorgen den 26 juni, åbner vi dørene op for vores nye restaurant Brasserie Royal. Du kender måske allerede lokationen i forvejen – det er nemlig Steak Royal på Regnbuepladsen, som har fået navne – og konceptforandring. Fra imorgen er der ingen krav om en aftenmenu med minimum tre retter. Nu kan du vælge en enkelt hovedret fra så lidt som 125 kr, eller komponere din helt egen middag! Det lyder da ik’ helt skidt var?

Brasserie Royal er blevet til et smukt og indbydende spisested, der hylder det franske køkken. Her spiller franske specialiteter hovedrollen på menuen, med selskab fra også grønne islæt, samt lettere anretninger med fisk og skaldyr. Du kan både spise i den lyse stueetage med udsigt til pladsen, eller tag trappen ned i den stemningsfulde kælder, komplet med semiprivate spisebåse og en stor cocktailbar.

Vi glæder os utrolig meget til at byde jer indenfor i vores nye franske spisehus, og netop nu kan du se det nye menukort! Bon appétit!

Se det fulde menukort lige her, og lad dig friste af de lækre billeder herunder.

   Brasserie Royal Brasserie Royal

Book bord til din næste madoplevelse på Brasserie Royal lige her .

Åbner 26. juni: Populært Madklubben-steakhouse får nyt liv som frankofilt brasserie

Åbner 26. juni: Populært Madklubben-steakhouse får nyt liv som frankofilt brasserie

Brasserie Royal åbner! I foråret 2016 fik Bistro Royal på Kongens Nytorv en proteinglad søsterrestaurant på Regnbuepladsen for foden af Københavns rådhustårn. Steak Royal har været en bragende succes, men det stærke fokus på store bøffer har lagt bånd på drømmen om at skabe et uformelt spisested, hvor både kød, fisk, skaldyr og grønt skulle hyldes på lige fod.

Det laver vi om på nu. Fra tirsdag den 26. juni forvandler vi Steak Royal til Brasserie Royal: Et vaskeægte fransk spisehus, hvor der både er plads til traditionerne og de ”royale” twists, som gør maden, indretningen og stemningen til noget særligt. Her er der ingen krav om en aftenmenu med minimum tre retter. Næh, du kan vælge en enkelt hovedret fra så lidt som 125 kr, eller komponere din egen middag ud fra et skarpt udvalgt af frankofilt fristende forretter og ditto desserter. Frokosten har vi allerede skudt i gang, og den kan du tjekke ud ved at klikke her.

Glæd dig f.eks. cremet krabbebisque, Salade Niçoise med lynstegt tun, sprøde trøffelfritter, moules marinières, steak au frites, crème brûlée og naturligvis vores udødelige ”Coupe Royal”. Det fulde menukort lander på vores hjemmeside mandag, men allerede nu kan du booke bord på Brasserie Royal ved at klikke her. Navnet skifter officielt i starten af næste uge, men bare rolig: Selv om der stadig står Steak Royal i online-bookingen, er det altså Brasserie Royal, der står klar til at tage i mod dig fra tirsdag den 26. juni.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores nye, toptunede restaurant på Regnbuepladsen.

Skal du ud at hygge med familien? Madklubben byder alle aldre velkommen!

Skal du ud at hygge med familien? Madklubben byder alle aldre velkommen!

Hos Madklubben sætter vi ikke en alder på – alle er nemlig velkommen hos os! Så om du er oppe i den ældre klasse, i 40’erne, teenager eller helt nede i klapstolen, så svinger du bare forbi os.

Vi elsker vores blandede publikum, og ser også at nogle af vores steder tiltrækker flere børn end andre. Det er for eksempel Tony’s Østerbro, Madklubben Østerbro, samt FOOD CLUB på Nørrebro, som især trækker det yngre publikum. Vi er ret sikre på, at det skyldes vores børnemenu som vi har på Østerbro, samt tag-selv-bordet på FOOD CLUB, som også har små legomænd på buffeten.

Så gider du ikke rigtig stå med opvasken idag – så skal du være hjertelig velkommen til at svinge forbi os. Måske i trænger til lidt ekstra luksus, i en hverdag fyldt med skoleafhentning, beskidt vasketøj og hvad der ellers hører med, i hverdagen med børn. Vi vi i hvert fald bestræbe os på at i får en lækker aften, samt kokkerere & vaske op for jer!

Du kan se de forskellige børnemenuer, samt vores tag-selv-bord lige herunder; 

Tony’s Østerbro – Børnemenu

På Tony’s Østerbro kan ungerne vælge en hovedret til 75 kr., eller en hovedret + dessert til 100 kr. Menuen byder på klassisk italiensk smovse mad, og noget vi er sikre på, vil falde i god jord hos dem, og også jer som forældre! Der er blandt andet saftige meatballs, risotto, samt en pasta med smør & urter. Og hvis der også skal lidt dessert til, så er der både Tony’s  is, cheesecake og tiramisu på menuen.

Læs hele menuen lige her

Madklubben Østerbro – Børnemenu

På Madklubben Østerbro er vores koncept simpel: 1-3 retter fra 125 – 225 kr. Her får børn, til og med 11 år, halve retter til 1/2 pris (markeret med en stjerne på menukortet). De kan vælge alt fra 1/2 kylling, til oksecuvette, blåmuslinger og meget mere! Der er jo også desserter på kortet, som vi især ved er populære hos de små. Her kunne det være en lækker hindbærsnitte, eller hvad med en klassisk Østerbro Sundae?

Dette var blot nogle retterne, og du kan læse hele menuen lige her

FOOD CLUB – Tag selv bordet

FOOD CLUB er et tag-selv-bord fyldt med god mad og dejlige drikkevarer til en fast, lav pris. Tag-selv-bordet byder på retter, med et udpræget fokus på grøntsager, frilandskød, økologi og bæredygtighed.

Ønsker du at tage ungerne med til blandet tag-selv-bord, så er der selvfølgelig et nedslag i prisen for dem. Børn under 6 år spiser gratis, mens børn fra 6-11 år kan tages med for kun 100 kr. uanset ugedag og tidslængde.

Læs hele menuen her – menuen kan variere.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER PÅ MADKLUBBEN!

Se billederne: Her er alle de nye skønne frokostretter på Regnbuepladsen

Se billederne: Her er alle de nye skønne frokostretter på Regnbuepladsen

Vi har en dejlig nyhed jer: Brasserie Royal er åbnet op for frokost på Regnbuepladsen! Vi har allerede fået en fantastisk modtagelse, og vi ser frem til en lang og varm sommer med dig som gæst.

Solen brager derudaf og det var da kun oplagt at åbne op for frokost, med alt den sol, som vi får på Regnbuepladsen. Det er dog også muligt at skygge-hygge, under nogle af vores mange parasoller. Lad os satse på mange flere solrige dage endnu, og selvfølgelig sammen med en frokost på Steak Royal.

Vores frokostkort

Vores frokostkort er for alle – så om du bare skal snacke lidt, eller om du har den store appetit med dig, så sørger vi for dig. Nyd en snack af enten asian cashews, tomatsalat med blød buratta, San Daniele skinke fra Norditalien eller franske østers. Vi har naturligvis vin på køl, så du kan holde væskebalancen ved lige i det varme vejr.

Om du har den store eller lille sult med dig, så byder vores frokostkort på nogle famøse og klassiske retter. Som altid prøver vi at gøre retterne til vores egne, og det er bestemt ikke en undtagelse på Brasserie Royal. Prøv vores fish & chips med pankopaneret torskeryg, og krydret med eddikesalt. Dertil får du varme, sprøde pommes frites, brændt citron og tatarsauce.
Vi har også vores egen grillede Club Sandwich Royal, som vi især er stolte af. Sandwichen er med baguette, karrystegt kyllingebryst, frissésalat, sprødt kyllingeskind, bacon, tomat, aspargescreme og syltede løg.

menuen finder du vores fulde udvalg af både snacks, side orders, frokostfavoritter, samt dejlige desserter udgjort af både vores Coupe Royal eller sommerskøn rødgrød med fløde á la Brasserie Royal. Vores frokost er allerede igang, og serveres på alle åbningsdage i tidsrummet 12.00 til 15.30.

Så uanset hvad du er til, så håber vi, at den nye menu, falder i god jord hos jer. Book dit frokostbord på Regnbuepladsen lige her! Vi ses! 

Vi løfter sløret: Nu lander der sommerfrokost i solen på Regnbuepladsen

Vi løfter sløret: Nu lander der sommerfrokost i solen på Regnbuepladsen

Hvordan sommeren dog ikke pryder København! Flere mennesker på gaden. Mere fuglesang fra oven. Gademusikerne spiller op. Og jagten sættes ind efter byens bedste solspots. Her er Regnbuepladsen ingen undtagelse – i skyggen fra Københavns Rådhus (faktisk er her fuld sol, men du kender ordsproget!) finder du vores lejr af caféborde, parasoller, grønne planter og rådhustårnets højtidelige klokkespil, der sætter prikken over i’et ved Brasserie Royals hyggelige udeservering. Og hvorfor ikke udnytte solen i de lune frokoststimer? Dette spørgsmål har vi netop stillet os selv, hvorfor vi nu glædeligt åbner op til frokostservering!

Byd velkommen til en frokostmenu spækket med sides, snacks og sommersmag. Er du ”damesulten”, men livsnyder med stort L? Nyd da en snack af enten asian cashews, San Daniele skinke fra Norditalien eller franske østers. Gerne i selskab af et glas vin, for det er vigtigt at efterleve sundhedseksperternes bedste råd: ”Stay hydrated!”. Og hvad er et frokostkort uden de famøse favoritter? Prøv vores fish & chips for en flad ”hund”, hvor du får pankopaneret torskeryg krydret med eddikesalt og serveret med varme, sprøde pommes frites, brændt citron og tatarsauce. Alternativt udgør vores grillede Club Sandwich Royal med demi-baguette, karrystegt kyllingebryst, frissésalat, sprødt kyllingeskind, bacon, tomat, aspargescreme og syltede løg også et smagfuldt alternativ til samme favorable pris.

menuen finder du vores fulde udvalg af både snacks, side orders, frokostfavoritter samt dejlige desserter udgjort af både vores Coupe Royal eller sommerskøn rødgrød med fløde á la Brasserie Royal. Vores frokost træder i kraft mandag d. 4. juni, og serveres på alle åbningsdage i tidsrummet 12.00 til 15.30. Tag del i madglæden og book dit frokostbord på Regnbuepladsen lige her!

Madklubben sætter samfundsansvar på menuen i samarbejde med REGA

Madklubben sætter samfundsansvar på menuen i samarbejde med REGA

Tidens vækst sætter større krav. Krav til at tilfredsstille vores gæster. Tilbyde gode forhold for vores medarbejder. Håndtere vores betydning for turismen. Og være obs. på den danske eksport. Krav vi naturligvis nyder at imødekomme og opfylde, men vores ambitioner rækker videre ud. For som du jo nok allerede ved, er samfundet ikke en ”one way street”, og selvom du på arbejdsmarkedet tilhører én branche eller virksomhed, er vi alle bundet op til vores allesammens fællesnævner: Samfundet. Ikke desto mindre mener vi, at vi må starte et sted, hvis vi vil bruge disse ambitioner til noget fornuftigt. Så det har vi gjort.

Madklubben er en ud af 15 restauratører, der har startet REGA – kort for REstauratørernes GArantiordning. Et initiativ der betyder, at alle Madklubbens restauranter forpligter sig til at øge kvaliteten af vores arbejde med samfundsansvar, hvor vi tager udgangspunkt i tre konkrete temaer: Menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Ideen bag REGA udspringer fra FN’s såkaldte Global Compact-initiativ, der medfører, at vi fremover (i højere grad end vi allerede gør) vil værne om menneskerettighederne ift. vores medarbejdere og leverandører. Om vores allesammens fælles jordklode. Og rent økonomisk at drive en fair forretning for alle parter.

Læs mere i Berlingske Business: “Det er ikke kommerciel gimmick. Det er hårdt arbejde.”

REGA er et helt nyt projekt, som kun akkurat er startet, og som skal munde ud i en konkret politik for ansvarlig virksomhedsledelse i 2020. Derfor skal initiativet i skrivende stund ikke opfattes som en færdig løsning, men en gylden mulighed for Madklubben til at udnytte tiden frem mod 2020 til at kigge indad og se, hvor vi kan forbedre og forny os. Samtidig forpligter vi os til at forsøge at få øje på den negative impact på menneskerettigheder, miljø og anti-korruption, der muligvis og ubevidst er at grave frem i virksomheden. Ligesom at vi åbner op for input fra vores medarbejdere og folk, som mener, at de kan hjælpe os med at udpege denne negative impact, der i så fald skal rettes op på. Og hvordan sikrer vi os, at vi er på rette vej? Ved uden undtagelser at måle og analysere på indsatsen ”every step of the way”.

Det er vigtigt for os, at du forstår, at vi ikke opfatter REGA som et sæt af regler, men derimod et værdisæt, som vi nyder at være med til at skabe. Et værdisæt der skal sikre os gladere medarbejdere, bedre samarbejder og endnu mere tilfredse gæster på vores restauranter. Er du nysgerrig på at dykke dybere ned i REGAs visioner om at løfte kvaliteten af arbejdet med samfundsansvar? Så kan du besøge REGAS hjemmeside på: www.regadk.dk

Vi holder lukket 2. pinsedag for at fejre vores skønne medarbejdere

Vi holder lukket 2. pinsedag for at fejre vores skønne medarbejdere

Gode, glade og geniale medarbejdere er ikke noget, der bare hænger på træerne. Men hos Madklubben har vi samlet et helt exceptionelt team– noget som vi naturligvis bør hylde! Derfor har ledelsen valgt at invitere alle vores skønne medarbejdere på en bid god mad og en festlig skål mandag aften på 2. pinsedag.

Festlighederne bliver afholdt på en af ugens stille dage, men ikke desto mindre betyder det, at vi holder ekstraordinært aftenlukket på alle vores restauranter. Men mad og drikke skal der jo til! Derfor kan du fra morgenstunden og hele dagen frem til kl. 15 nyde både morgenmad og frokost på vores yndlingshjørne hos Bistro Royal. Book et bord på Bistro Royal her!

Men der skal jo ikke meget til, før vi savner selskabet fra vores dejlige gæster, hvorfor vi allerede dagen efter er klar til at slå dørene op for vores restauranter igen. Vi takker for forståelsen, og glæder os til at byde velkommen indenfor med fremragende mad til fair priser. Rigtig god weekend!

Vil du være en del af klubben? Vi søger altid nye folk

Vil du være en del af klubben? Vi søger altid nye folk

Madklubben er en virksomhed i rivende udvikling, og med kapacitet over 16 restauranter, er vi altid på jagt efter dygtige og smilende tjenere, kokke, kokkeelever samt bookingmedarbejdere til vores travle forretninger.

Hvem er Madklubben? Drømmen fra dag ét har været at lave spisesteder, der serverer fremragende mad til fornuftige penge, således at du kan spise ude på en uhøjtidelig tirsdag såvel som på en festlig lørdag. Vores koncept er simpelt, men går bestemt ikke på kompromis med kvaliteten – uanset om det gælder vores service på gulvet, eller hvad vi kreerer i køkkenet.

Som arbejdsplads kan vi blandt andet tilbyde:

  • En stærk virksomhed i konstant udvikling
  • En organisation for hvem ”ærlighed smager bedst!”
  • Unikt sammenhold blandt medarbejderne
  • En attraktiv vagtplan
  • Fordelagtige personalegoder
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer

Hvis du vil være en del af Madklubbenfamilien, og er du klar til nye udfordringer i spændende virksomhed, så send en ansøgning og dit CV allerede i dag på job@madklubben.dk. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben!

 

Karriere: Er du vores nye kok?

Karriere: Er du vores nye kok?

Madklubben har i øjeblikket 13 restauranter, og åbner flere i løbet af foråret 2018. Alle med hver deres unikke DNA og inspiration fra alverdens køkkener. Vi har de flotte omgivelser, men de er ingenting uden fantastiske medarbejdere. Nedenfor har vi samlet en liste over de fem restauranter, hvor vi i øjeblikket søger nye kokke. Læs med og se hvilket restaurant-DNA, der matcher dine jobdrømme.

Madklubben Aarhus: Madklubben rykker for første gang ud af København og hele vejen til Aarhus, hvor vi åbner Madklubben Aarhus medio maj 2018.
Hertil mangler vi kompetente kokke, der brænder for at blive en del af vores team af dygtige og glade medarbejdere, og som vil bidrage til at nå vores fælles mål. Dine tanker og ideer er vigtige, og du kan være med til at skabe Madklubben Aarhus.

Bazaar: Vi præsenterer Madklubbens kommende københavner-familiemedlem, som åbner primo marts 2018: Bazaar. Her hylder vi det arabiske køkken, der strækker sig lige fra Syrien i øst langs Middelhavet til Sydspanien og videre ned til Marokko i Nordafrika. Det ville derfor være en klar fordel, hvis du har erfaring med berberkøkkenet.

FOOD CLUB: Vær med til at kreere lækre kokkerier til vores storslåede tag-selv-bord på FOOD CLUB. Her spiller grøntsager, frilandskød, økologi og bæredygtighed hovedrollerne i restaurantkonceptet, og hver uge bytter vi minimum fire af retterne ud med nye spændende nyheder.

Alabama Social: Pak dine sager og tag med os på en gastronomisk rejse til sydstaternes fantastiske Cajun, Créole og Soul Food. På Alabama Social fortolker vi livretter fra Louisiana, Alabama, Mississippi, Georgia, South Carolina ”and beyond”. Sydstatskøkkenet er i sin natur et blandingsprodukt, hvor franske, amerikanske og afrikanske traditioner smelter sammen.

Deltidskokke til Bistro Royal: Til vores boblende storby-bistro på hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade søger vi deltidkokke, der kan kreere delikate klassikere til morgen, middag og aften. Spækket med teamspirit og nytænkning? Skønt! Dine tanker og ideer er vigtige, og du kan være med til at præge, hvordan vi gør på Bistro Royal.

 

Har du fundet dit match? Vi forventer blot, at du kan sige  ”ja tak” til følgende:

  • Brænder du for at lave mad af gode og friske råvarer?
  • Kan du lide volumen, travlhed og gang i den under service?
  • Er du mødestabil og fleksibel?
  • Tager du ejerskab og “går foran”?
  • Arbejder du struktureret og effektivt samt sikrer kvalitet fremfor alt?
  • Har du let til smil og et smittende godt humør?
  • Er du klar til at være en del af holdet og indgå i et team, der stiller krav til hinanden?

Som arbejdsplads kan vi blandt andet tilbyde:

  • En stærk virksomhed i konstant udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”ærlighed smager bedst!”
  • Unikt sammenhold blandt medarbejderne
  • Et miljø du kan udvikle dig i
  • En attraktiv vagtplan
  • Fordelagtige personalegoder
  • Attraktiv løn der matcher dine kvalifikationer

Har vi fanget din opmærksomhed? Hvis du vil være en del af Madklubbenfamilien, og er klar til en travl og sjov tid på vores travle restauranter, så send en ansøgning, CV, samt billede mærket “Kok + navnet på restauranten” allerede i dag på job@madklubben.dk.