Velkommen til Madklubben Frederiksberg

I slutningen af maj 2017 rykkede Madklubben ind i den smukke, gamle stationsbygning på Frederiksberg og forvandlede de historiske ventesale til et gastronomisk knudepunkt med fremragende mad serveret til sympatiske Madklubben-priser. Selv om der er højt til loftet i de fredede lokaler er konceptet helt nede på jorden, og du kan glæde dig til velsmagende livretter, der både hylder de hverdagsagtige og mere luksuriøse af slagsen.

Madklubben Frederiksberg serverer både morgenmad, frokost og aftensmad alle ugens dage. Gå på opdagelse i det lækre udvalg fra menuerne herunder.

Smiley: Se Madklubben Frederiksbergs seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Madklubben tester FOOD CLUB: Et socialt spisekoncept med alt inkluderet til en skarp pris

Madklubben tester FOOD CLUB: Et socialt spisekoncept med alt inkluderet til en skarp pris

I mere end 10 år har Madklubben serveret fremragende mad til ualmindelig sympatiske priser i pæne omgivelser. Snart præsenterer restaurantfamilien et nyt og radikalt anderledes koncept: FOOD CLUB. Her står den på et tag-selv-bord, hvor du forsyner dig med mad og drikke.

”Nogle vil kalde det en buffetrestaurant, men vi kalder det selv bare for ukompliceret aftensmad”, fortæller Madklubbens indehaver, Anders Aagaard Jensen og uddyber:

”Madklubben udsprang af en lyst til at skære ind til benet af den traditionelle restaurantoplevelse, men hvor det stadig skulle være et klassisk 3-retters ’sit down’-koncept. FOOD CLUB er derimod et destillat af københavnerens behov for god aftensmad i 2018: Et rum for samvær med familie og venner fyldt med velsmagende mad og god samvittighed til en skarp og gennemskuelig pris.”

Udspringer af en dialog med gæsterne:

I forbindelse med Madklubbens 10-års fødselsdag i foråret 2017 blev der afholdt en række ”fødselsdagsmiddage”, hvor gæsterne kunne teste forskellige idéer og tanker i forhold til fremtidens madklub. Her kom elementer som plantemad, socialt samvær og deleretter på banen:

”Hos Madklubben har man som gæst altid skulle være en aktiv meddeltager i sit måltid. Den kongstanke udforsker vi endnu dybere på FOOD CLUB: Her henter man sin egen mad og tapper sine egne drikkevarer. Det gælder både vin, øl og sodavand. Der er ingen ekstra udgifter og intet skrevet med småt. Det synes vi er ærligt, transparent og et koncept af tiden, hvor vi ser, at flere og flere gerne vil spise ude i uformelle rammer – også på hverdage,” understreger Anders Aagaard.

Grønt, godt og priser fra 0 til 300 kr. pr. person:

Hos FOOD CLUB vil prisskiltet lyde på 250 kr. fra søndag til torsdag og 300 kr. på fredage og lørdage. Børn under 6 år spiser gratis, mens børn fra 6-11 år kan tages med for kun 100 kr. Prisen inkluderer alle drikkevarer. Tag-selv-bordet vil byde på gedigne retter med et udpræget fokus på frilandskød, økologi og bæredygtighed, og gæsterne kan få både grønt, kød og søde sager.

”Det må ikke blive en sovepude rent kvalitetsmæssigt, og det her koncept er i grunden en kæmpe udfordring, vi stiller os selv. Vi VIL have, at maden er i top,” siger Anders Aagaard, og slutter:

”Vi skal ramme plet i forhold til der, hvor samfundet er på vej hen: Bedre råvarer, mindre madspild og mere sammenhold, når vi spiser ude. Det er et koncept, vi tror på, kan blive rigtig stort.”

Kom til ”pop-up” testmiddage for 200 kr. i december:

FOOD CLUB åbner på Sortedam Dossering 7C i januar 2018 i lokalerne, der tidligere har huset Madklubben Nørrebro. Allerede i december 2017 kan man sikre sig billet til en række testmiddage til en særpris på 200 kr. for voksne og 75 kr. for børn. Det sker onsdag den 20., torsdag den 21. og og fredag den 22. december, og billetter kan købes allerede nu via shop.madklubben.dk

Følg med i udviklingen af FOOD CLUB på Facebook ved at klikke her.

Sidste chance: Se her, hvor du stadig kan få plads nytårsaften

Sidste chance: Se her, hvor du stadig kan få plads nytårsaften

Åh, du kære julemåned, hvor bliver du af? Tiden flyver, snart viser kalenderen d. 24. december og før at vi ved af det, står vi endnu en gang og skal tage hul på et nyt og spændende år.

Men ved du endnu ikke, hvordan du skal runde 2017 af samt byde 2018 velkommen? Så foreslår vi, at du tager et smut forbi Madklubbens webshop, hvor du kort tid endnu kan finde ledige billetter til en raffineret nytårsmiddag på en af vores restauranter. Men skynd dig – præcis som nytårsfyrværkeri har billetsalget været en eksplosiv affære indtil nu, og flere spisesteder har allerede meldt udsolgt!

Få det fulde overblik over vores restauranter og billetsalget på Madklubbens webshop lige her.

Once in a lifetime firmaoplevelse i 2018: Middag efterfulgt af VM i ishockey

Once in a lifetime firmaoplevelse i 2018: Middag efterfulgt af VM i ishockey

I maj måned 2018 er Danmark vært ved VM i ishockey – det største sportsevent på dansk jord nogensinde. Oplevelser af den kaliber må man aldrig tage til på tom mave, og derfor har Madklubbens restaurantfamilie indgået et unikt samarbejde med Rungsted Seier Capital og VM-selskabet omkring pakkeløsninger, der både byder på god mad, ishockey i verdensklasse og andre lækre sager.

Har du en flok kollegaer, leverandører eller kunder som fortjener én på opleveren? Så skøjt fluks over på www.vm2018.is for at se udvalget af pakker, der kan føre jer forbi spisesteder som Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Vesterbro, Madklubben Østerbro, Madklubben Steak, Bistro Royal, Steak Royal, Tony’s og Alabama Social.

Vælger i ”Business Executive”-løsningen fra 985 kr. ekskl. moms, får I transport til en kamp i Royal Arena sammen med en ishockeyspiller, som forklarer regler, taktik og udstyr m.m. undervejs. Efter braget på isen, køres I til udvalgte vinbarer i København, hvor der er reserveret plads til en hyggelig afslutning på aftenen.

Priserne afhænger af: 1) Hvor I vil spise, 2) Hvilke pladser I vil sidde på i Royal Arena og 3) Hvilken kamp I vil se. Alt er gjort let for jer, og du kan som vært allerede i dag gå på opdagelse blandt de mange pakkeløsninger, som er skræddersyet til 10 gæster ad gangen, ved at klikke lige her.

Ugens craving: Croque Monsieur til morgen og frokost på Madklubben Frederiksberg

Ugens craving: Croque Monsieur til morgen og frokost på Madklubben Frederiksberg

Hvis vi skal vælge en ret, der med sin blotte smag og duft kan sende tankerne på tur til en fortovscafé i Paris, så må det blive en Croque Monsieur. Den frankofile klassiker, der direkte oversat hedder ”Hr. Knas”, er en ostemættet storcharmør, som nu også har gjort sit indtog på Madklubben Frederiksberg.

Her laves Croque Monsieur med landskinke, dijonsennep og bechamel i godt og grillet surdejsbrød med gratineret ost på toppen og en grøn salat på siden. Herligheden koster kun 75 kr. og fås til morgenmad alle ugens dage, samt til frokost på lørdage og søndage. Du kan gå på opdagelse i hele det appetitvækkende morgen- og frokostudvalg hos Madklubben Frederiksberg her.

Pssst! Husk, at du også altid kan opgradere til ”Fru Knas” i form af en Croque Madame med spejlæg på toppen for kun 15 kr. ekstra.

Spis til under halv pris: Madklubbens Adventskalender indtager 4 populære restauranter

Spis til under halv pris: Madklubbens Adventskalender indtager 4 populære restauranter

“Når alle andre skruer op for priserne i december, skruer vi ned fire søndage i træk. Det er vores julegave til Madklubbens fantastiske gæster.”

Sådan lyder det kort og godt, når Madklubbens stifter og indehaver, Anders Aagaard, skal forklare grundtanken bag den voldsomt populære adventskalender, der har taget Københavns borgere og besøgende med storm i både 2015 og 2016. Her har hundredevis af heldige gæster kunnet sætte sig til rette og spise en søndagsmiddag til under halv pris.

Den søde højtid nærmer sig igen, og billetsalget til dette års ombæring af Madklubbens Adventskalender starter snart. Hele 51% rabat bliver der at hente i 2017, når Steak Royal, Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Frederiksberg og Madklubben Steak slår dørene op til uhørt prisvenlig julehygge for madelskere.

Da fjerde søndag i advent i år falder på selveste juleaften, har vi valgt at rykke adventskalenderen en uge frem, så datoerne hedder den 26. november, 3. december, 10. december og 17. december. Traditionen tro sættes billetterne til hver af de fire søndage til salg ad fire omgange. Nærmere bestemt onsdagen før hver søndag. Det kommer til at ske via shop.madklubben.dk.

Du kan danne dig det fulde overblik over de medvirkende restauranter, menuer og billetsalgsdatoer herunder:

Søndag den 26. november: Steak Royal på Regnbuepladsen
Billetter sættes til salg onsdag den 22. november kl. 10. UDSOLGT!
Menu: Cæsarsalat, flat iron steak og ris à l’amande.
Normalpris: 325 kr.
Adventskalenderpris: 160 kr.

Søndag den 3. december: Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade
Billetter sættes til salg onsdag den 29. november kl. 10. UDSOLGT!
Menu: Jordskoksuppe, saftig gris og ris à l’amande.
Normalpris: 225 kr.
Adventskalenderpris: 110 kr.

Søndag den 10. december: Madklubben Frederiksberg på Solbjergvej
Billetter sættes til salg onsdag den 6. december kl. 10. UDSOLGT!
Menu: Oksetatar, andeconfit og sundae.
Normalpris: 225 kr.
Adventskalenderpris: 110 kr.

Søndag den 17. december: Madklubben Steak i Pilestræde
Billetter sættes til salg onsdag den 13. december kl. 10 på dette link. 
Menu: Røget laks, striploin steak og julesundae. (OBS! DENNE MENU KAN IKKE LAVES VEGETARISK.)
Normalpris: 325 kr.
Adventskalenderpris: 160 kr.

Lad Madklubben Frederiksberg sende jer mætte afsted mod det nye år

Lad Madklubben Frederiksberg sende jer mætte afsted mod det nye år

Madklubbens elegante Frederiksberg-restaurant i den gamle togstation på Solbjerg Plads disker op med velsmag i lange baner, når årets sidste aften skal fejres. I den smukke spisesal kan I læne jer helt tilbage og nyde en 4-retters menu komplet med velkomstbobler, vinmenu, mineralvand, avec og kaffe eller te.

Med højt til loftet, rene linjer og jeres fantastiske selskab glæder vi os til at byde jer inden for til en raffineret nytårsmiddag, hvor vi ikke sparer på noget!

3 retter kan ikke gøre det, hvorfor vi først serverer jer et udvalg af delikate snacks, der kan lægge en god bund for en udsøgt middag og (ikke mindst) tilhørende vinmenu! Lad os tage jer med på en rejse igennem en skummende jomfruhummerbisque med pernod, grillede løg og dild, 300g entrecôte med syltede shiitakesvampe, stegte bøgehatte, trøffelfritter, bordelaise og bearnaise samt chokoladetærte med saltet karamel, kakaosorbet, marengs og chokoladecrumble, før I slutter aftenen af med petit fours og lidt ”stærkt” til kaffen!

Tag del i nytårsfestlighederne for blot 1000 kr. ved at klikke her. Medbringer I ungerne? No worries – restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til blot 250 kr. lige her! På hjemmesiden finder I også praktisk info samt luksuriøse tilkøbsmuligheder som foie gras på bøffen.

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!

Madklubben Frederiksberg serverer julemiddag i elegante omgivelser

Madklubben Frederiksberg serverer julemiddag i elegante omgivelser

Julestemning fra en svunden tid: Madklubben Frederiksberg har til huse i en elegant, gammel togstation fra 1800-tallet centralt placeret mellem Frederiksberg Centret og Metroen. Lad dig friste af de ukomplicerede livretter.

Hvad er det bedste ved julen? – Er det svært at vælge? Så er det godt, at vi på Madklubben Frederiksberg holder fast i alle julens stolte skikke! Tænk lystig. Tænk lækker. Tænk lundefuld. Med Wegners klassiske Y-stole, skønne stukke i loftet og juletræsgrønne gulvtæpper er Madklubben Frederiksberg et fornemt valg til årets julefrokost.

I vores julemenu finder I ligeledes traditionel jul med smag af confit, paté og sylte. Hvad kendetegner julen bedre end røget laks med kålsalat, pære, citron og sennepsvinaigrette? Braiseret spoleben med cremet selleri, råsyltede tyttebær, ristede valnødder og fritter? Eller den helt klassiske Ris á la mande med polynesisk vanilje, ristede mandler og amerena-kirsebærsovs?

Se alle muligheder og hvordan I booker bord ved at klikke her. Færre end 10 personer? No worries – hvis I blot sørger for festen, så sørger vi for maden! Restaurantens jule á la carte træder i kraft fra d. 7. november.

Godmorgen! Fra d. 10. oktober serverer Madklubben Frederiksberg morgenmad og frokost

Godmorgen! Fra d. 10. oktober serverer Madklubben Frederiksberg morgenmad og frokost

Der har været rift om siddepladserne til aftensmad i den smukke, gamle togstation på Solbjerg Plads, lige siden vi slog dørene op til Madklubben Frederiksberg i maj 2017. Med inspiration fra en klassisk herskabslejlighed komplet med tykke gulvtæpper, Wegner-spisestole og kunst på væggene, har restauranten udviklet sig til en gedigen succes. Nu er vi klar på mere!

Fra tirsdag den 10. oktober udvider vi åbningstiderne, så du også kan indtage morgenmaden og frokosten på Madklubben Frederiksberg. Fra mandag til fredag står den på morgenmad fra kl. 8 til 11:30 og frokost fra 11:30 til 16:30. Lørdage og søndage forkæler vi både formiddagssultne syvsovere og frokostglade A-mennesker med en kombineret ”weekendmenu”, som mixer det bedste fra morgen- og frokostmenuen på en såkaldt ”all day menu” fra kl. 9 helt til kl. 16.

Glæd dig til morgenlækkerier som croque madame, chiagrød, sprød bacon, engelsk muffin, røget færøsk laks og avocado med ristet sesam. Eller gå ombord i frokostretter som cæsarsalat, moules frites, tatar, hummer hot dog eller den helt særlige ”Frederiksbergburger”, der også fås som take-away for kun 75 kr. inkl. en sodavand.

Lad dig inspirere af hele den nye morgenmadsmenu og frokostmenu, samt weekendmenuen ved at klikke her. Du booker nemt og hurtigt bord online her. Vi glæder os til at byde dig velkommen til endnu flere velsmagende oplevelser til små priser på Madklubben Frederiksberg.

Har I fået styr på julefrokosten endnu?

Har I fået styr på julefrokosten endnu?

Okay, så vi ved godt, at du muligvis tænker ”Hvorfor pokker reklamerer de for jul allerede?”, mens sveden begynder at pible af din pande, og du gruer for, hvor længe der mon går, før stormagasinerne er svøbt ind i glaskugler, og supermarkederne bugner af nougat og pebernødder.

Bare rolig, der er stadig et godt stykke tid endnu. Men det er til gengæld nu, der skal bookes bord, hvis du vil være sikker på at få den perfekte dato og det perfekte tidspunkt til julemiddagen med kollegaerne, vennerne eller familien.

Vi har i år samlet alle vores spisesteder på én julet hjemmeside (ja okay, vi overvejede dalende sne og gran i kanten, men for alles skyld er det nok bedst at tage det mere stille og roligt). Her kan I, der er en gruppe på 10 gæster eller flere, gå på opdagelse i klassiske og mere moderne julemåltider og lade jer friste af madbeskrivelserne såvel som de ualmindelig sympatiske priser.

Vi ses på madklubben.dk/jul, og vi ses på Madklubbens restauranter til jul.

Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

Foto: Rolling Stones-fans til koncert i Norge i 1964. Fotograf: Øderud. Bragt under Creative Commons-licens.

Nu er der ikke længe til, at ”the World’s Greatest Rock & Roll Band”, The Rolling Stones, tirsdag d. 3. oktober lægger sin vej forbi Parken. Og selvom bandet selv ”can’t get no satisfaction”, så behøver det ikke betyde, at du ikke kan! Allerede kl. 17 står flere af vores restauranter klar til at byde dig velkommen, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme både sult og stemning, inden klokken slår 20.00, og Mick Jagger og Co. spiller op til fest.

Alabama Social: Amerikansk sydstatsmad inden en engelsk omgang rock – hvorfor ikke? I aftenens anledning kan du nøjes med at bestille 2 retter (Alabama Hotwings og Alabama Roast) til 225 kr. i stedet for det sædvanlige krav om 3 retter. Parken kan du nå til fods inden for et kvarter.

Gran Torino: Skal det være nemt, lækkert og hurtigt, så snup da napolitansk gourmetpizza lige ved søerne. Parken er blot en gåtur på 12 minutter væk.

Madklubben Nørrebro: Kickstart din aften i rå og farverige omgivelser, og nyd en særlig “Stones”-menu med tatar til forret, Steak ‘n’ Bearnaise Burger til hovedret og en tilhørende drikkemenu med en sjus (vælg mellem gin/tonic og whisky/cola) og en iskold og økologisk Tuborg Rå. 12 minutter fra Parken til fods.

Bistro Royal: ”Bistro” betyder per russisk definition ”hurtig”, og det er hvad Bistro Royal lover dig: hurtig mad, der aldrig går på kompromis med kvaliteten. Transport behøver du ikke bekymre dig om. Med bus 1A fra Indre By kan du fra Trianglen nå Parken ved en gåtur på blot 500 meter.

Madklubben Steak: Hvis godt kød er ren ”satisfaction” for dig, så er Madklubben Steak dit oplagte valg. Med en bustur fra Kongens Nytorv kan du hurtigt nå Trianglen blot 500 meter fra Parken.

Madklubben FrederiksbergFrederiksberg virker måske som en anden verdensdel i forhold til Østerbro, men med bus 8A til Vibenhus Runddel skal du blot nyde en gåtur på 10 minutter, før du kan se frem til at skråle og danse dig igennem resten af aftenen.

Vær opmærksom på, at Tony’s Østerbro allerede nu melder alt udsolgt inden kl. 20.30 d. 3. Oktober.