Har du nogensinde prøvet at lave en cocktail, hvor øl var noget af indholdet? Her deler vi en fantastisk og nem opskrift fra Hanzō!

I lørdags, d. 1 september, afholdte Hanzō et fantastisk event i forbindelse med Copenhagen Cooking. Eventet hed: The Backroom Beer Feast: Hanzo X Crafted By X De Ølglade Damers Klub, og var et intimt event med kun 25 pladser. Billetterene blev revet væk, og det giver måske mening at holde et lignende event en anden gang også – det skal vi nok melde ud om, hvis det sker!

De Ølglade Damers Klub, Crafted By og Hanzō arbejde sammen denne aften, for at skabe det fedeste event til jer. Og man må sige det var en succes! Vi spiste i det ”hemmelige” rum i den gamle køleboks, som man skal gennem køkkenet for at finde. Derudover kom brygmester Jon fra Crafted By forbi, og præsenterede de tre øl, det lille bryggeri under Carlsberg har udviklet til Hanzō: ”Golden Lotus”, ”Spiced Gong” og ”5th Element”.

De Ølglade Damers Klub var aftenens værter, og bød velkommen med en særlig cocktail baseret på deres ”K Vinder”-øl med noter af hibiscus og chili. Den er naturligvis også skabt af de gode folk fra Crafted By. Dette leder mig til opskriften på denne fantastiske, friske & sommerlige øl-cocktail!
Samtlige gæster fra aftenen efterspurgte en opskrift, så nu må vi hellere dele den:

Opskrift til en enkelt drink

  • Isterninger
  • 2 cl lime
  • 2 cl passionsfrugt-sirup
  • 4 cl sake
  • Top med “K Vinder-øl”.

Øllen K Vinder kan skaffes ved kontakt af Crafted By. Den er netop lige blevet tappet, så den er helt frisk fra produktion!
Glæd jeg til en fantastisk drink med smagen af sommer.