Copenhagen Cooking starter inden længe – og hvilken fantastisk tid vi går i møde! For nyligt delte vi nyheden om Madklubbens deltagelse ved Copenhagen Cooking, og billetsalget er allerede igang. Du kan få det fulde overblik over Madklubbens 4 events lige her.
Copenhagen Cooking strækker sig fra d. 24 august, til og med den 2 september. Vores Food Crawl i den gamle Park-bygning på Østerbro foregår søndag d. 26 august, og er en helt fantastisk mulighed for at opleve 3 restauranter på én aften!

Følgende er fra Copenhagen Cookings hjemmeside: Copenhagen Cooking & Food Festival er en årligt tilbagevendende festival i København, der hylder den københavnske gastro-scene og Danmark som madland.
Festivalen er for alle, der elsker mad, og byder på mere end 100 unikke events og arrangementer i løbet af 10 dage i august og september. Temaet for festivalen, ‘Breaking the New’ betyder, at festivalen byder på unikke og anderledes madoplevelser og de nyeste tendenser inden for mad.

Søndag d. 26 august: 3 restauranter på 1 aften: Food Crawl i den gamle PARK-bygning

Madklubben giver dig en unik chance for at spise på Tony’s, Madklubben Østerbro og i selskabslokalerne i den gamle natklub. Madklubbens Food Crawl-koncept bryder rammerne for den klassiske restaurantoplevelse. Her hopper du fra spisested til spisested. Nogle gæster får deres eget bord, mens andre blive sat sammen i mindre grupper. I selskabslokalet spiser alle ved store langborde side om side med nye venner. Glæd dig til en fantastisk spiseoplevelse, nye bekendtskaber og god stemning.

Praktisk information:

  • Billetter til Food Crawl til Østerbro kan købes her – men vent ikke for længe!
  • Madklubbens Food Crawls kan opleves både søndag den 26. august på Østerbro, og søndag den 2. september i Indre by (læs meget mere om dette event lige her)
  • Når du hopper fra spisested til spisested, vil nogle gæster få deres eget bord, vil andre blive sat sammen i mindre grupper, ved store langborde eller i spisebaren.
  • Drikkevarer bestilles og betales på aftenen
  • Vær opmærksom på, at du kan vælge mellem tre forskellige ruter. Du finder ruterne på Østerbro her og ruterne i København K her. Husk at dobbelttjekke hvilken rute, du køber billet til, så du møder op rette sted.

Vi glæder os til en social, sjov og smagfuld spiseoplevelse i dit selskab. Køb din billet her!