En sommerdag i Madklubbens tegn, hvad skal det betyde? Jo nu skal i høre. Madklubbens restauranter har samme manifest, men er dog stadig så forskellige. Vi har efterhånden 15 restauranter, og du vil altid komme ud med en forskellige oplevelse, alt efter hvor du tager hen.

Så hvis du mangler lidt inspiration til weekenden, så lad os hjælpe dig lidt på vej!

Morgenmad på Madklubben Frederiksberg

Start dagen ud med en tur på Frederiksberg, hvor du her kan nyde en lækker omgang morgenmad. Her er morgenmaden blandet, med alt fra økologisk skyr, til æg, vafler med skinke, og selvfølgelig har vi også Croque Monsieur, og meget andet! Alle retter ligger mellem 40-100kr – alle kan altså være med. Du kan se hele Frederiksbergs menu lige her.

På Frederiksberg kan du både sidde indenfor, hvor der er lyst og højt til loftet, eller ude på vores dejlige plads, med masser af sol. Det sidste kan måske nok lokke lidt mere, eftersom solen brager derudaf – og der er både plads i solen og i skyggen.. Lad os håbe vejret fortsætter som det er nu, og så vil vi glæde os til at byde dig velkommen til lidt morgenmad, på Madklubben Frederiksberg. Book bord til en lækker omgang morgenmad lige her.

   

Frokost på Hanzō

Efter en dejlig morgenmad kan i tage en lang gåtur rundt i Frederiksbergområdet, tage i FRB. Centeret, eller smutte forbi søerne. Der er mange muligheder, og især her i det gode vejr.
Det er ikke længe siden, at vi åbnede op for frokosten på Hanzō. Her kan du nyde din frokost hver fredag til søndag, i det skønneste kvarter, midt på Værnedamsvej. Her er der rigelig mulighed for at kigge rundt i de andre butikker også – måske var det noget du kunne gøre, efter din frokost?

På Hanzō har vi 9 forskellige retter på kortet, med en pris på 75-135 kr. pr. ret. Du kan blandt andet nyde en frisk avokadosalat med mango, thaibasilikum, kimchi og et æg på toppen. Derudover har vi også rispandekager med røget laks & yam-dressing, stegte ris med gris østersauce, ingefær, hvidløg & sesam. Alt sammen med smagen af alt det gode fra Asien! Dette var blot nogle af retterne og kortet byder på meget mere, som du kan tjekke ud lige her.

Er du til asiatisk mad, en plads i solen og god atmosfære? Så er Hanzō på Værnedamsvej lige noget for dig! Book din næste frokost lige her. 

Middag på Madklubben Vesterbro

Efter en lang dag i solen, med masser af mad på menuen, vil du måske forstætte i den gode stil. Kom forbi Madklubben Vesterbro, hvor vi byder på 1, 2 eller 3 retter, med livretter inspireret fra hele verden. Her går vi ikke så meget op i regler og landegrænser, så længe maden bare smager forrygende. Madklubben Vesterbro huser desuden en cocktailbar, som kan besøges både før, under og uafhængig af middagen.

På Madklubben Vesterbro har vi netop også fået mere sommerlige retter på menuen, som er spækket af friske danske råvarer! Uanset om du spiser kød, fisk, er vegetar eller veganer, så er der noget på menuen til dig. Prøv for eksempel en dansk rødspætte, vendt i rugmel og smørstegt på panden. Eller hvad med en cremet bygotto med friske ærter, spæde gulerødder, asparges, parmesan og persilleolie?
Du skal selvfølgelig også have lidt sødt til at runde af med. Her kan du blandt andet vælge 
en “sommer panna cotta”, med brændt hvid chokolade, passionsfrugtpuré, marengs og kokosflager. Det er da lige til at komme i sommerstemning af!  

Blev du fristet til at runde dagen af på Vesterbro? Book bord til din næste madoplevelse på Vesterbro lige her.

Uanset om du tager en hel dag i Madklubbens tegn eller ej, så er du altid velkommen på vores restauranter, uafhængig af hinanden. Vi glæder os til at se DIG!