I mere end hundrede år har den smukke gulstensbygning på Solbjerg Plads fungeret som samlingspunkt. Først som togstation og sidenhen som café og restaurant. I 2017 overtog Madklubben den ikoniske Frederiksbergbygning og gav den fornyet liv, men særligt én ting har manglet: Et separat lokale til bryllupper, konfirmationer, barnedåb, konferencer o. lign.

Det har vi lavet om på nu. Madklubben Frederiksberg har netop fået installeret smukke, franske glasdøre, således at den østvendte del af restauranten – den gamle ventesal for passagerer på 3. klasse – nu fungerer som selskabslokale med plads til op til 55 gæster, der ønsker at spise og hygge på 1. klasse.

Vi har sammensæt en række attraktive pakkeløsninger, uanset om I er på udkig efter det perfekte samlingspunkt for firmaet eller festgæsterne. Kontakt os allerede i dag på event@madklubben.dk eller på tlf. 38 41 41 74 på hverdage mellem kl. 10 og 16 for at høre om mulighederne.

Praktisk info:

  • Madklubben Frederiksberg ligger centralt placeret på Solbjerg Plads lige ved metro, indkøbscenter, uddannelsesinstitutioner og forretningsliv.
  • Man skal være minimum 20 gæster til forretningsmøde/konference, for at kunne få lokalet for sig selv.
  • Man skal være minimum 30 gæster til fester og andre anledninger, for at kunne få lokalet for sig selv.