Selvom der stadig er et par uger, til vi slår dørene op for det nyeste medlem af Madklubben-familien, er vi allerede godt på vej med at fintune detaljerne på Madklubben Nørrebro. Nu er et udkast til menuen også landet, og gæsterne kan glæde sig til et uventet og uimodståeligt mix af det bedste fra Mellemøsten, Danmark, Frankrig, USA og alt derimellem.

Den står blandt andet på tatar, hot dog, hummertoast, lammeshawarma, store og små burgere, saftige bøffer, frisk fisk og skaldyr, rygene varm tagine, kødfri vegetarretter og et lille men fristende udvalg af desserter.

Der er med andre ord ikke så mange regler, når kokkene for alvor får fyret op under gryderne og grillen på vores nye neighborhood spot fra den 6. februar. Den eneste rettesnor er, at smagen skal være stor, mens priserne skal være små. Derudover skal der altid være noget nyt, man har lyst til at spise, så restauranten bliver et sted, man kan gæste flere gange om måneden.

Menukortet er opbygget på klassisk Madklubben-manér, hvor 1 ret starter på 100 kr., 2 retter på 150 kr. og 3 retter på 200 kr. Du skræddersyr selv dit perfekte måltid, og vil du opgradere med særlige ingredienser eller retter med ekstra gastronomisk overskud, kan du gøre det via små tilkøb undervejs.

Gå på opdagelse i hele menukortet her. Vi understreger, at der er tale om en teaser-menu, og der derfor tages forbehold for ændringer før åbningen. Husk, at du også allerede nu kan bestille bord online, hvis du vil være blandt de allerførste gæster på Madklubben Nørrebro.