Velkommen til Madklubben Esbjerg                                                     

I de dejlige lokaler på Skolegade 44 åbner til juni Madklubben Esbjerg! Her serverer vi kvalitets mad til reelle priser, baseret på gode og bæredygtige råvarer. Her er hyggen og samværet omkring bordet i højsæde og alle er velkomne.

Det er dansk mad med et twist i ny og næ, som kan nydes på en almindelig tirsdag eller en festlig lørdag.

Skriv dig op til bord reservation allerede nu på esbjerg@madklubben.dk


Mig og Madklubben: Mød sødeste Mie Kirstine Quist

Mig og Madklubben: Mød sødeste Mie Kirstine Quist

Så blev det sørme en ny uge – igen – og i denne uge kan du tage del i snakken med sødeste Mie Kirstine Quist i vores seneste afsnit af “Mig og Madklubben”!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

“Jeg hedder Mie Kirstine og til dagligt driver jeg bloggen af sammen navn – Miekirstine.dk. Jeg er så heldig, at jeg også kan kalde min hobby for mit arbejde og elsker at dele alle mine tanker, skøre fund og oplevelser med mit publikum. Det bedste ved mit arbejde er fleksibiliteten og den udnytter jeg fuldt ud. Jeg er næsten altid ude og rejse og elsker at opleve nye kulturer og opdage nye steder af verden. Når jeg er hjemme på Nørrebro i København, så nyder jeg byen, spiser og tilbringer tiden med mine venner og min familie.”

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

“Mit aller bedste madklubben-minde var da jeg holdte min fødselsdag på Alabama Social sidste år. Jeg havde inviteret en håndfuld af mine aller bedste veninder og vi havde den skønneste aften med Corn bread, Coleslaw, masser af vin og vi fik en helt fantastisk service.”

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

“Min vennergruppe og jeg spiser næsten altid på madklubben. Det er perfekt til en aften, hvor man bare gerne vil være sikker på, at omgivelserne er hyggelige, maden er lækker og samtidig ikke får tømt sin bankkonto.”

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

“Det er uden tvivl Bazaar. Jeg elsker det mellemøstlige køkken og kunne slet ikke få armene ned, da jeg hørte at den skulle åbne. Jeg drømmer dagligt om deres humus og de fantastiske fladbrød.”

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet?

“Hvis jeg selv skal sige det, så laver jeg noget nær de bedste Mexicanske Fajitas. Åbner I forresten ikke snart en Mexicaner?”

Hvad, synes du, kendetegner en god middag? (både ude og hjemme)

“Uden tvivl hyggelige omgivelser, god akustik, vin i glasset og den slags mad, som man kan sidde over i lang tid.”

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

“En iskold fadøl eller et koldt glas riesling.”

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

“Vidunderlige (i øvrigt mit yndlings-ord).”

Her på falderebet – hvor kan man se mere til dig?

“Det kan I på Miekristine.dk eller min Instagram @miekirstinequist og sikkert også en torsdag aften på Bazaar ;-)”

Mig og Madklubben: En snak med Anne Mette Hancock

Mig og Madklubben: En snak med Anne Mette Hancock

Glædelig mandag! Vi tager hul på endnu en ny uge med endnu et nyt afsnit af “Mig og Madklubben”. Byd velkommen til Anne Mette Hancock!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

Jeg hedder Anne Mette Hancock, og jeg er krimiforfatter. Jeg har skrevet kriminalromanerne LIGBLOMSTEN og MERCEDES-SNITTET og er netop nu ved at lægge sidste hånd på PITBULL, som er tredje bind i serien og udkommer til sommeren. Og – nå ja – så er jeg lillesøster til Anders Aagaard, der ejer Madklubben.

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

Mit første Madklubben-minde er fra foråret 2006, hvor jeg hjalp Anders med at istandsætte den allerførste Madklubben, nemlig Bistro-de-Luxe i St. Kongensgade. Jeg skrubbede gulve, malede lokumsdøre og spartlede vægge, mens Anders lagde fliser, bankede vægge ned og installerede nye toiletter, så restauranten kunne blive klare til åbningsreceptionen. Det var nogle vildt hektiske dage, hvor vi sendte hinanden mange febrilske blikke og var meeeget spændte på, hvordan det hele ville gå – og om det overhovedet ville gå! Men det viste sig jo at gå meget godt, kan man sige, og jeg arbejdede også på restauranten i de første seks måneder. Det var superfedt at være med til at starte det op.

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

Jeg er på Madklubben flere gange om ugen – oftest alene. Jeg kommer der nemlig primært for at arbejde og har skrevet en stor del af mine bøger på Bistro Royal på Kongens Nytorv, som åbner klokken 8 om morgenen på hverdage. Af en eller anden grund skriver jeg bedst i det miljø: omgivet af mennesker, kaffekopper, der klirrer, og byen, som summer lige udenfor de store vinduer… Jeg elsker det! Kaffen er god, betjeningen i top og jeg kender ingen, der har en bedre “kantineordning” på sin arbejdsplads end mig. Jeg anbefaler varmt alt fra morgenmadsmenuen!

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

Åh, der er så mange at vælge imellem efterhånden, og jeg kan jo lide dem allesammen. Jeg kommer selv mest på Bistro Royal, fordi jeg bor lige rundt om hjørnet derfra, og jeg er også virkelig vild med Bazaar, Frankies, Alabama Social og Madklubben Vesterbro.

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet?

Ginger fried chicken med lime, edamamebønner, ris og chilimayo. En opskrift, jeg har stjålet fra en lille, snasket NYC-restaurant, som hedder Lovely Day. Det er også mine ungers livret.

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

Chardonnay – og helst en oversøisk, fed én.

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

(K)Ærlighed.

Anne Mette Anne Mette Anne Mette Anne Mette

Mig og Madklubben: Mød Michelle Nielsen fra Stonemuse.dk

Mig og Madklubben: Mød Michelle Nielsen fra Stonemuse.dk

Ny uge – nyt afsnit af Mig og Madklubben – Madklubbens serie hvor vi kommer lidt nærmere på en række af vores gode venner af huset. I denne uge kan du lære søde Michelle Nielsen fra bloggen stonemuse.dk bedre at kende. Rigtig god fornøjelse!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

“Jamen jeg hedder Michelle og jeg er aarhusiansk blogger på STONEMUSE.DK. Jeg er kæmpe foodie og bruger meget tid på at lave – og spise god mad – både hjemme og ude.”

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

“Hmm, den er svær. Det er nok sidste gang, hvor jeg spiste på Madklubben Grill i Aarhus, hvor jeg havde inviteret mine forældre på middag. Vi drak drinks, fik god mad (hummer, YES) og vin – på min regning. Det havde de ikke prøvet før og vi snakker stadig om middagen – det er ikke ofte, at det er mig, som svinger dankortet, haha.”

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

“Oftest med mine veninder. Det er bare ‘nemt’ at svinge forbi og få et godt måltid og nogle labre drikkevarer.”

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

“Svær! Jeg er ofte i KBH og svært begejstret for både Bazaar & Bistro Royal. Det glæder mig derudover, at Frankies er kommet til Aarhus!”

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet?

“Everything Asian. Alt med masser af grøntsager, chili og koriander. Forårsruller laver jeg også mange af.”

Hvad, synes du, kendetegner en god middag? (både ude og hjemme)

“Stemning. Mad er vigtigt, men det er, når det hele går op i en højere enhed.”

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

“Phew, jeg er til det meste så længe det passer til maden. Øl, vin (rød, hvid), cocktails. Jeg er til det hele.”

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

“Hygge. God stemning. Jeg har lige været et par uger i Japan og der er maden fantastisk, men det med at nyde maden og at kunne hygge om et måltid, er non-existant.”

Her på falderebet – hvor kan man se mere til dig?

“På min blog STONEMUSE.DK og så bruger jeg Instagram konstant, hvor man kan finde mig under @stonemuse.”

Mig og Madklubben: Et hyggeligt møde med Mette Marie Lei Lange

Mig og Madklubben: Et hyggeligt møde med Mette Marie Lei Lange

I sidste uge tog vi hul på en spritny serie her på kanalen ved navn “Mig og Madklubben”. Ser du – hvis der er noget, vi holder af i Madklubben-familien, så er det skønne spiseoplevelser i dejligt selskab med familie og venner. Derfor har vi taget en lille snak med en række af vores gode venner, hvor vi runder sjove minder, forventninger til et godt måltid og fråderen fristelser både ude og hjemme. I denne uge er det blevet vores alle sammens yndlings Mette-Marie, der står for skud. Rigtig god fornøjelse!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

“Jamen, jeg er først og fremmest blogger, men det kalder man det vist ikke rigtigt meget. Nu hedder det, jeg laver, efterhånden ‘Influencer’, fordi jeg også har en Instagram-profil.”

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

“Jeg arbejdede på Madklubben i mange år i 00’erne, mens jeg læste på universitetet! Jeg har spænet rigtigt hurtigt mellem bordene, da vi til at starte var meget færre tjenere på arbejde, end der er nu. Men det var så sjovt! Jeg elskede at arbejde på Madklubben!”

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

“Det er med min mand eller mine veninder, og der behøver ikke være nogen anledning. Et hul i maven er nok.”

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

“Da må jeg nok enten pege på Madklubben Steak, Bistro De-Luxe eller Alabama Social af vidt forskellige årsager. Men stemningen alle steder er formidabel.”

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet? 

“Bøf med bearnaise-sovs og kartofler eller pandekager med is. Eller mexicansk!”

Hvad, synes du, kendetegner en god middag? (både ude og hjemme)

“Godt selskab, stearinlys og helst en Coca-Cola.”

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

“Jeg drikker kun alkohol, når jeg skal i byen – altså være fuld. Jeg er ikke god til at små-pimpe. Så oftest bliver det bare til en Cola, men jeg KAN også finde på at bestille en gin/tonic. Helst Hendrick’s med agurk og sort peber!”

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

“Det kan man jo ikke! Ét?! Hvem kan beskrive NOGET som helst med ét ord? Jeg må bede om nogle flere! Og så må det være ‘god stemning + value-for-money’.”

Her på falderebet – hvor kan man se mere til dig? (Links til SoMe)

“Man er da meget velkommen her: @mmleilange på Instagram.”

 

Mig og Madklubben: Cana Buttenschøn om sjove stunder og mageløse middage

Mig og Madklubben: Cana Buttenschøn om sjove stunder og mageløse middage

I dag tager vi hul på en spritny serie her på kanalen ved navn “Mig og Madklubben”. Ser du – hvis der er noget, vi holder af i Madklubben-familien, så er det skønne spiseoplevelser i dejligt selskab med familie og venner. Derfor har vi taget en lille snak med en række af vores gode venner, hvor vi runder sjove minder, forventninger til et godt måltid og fråderen fristelser både ude og hjemme. I denne uge lægger vi ud med vores kære yndlings-Cana. God fornøjelse!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

“Jeg er en simpel sønderjyde, som – ligesom så mange andre jyder – bor i København. Her bor jeg med mine to børn, som jeg gør mit allerbedste for at være en god mor for; helst uden at blive sindssyg undervejs. Blandt andet derfor droppede jeg i sin tid mit job som jordemoder, og nu tjener jeg i stedet mine penge på at blogge og skrive bøger.”

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

“Jeg husker faktisk ikke, hvornår jeg første gang stiftede bekendtskab med Madklubben, men mit allerbedste minde må uden tvivl være fra Madklubben Frederiksberg, hvor jeg havde booket selskabslokalet en hel dag i anledning af udgivelsen af min 2. bog: 40 Uger Inden. Det var den dejligste dag, og sjældent har jeg mødt så imødekommende, venligt og overskudsagtigt personale, som i dén grad sørgede for at alt bare spillede max i løbet af hele dagen. Det var så godt!!”

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

“Det må næsten være sammen med mine veninder. Efter vi stort set allesammen har fået børn, kan det være svært at få tid til at mødes, så når vi gør, er det lækkert at nogle andre sørger for mad, vin og hyggelige omgivelser. Så kan vi bare nyde hinandens selskab.”

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

“Det er svært at vælge én alene, fordi de allesammen kan noget godt, på hver deres måde. Hvis jeg dog alligevel skal komme med én, så må det blive Bazaar. Stemningen er altid super god derinde og så er jeg helt pjattet med sådan noget nipsemad, hvor man får lov til at smage en hel masse forskellige retter rundt om bordet. Jeg vælger altid deres vegetariske menu, og jeg kan altid trille hjem.”

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet?

“Jeg ved godt, at det lyder dødssygt, men jeg laver en virkeligt god vegetar-lasagne! Altså, så god, at selv de mest hærdede kødspisere guffer den i sig, som var det popcorn i biffen. Det gode ved den er – udover at den smager godt – at den er smækfuld af grøntsager, så man kan med god samvittighed sagtens køre to solide stykker ned.”

Hvad, synes du, kendetegner en god middag? (både ude og hjemme)

“Det vigtigste for mig, når jeg tænker på en god middag, er nok i virkeligheden selskabet. Maden og vinen kan smage nok så godt, men hvis ikke selskabet (og betjeningen, hvis man spiser ude) følger med, så er maden (næsten) ligegyldig for mig. Det handler for mig meget om at en god middag skal være en helhedsoplevelse, hvor alle mine sanser bliver stimuleret. I ved, maden skal dufte, smage og se godt ud, samtalerne skal være spændende og så skal jeg gerne komme til at grine så højt, at jeg bliver nødt til at klaske mig på lårene imens, for ikke at tisse i bukserne ved middagsbordet.”

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

“Rødvin! Gerne pinot noir.”

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

“Hvis nu vi kunne sige at ‘value-for-money’ var ét ord, så ville jeg uden tvivl sige det.”

Her på falderebet – hvor kan man se mere til dig?

“Det kan man på instagram @canabuttenschon og på canab.dk

Cana Cana Cana