Hvem siger, at dinnerdates, girls night out og drengeaften kun skal være for de voksne? Lad Albert tage Alba under armen til en aften ude. Lad Lise invitere Maja på en legeaftale over en god bid mad. Og lad Holger lære Benjamin, Lasse og Finn fra fodbold bedre at kende til en fælles madoplevelse til dette års Smagens Time.

Smagens Time er et landsdækkende event, der inviterer børn i alderen 5 til 15 år indenfor til en spiselig oplevelse delt med deres søskende eller legekammerater. Bedst af alt? Der er forbudt adgang for forældre! Over 90 restauranter tager del i madfesten, og i Madklubben er vi stolte af at kunne sige, at Madklubben Aarhus, Madklubben Østerbro og Bazaar ikke er nogen undtagelse.

Vi glæder os nemlig til at invitere indenfor til en spændende middag, hvor ungerne får smag for både det salte og det søde – og selvfølgelig også får mulighed for at skylle efter med læskende lækre drikkevarer. Temaet er i år ”alt godt fra planteriget”, hvilket sætter et særligt fokus på denne tids gastronomiske trends og åbner op for et væld af spændende serveringsmuligheder. Under middagen vil vi sørge for godt værtskab samt skøn underholdning, så ungerne får gastronomisk og social oplevelse, som de sent vil glemme!

Smagens Time bliver i år afholdt onsdag d. 10. oktober med kick off kl. 16.30 – 18.00. Vil du ikke lade de kære børn gå glip af en oplevelse som denne? Så skynd dig ind forbi www.smagens-time.dk og scor billetter med det samme – billetsalget er netop sat i gang, men de ryger hurtigt! Prisen for arrangementet er 165 kr. og inkluderer både mad og drikke.

Vi glæder os til at byde de kære små indenfor til en madoplevelse uden lige onsdag d. 10. oktober.
Find billetter nedenfor her:

Find billetter til Smagens Time på Madklubben Østerbro her.

Find billetter til Smagens Time på Madklubben Aarhus her. 

Find billetter til Smagens Time på Bazaar her.

Smagens Time