I århundreder har folk gået rundt og troet, at der gemte sig en krukke med guld for enden af regnbuen. På under 2 måneder har vores nyeste restaurant, Steak Royal, dog vist, at der var tale om noget endnu bedre: Store bøffer, friske fisk og tørstslukkende cocktails i lange baner. Nu gør de dygtige kokke og tjenere klar til at forlænge arbejdsdagene, når der åbnes for frokostservering fra onsdag den 1. juni.

Her vil Steak Royals spritnye udendørsservering også være på plads med flaskegrønne ”Luxembourg”-stole, caféborde i marmorlook og store parasoller fra vores gode venner hos Veuve Clicquot. Der bliver med andre ord tale om et udendørsområde, der sender tankerne mod Paris, selv om vi befinder os midt på Regnbuepladsen med Rådhusklokkerne bimlende om ørerne og solen (forhåbentlig) skinnende fra en skyfri himmel.  Skulle alle pladser udenfor være optaget eller plaget af sommerregn, er der selvfølgelig også mulighed for at indtage de nye frokostretter i den smukke restaurant.

Læs også: Politiken: “Steak Royal er en restaurant, du skal kende!”

Uanset hvad, kan du glæde dig til et væld af bistro- og pubklassikere i selskab med håndplukkede retter fra aftenmenuen. Det gælder for eksempel vores fish tacos med pankofriteret torskeryg, der kan deles som snacks i et sæt à 2 eller 4 styk. På den panerede fiskefront finder du også en syndig omgang fish ’n’ chips komplet med sprøde fritter og hjemmerørt tatarsauce.

IMG_2959

Frisk på kød? Så er der frit valg mellem en cheeseburger med monterey jack-ost, dill pickles og vores hemmelige burgerdressing, rørt tatar med estragon og trøffel, samt en 250 grams frokostbøf af oksemørbrad med bearnaise og salat på siden. Ja tak!

FullSizeRender

Apropos salater, kan enhver grøntsags-elsker få frokostlykken at smage i form af cæsarsalat med grillet fransk landkylling, ”Caprese Royal” med cremet burrata-mozzarella og modne sommertomater eller en kølig gazpacho med mandler og melon.

FullSizeRender-2

Kan du undgå at høre om de sidste retter uden at blive helt igennem gammelsulten? Vi satser, for vi kan ikke undgå at fremhæve en stor skål med pil-selv-rejer, som ganske simpelt og sommerligt serveres med citronmayo og surdejsbrød. Ligeså er de hvide asparges med håndpillede rejer, ramsløg og cremet hollandaise en favorit, som flere vil kunne genkende fra aftenmenuen.

FullSizeRender-1

Du kan gå på opdagelse i hele Steak Royals frokostmenu her. Vi anbefaler varmt at booke bord på forhånd, men vi minder om, at udendørspolitikken er som på Madklubbens øvrige restauranter: Bordene ude på brostenene ryger efter først-til-mølle-princippet og kan ikke loves bort i forbindelse med en reservation.

Vi ses til sommer, sol og smagfuld frokoststemning på Regnbuepladsen fra tirsdag til lørdag kl. 11:30-16:00.