Velkommen til Madklubben Frederiksberg

I slutningen af maj 2017 rykkede Madklubben ind i den smukke, gamle stationsbygning på Frederiksberg og forvandlede de historiske ventesale til et gastronomisk knudepunkt med fremragende mad serveret til sympatiske Madklubben-priser. Selv om der er højt til loftet i de fredede lokaler er konceptet helt nede på jorden, og du kan glæde dig til et velsmagende sammensurium af alt det bedste fra Madklubbens populære restauranter.

I indretningen tager vi udgangspunkt i en klassisk herskabslejlighed à la Frederiksberg med lyse vægge, små, charmerende krummelurer, Wegners klassiske Y-stole, grønne lædersofaer, og massive egetræsborde. Der er plads til 100 gæster i restauranten og ligeså mange udenfor, når vejret tillader det og det omfattende anlægningsarbejde med Cityringen er helt afsluttet.

Smiley: Se Madklubben Frederiksbergs seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


5 retter med vin for kun 500 kr: Kom med til fødselsdagsmiddag hos Madklubben

5 retter med vin for kun 500 kr: Kom med til fødselsdagsmiddag hos Madklubben

Madklubben Bistro-de-Luxe fylder 10 år, og i den anledning danner den flotte restaurant i Store Kongensgade rammen om en række særlige fødselsdagsmiddage. De første to events har allerede været bragende succeser, hvor samtlige billetter blev revet væk. Nu nærmer det tredje og sidste event sig, og 75% af pladserne er allerede solgt.

Skal du nå at være med? Så skal du nok ikke vente alt for længe. ”Den Talentfulde Madklub” søndag den 14. maj kl. 18 byder på en overdådig 5-retters menu med velkomstbobler, tilhørende vine og kaffe for uhørte 500 kr. pr. kuvert. Det er kokkelever og andre gastronomiske talenter fra Madklubbens mange restauranter, der samles for at skabe en uforglemmelig aften.

De sidste billetter ryger som varmt brød ovre i Madklubben Shop lige nu.

Madklubben Frederiksberg: Ny restaurant i gammel togstation

Madklubben Frederiksberg: Ny restaurant i gammel togstation

I maj 2017 rykker en ny Madklubben ind i den smukke, gamle stationsbygning på Frederiksberg og forvandler de historiske ventesale til et gastronomisk knudepunkt med fremragende mad serveret til sympatiske Madklubben-priser. Selv om der er højt til loftet i de fredede lokaler bliver konceptet helt nede på jorden, og du kan glæde dig til et velsmagende sammensurium af alt det bedste fra Madklubbens populære restauranter.

Du kan læse meget mere om Madklubben Frederiksberg i denne artikel fra Frederiksberg Bladet, hvor vores indehaver, Anders Aagaard, åbner op om planerne for den nye restaurant.

Vi er snart klar til at fortælle meget mere om menuen og konceptet på Madklubben Frederiksberg, ligesom der ikke går længe, før du kan booke bord. Indtil da kan vi kun sige, at vi glæder os noget så eftertrykkeligt til at rykke ind i smørhullet mellem Frederiksberg Centret, CBS, Falkoner Bio og Frederiksberg Gymnasium med metroen under os og himlen over os lige midt på Solbjerg Plads.

Følg med i udviklingen af Madklubben Frederiksberg på Facebook: