Efter den store nyhed er landet om, at vi snart byder velkommen til Madklubben Nørrebro og samtidig flytter Gran Torino og Hanzō til nye lokaler, er de mere praktiske spørgsmål begyndt at rulle ind på vores kontor: Kan vi nå at spise Hanzō, inden den lukker? Hvornår åbner Madklubben Nørrebro? Er Gran Torino snart klar i de nye lokaler?

Vi ved af erfaring, at tidsplaner for store byggeprojekter som disse, har det med at ændre sig lidt undervejs. Vi forbeholder os derfor retten til at ændre i nedenstående uden varsel. Men indtil videre regner vi med, at disse datoer holder stik:

  • Madklubben Nørrebro: Åbner på Sortedam Dossering 7C den 6. februar 2017.
  • Gran Torino: Har sidste åbningsdag på Sortedam Dossering 7C den 31. december 2016 og genåbner på Sortedam Dossering 5 den 3. februar 2017.
  • Hanzō: Har sidste åbningsdag på Sortedam Dossering 5 den 21. januar og genåbner på et endnu ukendt sted i Indre By i foråret 2017.