Foråret er skønt på mange måder. Solen kigger frem. Dagene er længere. Humøret er højt. Og mange uger er kortere med alle de helligdage i kalenderen. På Madklubben Frederiksberg glæder vi os nu især over, at weekenden venter lige om hjørnet, for vi ved lige, hvordan lørdagen skal nydes!

Det er nemlig allerede på lørdag, at vi fejrer 1 års fødselsdag på Madklubben Frederiksberg. Og hvordan gør man det bedst? I ægte Frederiksberg-stil med trøffelpopcorn og fødselsdagsrosé på vores regning. Vi mødes afskærmet af planterne midt i Frederiksbergs bybobel ved vores hyggelige udeservering på Solbjerg Plads. Her lader vi solen skinne på os hele eftermiddagen fra kl. 14 til 16, mens vi nyder skønne rosé-skåle, og lader bylivet summe omkring os. Og der er selvfølgelig plads til alle. Til dig der kommer direkte fra storindkøb i centeret. Til dig der egentlig burde sidde på læsesal, men prioriterer en pause i det fri. Til dig der impulsivt slår din vej forbi. Og til dig der bare ikke siger nej til et hyggeligt arrangement.

Festlighederne løber af stablen på Madklubben Frederiksberg – blot et stenkast fra Frederiksberg Centeret på Solbjergvej 6. Hvis vejret (stærkt mod forventning) skulle strejke, rykker vi indedørs i vores gamle 3. klasses ventesal, der i dag byder på førsteklasses hygge. Følg med på vores Facebookevent her, og ellers er der ikke andet at sige, end at vi glæder os til at fejre fødselsdag i dit selskab!