Velkommen til Frankies Pizza                                                         

Frankies er Madklubbens pizza joints med plads til alle, som elsker stenovnsbagt pizza, uformel og hyggelig stemning, god musik, iskolde øl samt kander med cocktails. Og hvem elsker ikke det? Du finder vores Frankies Pizza-restauranter flere steder i landet.

Frankies Pizza Østerbro ligger centralt på Østerbrogade 79 i den smukke PARK-bygning fra 1926, og var den første af vores filialer, der åbnede i oktober 2018. Også på Nørrebro kan du få fingrene i de fristende pizzaer. Frankies Pizza Nørrebro har overtaget Gran Torinos lokaler på Sortedam Dossering i de smukke omgivelser lige ved Dronnings Louises Bro og søerne. Og Frankies Pizza holder også til i Aarhus! Her slog vi dørene op d. 7. marts 2019 – nærmere bekendt i Mejlgade 45. Sidst og ikke mindst har vi også Frankies Pizza Vesterbro, som vi glæder os til at byde velkommen til inden længe.

Du kan ringe og bestille pizzaer hos Frankies, hvis du hellere vil have dem med hjem. Bestil direkte på 38 41 41 72 og tast “1” for at bestille hos Frankies Pizza Nørrebro, eller tast “2” for at bestille hos Frankies Pizza Østerbro. Udvalget er fristende og favorabelt med et bredt udvalg af pizzaer såvel som delikate desserter til gode priser.

             

ØNSKER DU AT BESØGE FRANKIES PIZZA I AARHUS? KLIK HER.

Mig og Madklubben: Cana Buttenschøn om sjove stunder og mageløse middage

Mig og Madklubben: Cana Buttenschøn om sjove stunder og mageløse middage

I dag tager vi hul på en spritny serie her på kanalen ved navn “Mig og Madklubben”. Ser du – hvis der er noget, vi holder af i Madklubben-familien, så er det skønne spiseoplevelser i dejligt selskab med familie og venner. Derfor har vi taget en lille snak med en række af vores gode venner, hvor vi runder sjove minder, forventninger til et godt måltid og fråderen fristelser både ude og hjemme. I denne uge lægger vi ud med vores kære yndlings-Cana. God fornøjelse!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

“Jeg er en simpel sønderjyde, som – ligesom så mange andre jyder – bor i København. Her bor jeg med mine to børn, som jeg gør mit allerbedste for at være en god mor for; helst uden at blive sindssyg undervejs. Blandt andet derfor droppede jeg i sin tid mit job som jordemoder, og nu tjener jeg i stedet mine penge på at blogge og skrive bøger.”

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

“Jeg husker faktisk ikke, hvornår jeg første gang stiftede bekendtskab med Madklubben, men mit allerbedste minde må uden tvivl være fra Madklubben Frederiksberg, hvor jeg havde booket selskabslokalet en hel dag i anledning af udgivelsen af min 2. bog: 40 Uger Inden. Det var den dejligste dag, og sjældent har jeg mødt så imødekommende, venligt og overskudsagtigt personale, som i dén grad sørgede for at alt bare spillede max i løbet af hele dagen. Det var så godt!!”

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

“Det må næsten være sammen med mine veninder. Efter vi stort set allesammen har fået børn, kan det være svært at få tid til at mødes, så når vi gør, er det lækkert at nogle andre sørger for mad, vin og hyggelige omgivelser. Så kan vi bare nyde hinandens selskab.”

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

“Det er svært at vælge én alene, fordi de allesammen kan noget godt, på hver deres måde. Hvis jeg dog alligevel skal komme med én, så må det blive Bazaar. Stemningen er altid super god derinde og så er jeg helt pjattet med sådan noget nipsemad, hvor man får lov til at smage en hel masse forskellige retter rundt om bordet. Jeg vælger altid deres vegetariske menu, og jeg kan altid trille hjem.”

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet?

“Jeg ved godt, at det lyder dødssygt, men jeg laver en virkeligt god vegetar-lasagne! Altså, så god, at selv de mest hærdede kødspisere guffer den i sig, som var det popcorn i biffen. Det gode ved den er – udover at den smager godt – at den er smækfuld af grøntsager, så man kan med god samvittighed sagtens køre to solide stykker ned.”

Hvad, synes du, kendetegner en god middag? (både ude og hjemme)

“Det vigtigste for mig, når jeg tænker på en god middag, er nok i virkeligheden selskabet. Maden og vinen kan smage nok så godt, men hvis ikke selskabet (og betjeningen, hvis man spiser ude) følger med, så er maden (næsten) ligegyldig for mig. Det handler for mig meget om at en god middag skal være en helhedsoplevelse, hvor alle mine sanser bliver stimuleret. I ved, maden skal dufte, smage og se godt ud, samtalerne skal være spændende og så skal jeg gerne komme til at grine så højt, at jeg bliver nødt til at klaske mig på lårene imens, for ikke at tisse i bukserne ved middagsbordet.”

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

“Rødvin! Gerne pinot noir.”

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

“Hvis nu vi kunne sige at ‘value-for-money’ var ét ord, så ville jeg uden tvivl sige det.”

Her på falderebet – hvor kan man se mere til dig?

“Det kan man på instagram @canabuttenschon og på canab.dk

Cana Cana Cana

Så er det i dag, at vi byder velkommen til både Frankies Pizza Aarhus & Mamma’s!

Så er det i dag, at vi byder velkommen til både Frankies Pizza Aarhus & Mamma’s!

Der er fart over feltet, restauranterne, menukortene – og åbningerne! I dag slår vi nemlig dørene op til to nye matrikler. Og vi begynder mod vest…

Frankie’s Pizza åbner i dag i Aarhus på Mejlgade 45, hvor et nyistandsat, men stadig rustikt og funky lokale venter på dig. Vi serverer drønlækre pizzaer med topsprøde bunde – og ja, vi har også en ananaspizza på menuen. Er du til den helt store tur, så kan du kaste dig over Frankie’s Feast, hvor du kan spise al den pizza, du lyster og drikke al den vin og de cocktails, du har mod på. Seancen varer i halvanden time og koster 350 kroner. Vi har også en variant for børn til og med 11 år, hvor der er ad libitum på pizza og sodavand for 150 kroner. Har I lyst til at sidde længere? Intet problem – forlæng en halv time for 50 kroner eller en time for 100 kroner ekstra.

Du kan læse mere om Frankie’s Pizza Aarhus her.

Og så var der Mamma’s! Det er vores nye restaurant, som har Italien som omdrejningspunkt. En italiener vil nok mene, at det vil være, som at komme hjem til…. Ja, Mamma’s kødgryder. Vi har fået fingrene i italienske ingredienser, som sammensættes med know-how og det bedste fra Mamma’s to italienske sønner: Tony(’s Havnegade) og Frankie(’s Pizza).

Børnene er altid velkomne hos Mamma’s – og de kan for eksempel få lov til at komponere og tegne deres egen pizza. Tegningen ryger hernæst ud til Mamma i køkkenet, som herefter går i sving. Vælg dine favoritter fra á la carte menuen med priser fra 65 kroner – eller din egen 3-retters menu for 225 kroner. Sulten? Så kast kærligheden på “Mamma’s family feast”, hvor vi serverer fire retter (antipasti, pasta, kød eller fisk samt dessert) for 350 kroner. Tørstig? For 100 kroner ekstra kan du få ad libitum bobler, rødvin og hvidvin, men der findes selvsagt også sodavand, filtreret vand med og uden bobler samt øl på fad og flaske.

Vi kører desuden italiensk musik og indretning med blandt andet hvid marmor, stearinlys og citrontræer, mens musikken også kommer fra Støvleandet. Når det ganske straks bliver lunere, serverer vi både vådt og tørt ude på Regnbuepladsen, hvor vi har plads til masser af amore – og Aperol Spritz.

Der er meget mere Mamma’s på hjemmesiden her.

Nyheder: Madklubben giver dig snart en på (måltids)kassen

Nyheder: Madklubben giver dig snart en på (måltids)kassen

Måske har du allerede hørt det. Eller læst det. Madklubben har købt et køkken i Søborg, og det køkken bliver startskudet til et nyt eventyr i Madklubben. Vi er ved at udvikle vores egne måltidskasser, og det har Børsen blandt andet skrevet om. I artiklen med Anders Aagaard lyder det blandt andet:

“Det er ikke helt kogt færdigt endnu, og vi kommer til at starte stille og roligt op. Men vi er jo en restaurant og kan f.eks. have kombinerede kasser med råvarer og lækre færdigretter. Måske endda et gavekort til den dag på ugen, du ikke gider spise hjemme, som udløser en favorabel pris på vores restauranter”.

Er du nysgerrig på at høre mere om det nye tiltag? Så læs med i Børsens artikel lige her (kun for abbonenter). Endvidere lover vi selvfølgelig også at holde dig opdateret på alle vores kanaler. Vi glæder os sådan til at præsentere Madklubbens måltidskasser, som gerne skulle gøre din hverdag nemmere og dine måltid mere varierede.

Så går det løs – nu kan du endelig booke bord på Frankies Pizza i Aarhus!

Så går det løs – nu kan du endelig booke bord på Frankies Pizza i Aarhus!

Omsider er Frankies Pizza ikke længere et københavner fænomen, for nu er vi klar med datoen for den store åbning af Frankies Pizza i Aarhus – sæt kryds i kalenderen, og forvent også take away!

Men hvad er det nu, Frankies Pizza er for en størrelse? Vi snupper lige et par lynhurtige facts! Konceptet er nemlig stenovnsbagte pizzaer, uformel og hyggelig stemning i rå og funky lokaler, hvor både musik, iskolde øl og cocktails flyder frit. Og til en skarp pris. Pizzaerne koster fra 80 kroner, men du kan også vælge Frankies Feast, som er vores bud på en ad libitum oplevelse, hvor du kan spise al den pizza og drikke alle de cocktails og den vin, du lyster. Seancen varer i halvanden time – og børn til og med 11 år, må spise al den pizza og drikke al den sodavand de – eller forældrene – kan rumme. Prisen lyder på 150 kroner for “the young ones”, mens de voksne slipper med 350 kroner pr. person alt inklusiv.

Den første officielle  dato hedder torsdag den 7. marts, hvor vi har plads til de første 100 gæster, og som dagene går, skruer vi stille og roligt op for kadencen, indtil vi når vores maks antal gæster, som lyder på 150. Du kan allerede nu booke bord ved at klikke lige her. 

Torsdag den 7. marts er vi også klar med vores takeaway koncept, så du kan hjembringe pizzaerne – og for det ikke skal være lyv, så vil det også være muligt at få dem leveret i snarlig fremtid – mere om det til den tid.

Er du nysgerrig på at følge med på rejsen? Så kan du holde dig opdateret på @frankiespizzapizza på Instagram, På Frankies Pizza på Facebook eller på www.madklubben.dk/frankiespizza.

Grønt-guide: Her skal du spise ude, hvis du er vegetar!

Grønt-guide: Her skal du spise ude, hvis du er vegetar!

Uanset om du spiser vegetarisk dagligt eller af og til, kommer vi ikke udenom, at grønne og vegetariske retter smager fantastisk. Vi har fundet et lille udpluk frem fra vores mange restauranter, som med garanti kan friste – enten som en helaftensforestilling eller som en del af et måltid.

Hos Madklubben Grill kører vi to grønne forretter – en grøn salat med sprøde salater med ristede cashewnødder, grape og krydderurter vendt i en cremet yuzu fløde dressing samt en grillet knoldselleri af saltbagt knoldselleri med palmekål, brunet smør, ristede hasselnødder og syltede bøgehatte.

Se mere, og book et bord lige her.

Fluks videre til Frankies Pizza, hvor du kan vælge mellem flere vegetariske pizzaer. En Margherita med tomat, mozzarella og basilikum eller en Marinara (den er faktisk vegansk) med tomat, hvidløg og basilikum. Måske vores ‘Bianca’ – den klassiske kartoffelpizza – også kan friste? Og netop nu er månedens pizza faktisk også en vegetarpizza – den har Stephania Potalivo kreeret og går under navnet “THE POTALIVO PIE” og består af mozzarella, broccolini, rød peber, hvidløg, salvie, parmesan og piment d’espelette.

Se mere, og book et bord her.

Madklubben Aarhus frister med en cremet svampesuppe med syltede svampe, søde tyttebær, frisk karse, citrontimian og grillet brød med havgus. Eller hvad med en cremet perlebygotto af økologisk perlebyg tilberedt med mascarpone, havgus, svampe og citronskal. Toppet med friske æbler og fennikelsalat endda!

Se mere, og book et bord her.

Brasserie Royal har en cremet jordskokkesuppe med æble, saltede mandler, jordskokkeships og trøffel – og er du til noget lidt mere spicy, så prøv vores thai salad af hjertesalat vendt i yam sauce, rødløg, agurk, koriander, lime og chili.

Se mere, og book et bord her.

Restaurant Bazaar er gået all in – de har blandt andet ‘den grønne bazaar’ med hele 10 vegetariske og veganske retter + dessert, som serveres “family style”.

Se mere, og book et bord her.

vegetar vegetar vegetar

Sidste udkald: Scor vores sidste billetter til Dinner Days og Dining Week her!

Sidste udkald: Scor vores sidste billetter til Dinner Days og Dining Week her!

Du har sikkert bemærket, at der er i det meste af denne uge er vinterferie – og både Dining Week og Dinner Days. Er det gået din snude forbi, skal du vide, at løbet endnu ikke er kørt, hvis du er på udkig efter en flot middag til en ditto pris. Hvor? Det skal vi fortælle dig!

Lad os begynde med vores bud på en mere end alle tiders omgang tag-selv-bord hos FOOD CLUB – her kan I spise og drikke alt, hvad I måtte lyste til en fast pris – og du må faktisk også gerne tage din egen vin med, og vi beder ikke om proppenge. Det spiselige fokus er i øvrigt frilandskød, økologi og masser af sunde, grønne retter. Book dit bord her.

Hvordan synes du, at hummerbisque med æble, mandler og frisk urtesalat lyder som forret? Og en oksecuvette med frisk salat med syltede tomater, nødder og mozzarella, knust kartoffel med trøffel og rødvinssauce? For slet ikke at nævne en syrlig æblekompot, makroncrumble og vaniljecreme til dessert… De tre retter serveres hos Brasserie Royal på Regnbuepladsen lige ved Københavns Rådhus under Dinner Days for 210 kroner (+ gebyr). Book dit bord her.

Vi har i øvrigt tre restauranter, som også er med på Dining Week på søndag. Var det ikke noget med en omgang ad libitum pizza? Med en tiramisu til dessert? Godt. I så fald skal du smutte forbi Frankies Pizza på Østerbro eller Nørrebro, hvor de runde fristelser venter.  Book bord på Frankies Østerbro her og på Frankies Nørrebro her.

Er du til italiensk? Så skal du et smut forbi Tony’s Havnegade, hvor vi står klar med tre retter (den hurtige beskrivelse går på burrata, meatballs og tiramisu) for 215 kroner (+26 kroner i billetgebyr). Snup et bord via online-bestillingen her.

Vores sidste søndags-tilbud kommer fra vores asiatiske gastrobastard Hanzō, hvor vi står klar med tre retter. Hvilke? Nu skal du høre! Først en frisk rulle med kimchee, krabbekød rørt med wasabi og syltet daikon. Dernæst videre til stegt fisk med sake/soja stegt pak choy og brunet smør med ingefær og chili samt kokos pandekager med rød miso-marinerede æbler og karamelcreme til dessert. Bordet kan bookes her.

Copenhagen Light Festival er igang: Se lyset derude og spis hos os herinde!

Copenhagen Light Festival er igang: Se lyset derude og spis hos os herinde!

Foto: Kim Matthai Leland

Netop nu er der lys i gader og stræder – og i langt højere grad end vanligt. Det skyldes, at København er indtaget af Copenhagen Light Festival, som løber af stablen helt frem til den 24. februar. Den korte historie går på, at skabe mere lys i en mørk måned, og den lidt længere går på fantastiske lys-installationer, særlige events samt guidede ture – alt sammen med lyset som omdrejnings- og samlingspunkt.

Men hvad har det med Madklubben at gøre? En hel del faktisk. Vi har jo til huse over hele byen, og det betyder, at vi gerne vil åbne dørene for jer – enten før eller efter, I har fået jer en lysende oplevelse. Nogle arrangementer begynder nemlig klokken 16.30 – mens andre varer helt frem til klokken 22.

Der er med andre ord nok at komme efter – på Nørrebro går det løs i Blågårdsgade, hvorfor det kan være oplagt at kigge forbi FOOC CLUB, Alabama Social eller Frankies Pizza Nørrebro på Sortedam Dossering, mens Hans E Madsen har lavet en installation i Havnegade, hvor Tony’s også har til huse.

Og der er endnu mere i spil – men det vil lade dig om at udforske. Du kan se hele Copenhagen Light Festival programmet her – og et overblik over alle vores restauranter her.

Hav en fantastisk – og lys – festival. Vi håber at se dig derude – og herinde hos os.

Frankies præsenterer ‘Månedens Pizza’ og Stephania Potalivo lægger ud!

Frankies præsenterer ‘Månedens Pizza’ og Stephania Potalivo lægger ud!

Frankies Pizza har sat skub i et nyt initiativ, som går under navnet “Månedens Pizza”. Konceptet? En god ven af huset kreerer en pizza helt efter eget hoved – og for hver pizza, vi sælger, donerer vi 25 kroner til et godt formål, som vores ven af huset selv vælger! Fantastisk? Det skulle vi mene – og bare vent til du smager pizzaerne!

Stephanias italienske aner er også at finde på pizzaen – forvent alt fra hvidløgsolie, parmigiano, italienske broccolini og mozzarella – men det er altså bare lidt af løjerne. Vi kan dog afsløre, at der ikke er kød på pizzaen i denne måned. Til gengæld vil vi gerne afsløre, at Stephania Potalivo har valgt at donere alle pengene til www.graeskehunde.dk, som er et netværk af danske frivillige, der hjælper græske gadehunde til et bedre liv.

Skal du med i køkkenet og se, hvordan det endelig resultat blev til? Mægtigt! Du kan tage et preview lige nedenfor her, eller du kan se den fulde video på Frankie Pizzas Facebookside her.

 

Sprøde nyheder: Frankies Pizza goes to…. Aarhus!

Sprøde nyheder: Frankies Pizza goes to…. Aarhus!

Bor du i eller i nærheden af Aarhus? Så er det nu, du skal spidse øre. Vi har slebet knivene og smurt pizzahjulet, for nu er det omsider officielt at vores pizza joint, Frankies Pizza, kommer til Aarhus. Nærmere præcist Mejlgade 45, 8000 Aarhus C.

Konceptet bliver som i København: Stenovnsbagte pizzaer, uformel og hyggelig stemning i rå og funky lokaler, hvor både musik, iskolde øl og cocktails flyder frit. Og til en skarp pris.

Nyd det hele til en fast pris

Med Frankies Feast kan du gå ned af ad libitum stien og spise al den pizza og drikke alle de cocktails og den vin, du lyster. Seancen varer i halvanden time – og børn til og med 11 år, må endelig sidde og spise med, og drikke al den sodavand de – eller forældrene – kan rumme. Prisen lyder på 150 kroner for the young ones, mens de voksne slipper med 350 kroner pr. person alt inklusiv.

Pizzaerne kan desuden fås med bund af glutenfrit mel, og det er naturligvis også muligt blot bestille en enkelt pizza og en efterfølgende dessert. Pizzaerne koster fra 80 kroner, og du kan slukke tørsten fra 20 kroner i form af filtreret vand med eller uden bobler.

De stenovnsbagte pizzaer rummer alt fra sort trøffel og pimientos de padron (semi-stærk peberfrugt) til meatballs og oksecuvette til en ultra klassisk margherita. Og så vil Aarhusianerne også kunne bestille pizzaerne og hente dem i restauranten som take away, og der arbejdes netop nu i mel-kulisserne, så det også vil være muligt at få leveret Frankies pizzaer til døren i Aarhus-området.

#Ananasgate

Afslutningsvis skal det afsløres, at en pizza fint kan serveres med ananas – Frankies Pizza har udviklet en særlig spicy ananaschutney, som sender dåseananasen til kærkommen tælling.

Frankies Pizza slår dørene op i Aarhus fra primo marts 2019 og vil være at finde i Mejlade 45, 8000 Aarhus C. 

Frankies Frankies Frankies

Madklubben inviterer indenfor til Dining Week i vinterferien!

Madklubben inviterer indenfor til Dining Week i vinterferien!

Den 10. til 17. februar er det vinterferie for de fleste – men der er er Dining Week for alle! Konceptet går – kort fortalt – ud på, at vi inviterer til en god spise oplevelse på nogle af vores restauranter. Uanset hvor du vælger at spise, medfølger der San Pellegrino mineralvand til maden – og prisen er den samme: 215 kroner (+ gebyr) pr. person. Vi lover desuden, at oplevelsen er sublim.

En rejse mod øst

Hos Hanzō har vi skelet til Østen, og under Dining Week ser menuen således ud:

Frisk rulle med kimchee, krabbekød rørt med wasabi og syltet daikon

***

Stegt fisk med sake/soja stegt pak choy og brunet smør med ingefær og chili

***

Kokos pandekager med rød miso-marinerede æbler og karamelcreme

Hanzo har til huse på Værnedamsvej 14 på Vesterbro.

Book Dining Week bord på Hanzō her.

Rustikken længe leve

Er du til lidt vinterspise med masser af smag, så er Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade 66 et oplagt valg. Under Dining Week serverer vi følgende tre retter:

Jordskoksuppe med grillede løg, jordskokchips og hytteost

***

Confiteret kyllingelår med stegte persillerødder, sauce med æbleeddike samt knuste kartofler med smør og persille

***

Vores ”brunsviger” med smørbolle, kardemommeiscreme og brun farin-sauce

Book Dining Week bord på Madklubben Bistro-de-Luxe her.

En tur i Bazaar

Det mauriske køkken – som du måske kender som det arabiske køkken – er i højsædet hos Bazaar i Dronnings Tværgade 21. Vi har hivet sublim spise og eksotiske krydderier til centrum under Dining Week, hvor du får følgende serveret:

Mezze – små retter i snackstørrelse som deles ved bordet.

***

Bazaar’s kebab kit – vælg mellem oksekebab, kylling eller falafel. Fladbrød, kebabsauce, spidskål og hummus

***

Kokossorbet – med kakao & raz el hanout (arabisk blandingskrydderi)

PS: Vi kan ikke afvise, at middagen kan udvikle sig lidt festlig og cocktailrelateret!

Book Dining Week bord på Bazaar her.

2100 Park

Midt i det Østerbro’ske centrum finder du Madklubben Østerbro i en legendarisk bygning fra 1926. Den formelle adresse lyder Østerbrogade 79, og til årets Dining Week ser fristelserne således ud:

Forret:

Bæredygtig koldrøget laks fra Norge med en frisk urtesalat, fennikelcrudité og peberrodsfløde med lakserogn

***

Hovedret:

Rosastegt oksecuvette, serveret med sprøde jordskokker, jordskokkepuré, tyttebær og rødvinssauce. Hertil en cremet kartoffelmos

***

Dessert:

Sprød tærteskal fyldt med citroncreme og brændt italiensk marengs toppet med citronmelisse

Forvent masser af plads, højt til loftet og herligt lebend med stadionudsigt.

Book Dining Week bord på Madklubben Østerbro her.

Den mondæne stationsbygning på Frederiksberg

For under et år siden rykkede vi ind på Frederiksberg og omdannede en tidligere stationsbygning til et smukt spisested. Bygning er fredet, stemningen minder om en herskabslejlighed, men konceptet er nede på jorden. Adressen? Den hedder Solbjergvej 6, og årets menu består af følgende tre serveringer:

Forret:

Cremet jordskokkesuppe med marineret urtesalat, syltede & sprøde jordskokker

***

Hovedret:

Mør oksecuvette med salat, sprøde fritter & rødvinssauce

– Du skærer selv stegen ved bordet –

***

Dessert:

“Kæmpe Eskimo” sundae – vores fortolkning af klassikeren med vaniljeis, solbær og chokoladesauce

Book Dining Week bord på Madklubben Frederiksberg her.

Havnegade – pronto!

Hos Tony’s i Havnegade får du en blanding af New Yorker-frækhed og italiensk temperament. Og masser af smag! Årets tre Dining Week retter ser således ud:

Burrata Crostini – frisk, cremet mozzarella på ristet focaccia serveret med basilikumspesto, prosciutto og ruccola

***

Tony’s Meatballs – saftige kødboller i krydret tomatsovs serveret med linguine, masser af parmesan og krydderurter

***

Tiramisu – kaffe, mascarpone, ladyfingers, marsala og kakao

Book Dining Week bord på Tony’s Havnegade her.

Halvanden times sundhed ad libitium

Food Club er vores tag selv bord, hvor bæredygtighed, frilandskød og grøntsager er i højsædet. Drikkevarerne er også med i prisen, og du kan spise, drikke og nyde i 1 time og 30 minutter.

I år er der to spiselige valgmuligheder under Dining Week – den traditionelle og en særlig vegetarmenu, som også har veganske indslag.

Food Club har til huse på Sortedams Dossering 5C i baghuset. Postnummeret hedder 2200 Nørrebro, og vi glæder os til at se dig!

Book Dining Week bord på Food Club her.

All in på pizza – all in på Frankies!

Er du glad for pizza? Men er du af og til ubeslutsom? Fint. Hos Frankies på Østerbro og Nørrebro, kan du nemlig frit vælge mellem alle vores pizzaer. Ad libitum. Du spiser al den pizza, du lyster – og vi har både de klassiske og de nytænkte med blandt andet ananaschutney, trøffelmascarpone, oksecuvette og bearnaise.

Udover al den pizza, du har lyst til, topper vi aftenen af med tiramisu til dessert.

Frankies finder du Østerbrogade 79 på Østerbro og på Sortedam Dossering 5 på Nørrebro.

Book Dining Week bord på Frankies Østerbro her.

Book Dining Week bord på Frankies Nørrebro her.

 dining week dining week dining week