Velkommen til Gran Torino

Sagen er pizza på Gran Torino, hvor den specialimporterede Valoriani-stenovn sørger for en perfekt afbagning. Vores pizzaer er inspireret af den napolitanske tradition, hvor selve pizzabunden har en sprød skorpe men en lidt blødere og sejere midte. Snup en hurtig pizza med “to go”, eller slå dig ned i restauranten og sammensæt en middag komplet med antipasti, dessert og vin. Nyd udsigten over søerne eller til de travle kokke gennem det store fabriksvindue, der adskiller spisesalen fra køkkenet. Gran Torino flyttede i starten af februar 2017 til nye lokaler, og frister nu foodies og forbipasserende på Sortedam Dossering nummer 5.

Smiley: Se Gran Torinos seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Tag med os på en smagsrejse til Napoli med nytårsmiddag på Gran Torino

Tag med os på en smagsrejse til Napoli med nytårsmiddag på Gran Torino

Det tætteste I kommer på fejre nytår i Napoli uden at forlade kongens København. Gran Torino disker op med en overdådig menu på årets sidste aften, og som gæst kan I glæde dig til antipasti med 8 forskellige småretter, skøn carpaccio, pizzatasting i luksusformat og en syndig chokoladedessert.

Gran Torino skal nok sørge for, at jeres nytår bliver både skørt, skønt og sjovt! I vores fabelagtige lokaler ved Sortedam Dossering på Nørrebro finder du et univers med spraglede klinker, karruselheste og vilde farver på væggene. Vi leverer højt humør og italiensk madkærlighed.

I blandt de udsøgte antipasti finder I velsmagende san daniele skinke og artiskok, samt Breasaola og ricotta. Hvordan lyder salsiccia, svampe og hasselnødder? Eller prosciutto cotto og sort trøffel? Vi kan afsløre, at det er blot nogle af de italienske råvarer, vores pizzatasting vil byde på! Slut 2017 af med et brag af en dessert i form af vores chokoladeterrin med portvin, mandler og blodappelsin, inden bragene fortsætter udenfor ved midnatstid.

Læs mere om vores arrangement, og tag del i nytårsfestlighederne for kun 500 kr. pr. person ved at klikke her. Pift aftenen op med et tilkøb af vores vinmenu her. Medbringer I ungerne? No worries – restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til den halve pris lige her!

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!

Bobler, rosé, hvid og rød: Gran Torino lancerer ”all you can drink” vinmenu til 125 kr.

Bobler, rosé, hvid og rød: Gran Torino lancerer ”all you can drink” vinmenu til 125 kr.

Prik dine vinelskende venner på skulderen, for nu er det tid til et ”wine party”… et ”Gran Torino Wine Party” nærmere betegnet. Det er nemlig navnet på den nye vinmenu, du kan købe til din middag hos Madklubbens italienske gourmetpizzapusher ved søerne.

Uanset om du vil nøjes med en enkelt pizza, give den gas med antipasti og dessert eller invitere hele familien med til en festlig anledning, er der nu mulighed for at lade vinen flyde. Der er tale om kvalitetsvin fra vores særlige taphaner, der – ved første øjekast – ligner et fadølsanlæg, men i stedet er fyldt med gode druer i litermål. Du kan slå dig løs i både mousserende vin, hvidvin, rødvin og rosévin.

Vi skænker op, og som gæst prajer du blot en tjener, når du vil have mere vin i glasset. Vi stopper med at fylde op, når din seating-tid udløber. Det vil sige, at du som udgangspunkt har 2 timer og 15 minutter til at nyde dit ”Gran Torino Wine Party”. Priserne er som følger:

Søndag til torsdag 125 kr. pr. person
Fredag og lørdag 150 kr. pr. person

Vinmenuen kan ikke deles mellem flere gæster, og du skal naturligvis være fyldt 18 år for at kunne bestille den. Læs mere om konceptet, og se hvad vi har på menuen hos Gran Torino lige her.

Gran Torino spiller op til italiensk julemiddag – skal I med?

Gran Torino spiller op til italiensk julemiddag – skal I med?

På første parket ved søerne finder du vores italienske pizzapusher, Gran Torino, som blander baggårdsstemning fra Napoli med strømlinet dansk design. Tag et break fra den klassiske, danske julemad og rejs til Italien i stedet.

Tag hinanden under armen og rejs til det smukke, skønne og sydlige Napoli til en julefrokost helt uden sødt, surt og sylte. Blandt de levende lys, ternede duge og grønne vægge bager vi julen ind i vores Valoriani-stenovn, men i stedet for pebernødder og vaniljekranse er det her pizza vi langer over disken. Julen fejres verden over, og er I nysgerrige på hvordan italienerne fejrer højtiden? – Let us show you!

Til forret får I smag på det bedste fra Italien i et væld af småretter med ost, skinke, fisk og andre italienske råvarer. Kokken får friløb til hovedret og serverer hans fortolkning af jul på en surdejsbund med et miks fra menuen tilsat nye overraskelser og ideer. Slutteligt serverer vi jer Gran Torinos tiramisu med espresso, ameretto, vaniljelikør og marsala, og får jer til at overveje, om ris à la manden juleaften bør tages op til revurdering.

Se alle muligheder og hvordan I booker bord ved at klikke her. Færre end 10 personer? No worries – hvis I blot sørger for festen, så sørger vi for maden! Restaurantens jule á la carte træder i kraft fra d. 7. november.

PS. Husk at I har mulighed for at fortsætte festlighederne på Madklubbens cocktailbar Bar Next Door efter julemiddagen.

Smagen af landskamp: Spis tidligt inden Danmark vs. Irland

Smagen af landskamp: Spis tidligt inden Danmark vs. Irland

Lørdag den 11. november er der dømt fodboldbrøl og huttelihut i Parken, når det danske landshold tørner sammen med Irland  i den første af to altafgørende play off-kampe om at komme til VM i Rusland i 2018. Hos Madklubben elsker vi både god bold og god mad, og er der én ting vi ved, så er det, at store sportsoplevelser bliver endnu bedre, når man har spist godt forinden.

Vores tre populære spisesteder ved søerne – Gran Torino, Alabama Social og Madklubben Nørrebro åbner allerede kl. 17.00. Dem kan du med andre ord også sagtens nå spise på, da startfløjtet først lyder kl. 20:45. Parken kan herefter nås på gåben med en spadseretur på mindre end 15 minutter.

Uanset om du er til bøf, pizza, soul food eller noget helt fjerde, finder du den perfekte spiseoptakt til kampen blandt vores restauranter på Nørrebro. Så er du godt klædt på til at sejle op ad åen!

Har I fået styr på julefrokosten endnu?

Har I fået styr på julefrokosten endnu?

Okay, så vi ved godt, at du muligvis tænker ”Hvorfor pokker reklamerer de for jul allerede?”, mens sveden begynder at pible af din pande, og du gruer for, hvor længe der mon går, før stormagasinerne er svøbt ind i glaskugler, og supermarkederne bugner af nougat og pebernødder.

Bare rolig, der er stadig et godt stykke tid endnu. Men det er til gengæld nu, der skal bookes bord, hvis du vil være sikker på at få den perfekte dato og det perfekte tidspunkt til julemiddagen med kollegaerne, vennerne eller familien.

Vi har i år samlet alle vores spisesteder på én julet hjemmeside (ja okay, vi overvejede dalende sne og gran i kanten, men for alles skyld er det nok bedst at tage det mere stille og roligt). Her kan I, der er en gruppe på 10 gæster eller flere, gå på opdagelse i klassiske og mere moderne julemåltider og lade jer friste af madbeskrivelserne såvel som de ualmindelig sympatiske priser.

Vi ses på madklubben.dk/jul, og vi ses på Madklubbens restauranter til jul.

Sulten før landskamp? Se hvilke af vores restauranter, der åbner allerede kl. 16

Sulten før landskamp? Se hvilke af vores restauranter, der åbner allerede kl. 16

Alle ved, at opvarmning er en essentiel del af at kunne præstere optimalt. Det gælder ikke blot drengene fra det danske landshold, når de søndag d. 8. oktober møder Rumænien i Parken. Vi må nemlig ikke glemme vigtigheden i, at vi, som stolte danskere, skal yde de danske drenge vores bedste støtte. Her kommer en solid spiseoptakt ind i billedet, hvor du kan komme i den rette stemning med en for alle, alle for en, to eller tre retter!

Med startfløjt kl. 18, kan det måske virke som et større projekt at få tænkt et måltid ind i planerne. Sen frokost? Tidlig aftensmad? En hurtig snack? I sand, dansk kampånd åbner en række af vores restauranter køkkenet allerede kl. 16, så du har mulighed for at nyde en lækker middag før en (forhåbentlig) lige så medrivende kamp.

Gran Torino: Vores pizzapusher ved Søerne på Nørrebro holder åbent hele dagen, og lader frokosten glide videre over i aftenkortet fra kl. 16:00. Når maden er indtaget, kan i spadsere til Parken på et lille kvarter.

Bistro Royal: Er du til klassiske fritter og kød? Eller sofistikerede salater og tatar? Vi tilbyder et bredt aftenmenukort, som træder i kraft allerede fra kl. 16:00. Parken er blot en bustur til Trianglen samt 500 meter til fods væk.

Tony’s Havnegade: Bøf, risotto, carbonara, lasagne eller andet godt? Tony’s Havnegade serverer de bedste, klassiske favoritter, og selvom aftenen står i Danmarks tegn, må du godt lægge en smuttur forbi det italienske køkken forinden. Hop på en bus fra Kongens Nytorv til Trianglen, og gå de sidste 500 meter. Så er du i Parken på ingen tid! 

Tony’s Østerbro: En lille bid af Italien finder du også på Tony’s Østerbro, der med sin nærliggende adresse giver rig mulighed for at nyde en ekstra fadøl eller to. Vi råder dig til at prøve Tony’s Meatballs eller en anden af vores pastaretter, som ikke blot har en udsøgt smag, men også et uovertruffent glutenindhold til at suge de ekstra fadbamser.

Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

Foto: Rolling Stones-fans til koncert i Norge i 1964. Fotograf: Øderud. Bragt under Creative Commons-licens.

Nu er der ikke længe til, at ”the World’s Greatest Rock & Roll Band”, The Rolling Stones, tirsdag d. 3. oktober lægger sin vej forbi Parken. Og selvom bandet selv ”can’t get no satisfaction”, så behøver det ikke betyde, at du ikke kan! Allerede kl. 17 står flere af vores restauranter klar til at byde dig velkommen, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme både sult og stemning, inden klokken slår 20.00, og Mick Jagger og Co. spiller op til fest.

Alabama Social: Amerikansk sydstatsmad inden en engelsk omgang rock – hvorfor ikke? I aftenens anledning kan du nøjes med at bestille 2 retter (Alabama Hotwings og Alabama Roast) til 225 kr. i stedet for det sædvanlige krav om 3 retter. Parken kan du nå til fods inden for et kvarter.

Gran Torino: Skal det være nemt, lækkert og hurtigt, så snup da napolitansk gourmetpizza lige ved søerne. Parken er blot en gåtur på 12 minutter væk.

Madklubben Nørrebro: Kickstart din aften i rå og farverige omgivelser, og nyd en særlig “Stones”-menu med tatar til forret, Steak ‘n’ Bearnaise Burger til hovedret og en tilhørende drikkemenu med en sjus (vælg mellem gin/tonic og whisky/cola) og en iskold og økologisk Tuborg Rå. 12 minutter fra Parken til fods.

Bistro Royal: ”Bistro” betyder per russisk definition ”hurtig”, og det er hvad Bistro Royal lover dig: hurtig mad, der aldrig går på kompromis med kvaliteten. Transport behøver du ikke bekymre dig om. Med bus 1A fra Indre By kan du fra Trianglen nå Parken ved en gåtur på blot 500 meter.

Madklubben Steak: Hvis godt kød er ren ”satisfaction” for dig, så er Madklubben Steak dit oplagte valg. Med en bustur fra Kongens Nytorv kan du hurtigt nå Trianglen blot 500 meter fra Parken.

Madklubben FrederiksbergFrederiksberg virker måske som en anden verdensdel i forhold til Østerbro, men med bus 8A til Vibenhus Runddel skal du blot nyde en gåtur på 10 minutter, før du kan se frem til at skråle og danse dig igennem resten af aftenen.

Vær opmærksom på, at Tony’s Østerbro allerede nu melder alt udsolgt inden kl. 20.30 d. 3. Oktober.

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

Slut 2017 af med et brag på en af Madklubbens restauranter i København. Vores dygtige kokke har udviklet et festfyrværkeri af menuer, som kan indtages i vores smukke lokaler fra så lidt som 500 kr. pr. snude. Hvis man kender bare en smule til nytårspriserne på hovedstadens spisesteder, så ved man også, at det er lidt af et scoop.

Mens nogle af vores restauranter kører med menuer til 500 kr. og mulighed for tilkøb af vinmenu på siden, har andre steder valgt at inkorporere drikkevarerne som en fast del af menuen, hvorfor prisskiltet her er 1.000 kr. pr. person. På Alabama Social og Bar Next Door giver de den ekstra gas med gode vine og cocktails i lange baner til henholdsvis 1.200 kr. og 1.400 kr. i alt.

Få det fulde overblik over årets sidste aften på Madklubbens restauranter her, og få sikret jeres pladser allerede i dag. Vi ved af erfaring, at de ryger hurtigt. Billetter til Madklubben Østerbro sættes til salg i løbet af de kommende uger.

Studiestart: Gran Torino på ny top 5 over SU-venlige spisesteder

Studiestart: Gran Torino på ny top 5 over SU-venlige spisesteder

Studerende arbejder hårdt, men fortjener også at forkæle sig selv med en lækker middag uden at brænde hul i lommerne. Sådan lyder indledningen til en dugfrisk restaurantguide fra CBS Wire skrevet af den dygtige og madglade blogger, Caroline Sølver fra silverstories.dk.

Her fremhæves Madklubbens restauranter gode bud på steder til at indtage en 3-retters menu med et tilhørende glas vin eller en cocktail: ”Heldigvis har København Madklubben – et kollektiv af restauranter, som tilbyder fine dining til lave priser.”

Vi er super stolte over de flotte ord, og ikke mindst over, at vores italienske pizzapusher på Nørrebro, Gran Torino, har fået en af de 5 eftertragtede pladser på listen:

”Menuen er simpel: 3 retter for 200 kr. Et menueksempel kunne være mozzarella di bufala til forret, pizza til hovedret og tiramisu til dessert. Ja tak! Hvis du ikke er klar på hele pakken, giver Gran Torino dig også muligheden for at snuppe en valgfri ret eller to.”

Læs hele guiden til SU-venlige spisesteder her, og bliv fristet af menuen på Gran Torino ved at klikke her. Vi ses til pizza party ved søerne!

Se menuerne til den store Food Crawl på Nørrebro

Se menuerne til den store Food Crawl på Nørrebro

Søndag den 27. august kan du sætte hak ved både Alabama Social, Gran Torino og Madklubben Nørrebro på din ”her skal jeg spise engang”-liste. Vi afholder nemlig Food Crawl i forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival, hvilket betyder, at du får lov til at spise på alle tre restauranter på én og samme aften.

Læs også: Her er menuerne til den store Food Crawl i Indre By

Nyd forretten det ene sted, hovedretten det andet og desserten på en helt tredje restaurant. Din menu afhænger den rute, du vælger. Du kan læse meget mere om selve Food Crawl-konceptet ovre på billetsalgssiden. Der er stadig pladser at få, og en 3-retters menu serveret på 3 forskellige restauranter koster kun 300 kr. inkl. et glas velkomstbobler.

Se her, hvilke menuer, du vil kunne opleve til Food Crawl på Nørrebro søndag den 27. august:

Rute 1:

Forret på Madklubben Nørrebro
Oksetatar med citrongræs, galanga og tarochips

Hovedret på Gran Torino:
Gourmetpizza two ways: ”Roger Nelson” med kartoffel, gedeost & rosmarin + ”N’duja” med provolone og spicy pølse

Dessert på Alabama Social:
Ice cream sandwich med chocolate chip cookie og peanutbutter ice cream

Rute 2:

Forret på Gran Torino:
Carpaccio: tyndtskåret okse, pinjekerner, parmesan & trøffelolie

Hovedret på Alabama Social:
Grilltallerken med ribs, pølser og hot wings. Hertil jerk-mayo, BBQ, coleslaw, fritter, corn on the cob og cornbread

Dessert på Madklubben Nørrebro:
Vaniljeis, friske bær og sabayonne

Rute 3:

Forret på Alabama Social:
Corn dog med fyld af hummer og reje

Hovedret på Madklubben Nørrebro:
Udbenet kylling fra grillen med let flødesovs og sprød kartoffel

Dessert på Gran Torino:
Panna cotta med hvid chokolade, skovbær & crumble