Velkommen til Gran Torino

Sagen er pizza på Gran Torino, hvor den specialimporterede Valoriani-stenovn sørger for en perfekt afbagning. Vores pizzaer er inspireret af den napolitanske tradition, hvor selve pizzabunden har en sprød skorpe men en lidt blødere og sejere midte. Sammensæt din egen 3-retters menu med pizza som hovedret fra kun 200 kr., og nyd udsigten over søerne eller til de travle kokke gennem det store fabriksvindue, der adskiller spisesalen fra køkkenet. Gran Torino flyttede i starten af februar 2017 til nye lokaler, og frister nu foodies og forbipasserende på Sortedam Dossering nummer 5.

Smiley: Se Gran Torinos seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Ugens craving: Vitello Tonnato fra Gran Torino

Ugens craving: Vitello Tonnato fra Gran Torino

Den norditalienske Piemonte-region har skænket et væld af gaver til madører og livsnydere verden over. Herfra kommer de navnkundige Barolo- og Barberesco-rødvine, ligesom hvide trøfler snuses op fra deres jordskjul nær byen Alba og serveres med risotto, frisk pasta eller andet simpelt tilbehør. Men det stopper ikke her. Piemonte har også givet os Vitello Tonnato – en spøjs, kulinarisk sammensætning, der bugner af uimodståelig velsmag.

IMG_2064

Egentlig kan den klassiske forret vel bedst beskrives som en italiensk omgang ”surf & turf”. Tynde, rosastegte skiver af kalvekød serveres afkølet eller ved stuetemperatur sammen med en cremet sauce smagt til med tun. Hvis du endnu ikke har prøvet Vitello Tonnato, skal du ikke lade dig skræmme af den umage sammensætning af kød og fisk. Det spiller bare! Smagene bindes sammen af syrlige små stykker kapers og syltet citronskal, ligesom vi drysser en smule friskhakket persille på toppen.

Vitello Tonnato kan spises året rundt, men der er ingen tvivl om, at det er en ret, der på mange måder indfanger smagen af forår og sommer i Italien. Heldigvis behøver du ikke rejse sydpå for at sætte tænderne i herligheden – næh, du behøver såmænd blot booke bord på vores storby-trattoria Gran Torino på Nørrebro. Så mangler du bare at finde ud af, hvad du ellers skal have at spise.

Vi ses på Sortedam Dossering 7C i baghuset.

Farverig plastikkunst skyller i land på Gran Torino

Farverig plastikkunst skyller i land på Gran Torino

Fra lørdag den 9. april vil vores italienske spiseri på Nørrebro danne rammen om ikke én men hele to installationer skabt af den danske kunstner Mikala Valeur. Hun sætter fokus på plastikforureningen af klodens have og kyster ved hjælp af… plastik! Med ondt skal ondt bekæmpes, og i Mikalas hænder bliver neonstrålende plastik et æstetisk modstykke til den altødelæggende tilsmudsning, som materialet også bidrager til i vores natur.

Installationerne på Gran Torino placeres to forskellige steder i restauranten: På rækværket over cocktailbaren nær hovedindgangen ophænges et visuelt symbol på mængden af plastikaffald, som flyder rundt i henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet. Man taler om hele plastikøer, der dannes af affald, og rækværkets areal vil repræsentere de to verdenshave, mens plastikstykkerne illustrerer arealet af affaldsøerne. Disse øer har en dybde på op til 20 meter, og man mener, at der udledes omkring 8 millioner tons plastik i havet om året.

Over det centrale langbord i restauranten vil stykker af plastik dryppe ned fra loftet. Denne installation symboliserer hele verdens samlede kystlinjer, som ville kunne dækkes af plastik, hvis man bredte affaldsmængden fra havene ud over dem.

Projektet er det anden i rækken af 4 installationer på Københavnske restauranter og caféer, som slutter med en udstilling hos KBH Kunst. Værkerne på Gran Torino kan opleves fra den 9. april frem til juni måned. Vi glæder os til at kunne vise billeder af installationerne, som kommer til at kombinere et farverigt udtryk med et dystert budskab.

grand torino

Ugens craving: Masser af asparges på Gran Torino

Ugens craving: Masser af asparges på Gran Torino

Indrømmet, vi tegner og fortæller ofte om Gran Torinos skønne pizzaer, som både fås to stay og to go. Men vores New Yorker-lækre italiener på Nørrebro  er også ferme ud i de dele af støvlelandskøkkenet, der strækker sig langt ud over friskbagte fladbrød med fyld på toppen.

For eksempel kan du gå på opdagelse i et udvalg af spændende forretter, pastaretter og hovedretter på det omspændende menukort. Lige præcis denne uge er vi helt hooked på en specifik forret og en pastaret, som har én ting til fælles: Masser af friske asparges på toppen. Det både smager og ser ud af forår og sommer, når Gran Torino disker op med den eftertragtede urt (ja, det er faktisk en urt!) i både den hvide og grønne variant.

Start middagen med en portion cremet burrata-mozzarella iklædt chili, hvidløg, grønne asparges og en crumble lavet på friterede, sorte oliven. 85 kr. og forretten er din:

IMG_2068

Hvis du hellere vil gemme aspargesfesten til hovedretten, eller er klar på dobbelt op, så bestil husets ravioli med torsk, hvide asparges, aspargescrudité og friskrevet parmesan. Som hovedretsstørrelse skal du slippe 155 kr., men faktisk fås vores pastaretter også i forretsportioner til en lidt billigere penge. Se hele udvalget på Gran Torinos menukort her.

IMG_2056

Nørrebro er flyttet ind på Madklubben.dk

Nørrebro er flyttet ind på Madklubben.dk

Hvis du er jævnlig gæst på vores hjemmeside, har du måske lagt mærke til, at der er sket lidt af hvert her på det sidste. Vi har for eksempel fået en ny oversigt over vores restauranter, ligesom der er blevet ryddet op i alskens knapper og gamle features på forsiden.

Den største ændring er dog, at vores tre restauranter og ene cocktailbar på Nørrebro er ”flyttet hjem”. Tidligere skulle du over på en separat hjemmeside for at tjekke menukort og læse nyheder fra Gran Torino, Alabama Social, Hanzō og Bar Next Door. Sådan er det ikke længere, for nu kan du nemlig gå på opdagelse i hele Madklubbens familie ét sted – lige her på Madklubben.dk

Flytningen er et led i en strømligning af dit digitale besøg hos Madklubben, og vi er slet ikke færdige endnu. Snart vil hver enkelt restaurant få et mere personligt udtryk, og allerede i næste uge går vi i krig med en ny og forbedret navigation i vores mobilløsning. Så bliver det meget nemmere at finde inspiration og booke bord, når du er på farten.

Vi håber, at du kan lide de nye tiltag på hjemmesiden. Det er ikke prangende, det hopper og danser ikke og det begynder ikke at spille musik ud af det blå. Næh, det er simpelt, det er sort på hvidt og det er ærligt. Og ærlighed smager jo, som bekendt, bedst.

Velkommen på Madklubben.dk

”Holder I åbent til påske?”

”Holder I åbent til påske?”

Det spørgsmål er vi blevet stillet mange gange i løbet af de sidste par dage over telefon og mail såvel som på de sociale medier. Svaret er ”ja!”, naturligvis har vi åbent til påske. Alle Madklubbens otte restauranter og ene cocktailbar holder fast i de almindelige åbningstider lige på nær Madklubben Steak, som holder en enkelt lukkedag mandag den 28. marts.

Du kan derfor spendere helligdagene med at spise soul food ved Søerne, bistroklassikere på Kongens Nytorv, pizza i en baggård eller noget helt fjerde. Er du på udkig efter retter med påskestemning, kan vi for eksempel anbefale biksemad med spejlæg til frokost på Bistro Royal, hønseæg med stenbiderrogn på Madklubben Bistro-de-Luxe, scrambled eggs til brunch på Alabama Social eller en hel skær-selv-kylling med tilbehør på Madklubben Vesterbro.

Som altid holder Hanzō, Madklubben Steak og Madklubben Bistro-de-Luxe lukket søndag aften. Men fortvivl ikke, for vores resterende fem restauranter står klar med åbne arme.

Madklubben ønsker dig og dine kære en god og velsmagende påske.

Kan du sælge velsmagende oplevelser for Madklubbens restauranter?

Kan du sælge velsmagende oplevelser for Madklubbens restauranter?

Har du en passion for gode restaurantoplevelser? Og er du sælger i sjælen og helt ud til fingerspidserne? Så er det dig, vi har brug for hos Madklubbens familie af restauranter. Vi søger en dynamisk og passioneret sælger, der både forstår vores gæsters behov, samt de muligheder vi kan tilbyde gæsterne i vores restauranter.

Du får et job i en virksomhed, der er i konstant vækst og udvikling. Konceptet er klart, medarbejderne unge og dedikerede, og ledelsen giver frihed til at udfolde det ansvar, vi forventer, du tager på dig.

Om jobbet:

Jobbet består af proaktivt/opsøgende salg af selskabsarrangementer til virksomheder, organisationer, incoming bureauer mm. for såvel tidligere som nye gæster. Dette vil foregå både telefonisk, via mail og til tider via møder med potentielle gæster på de forskellige restauranter.

Udover salgsopgaver vil der også være konkrete bookingopgaver, der skal udføres på vores bookingkontor i samarbejde med dine kollegaer i bookingafdelingen.

Der ligger en stærk kultur og passion for god mad og ærlig kommunikation i Madklubbens univers. Den skal du kunne identificere dig med, tage på dig og bære videre rundt i hele organisationen. Samtidig har restauranterne hver deres udtryk, som du skal sætte dig ind i og formidle til vores gæster.

Om dig:

Vi leder efter en kollega, der kan sige ja til følgende punkter:

  • Du ånder og lever for dit salgsarbejde og forstår det i praksis og teori.
  • Du er en dygtig formidler.
  • Du er selvkørende og initiativrig.
  • Du har let ved at skabe relationer og vinde tillid.
  • Du har erfaring fra lignende stilling.
  • Du har erfaring fra et servicefag, gerne fra restaurationsbranchen.
  • Du er fleksibel.

Søg jobbet:

Lyder jobbet spændende, og er du frisk på udfordringen med at opbygge en endnu større berøringsflade for Madklubbens travle organisation med masser af glade medarbejdere og gæster, så send din ansøgning og CV til sine@madklubben.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.

  • Jobbet er en fuldtidsstilling.
  • Arbejdstiden er primært i dagstimerne i hverdagene, men der vil også være aftenarbejde.
  • Startdato: Snarest.
  • Løn efter kvalifikationer.

 

 

Ugens craving: Her er Gran Torinos mest populære pizza

Ugens craving: Her er Gran Torinos mest populære pizza

”In pizza we crust!” – ukendt

Der er få kulinariske frembringelser, der taler til masserne som en nybagt pizza. Den smeltede ost, den sprøde skorpe, det chewy bid, de appetitvækkende toppings. Åh, vores mundvand løber bare ved tanken. Heldigvis er vores kokke på Nørrebro-darlingen Gran Torino eksperter i at frembringe den italienske klassiker efter napolitansk forbillede, hvor dejen laves på fint kværnet Caputomel og bages ved buldrende 375 graders varme i en stenovn i bare 90 sekunder.

Selv om Gran Torino er leveringsdygtige i en lang række lækre pizzaer, er der især én, som får vores gæster til at klappe en ekstra gang i hænderne. Det er i hvert fald den, som konstant topper bestsellerlisten, og vi craver den også her i det spæde forår, hvor kulden kalder på krydret mad med karakter: Pizza ’Nduja.

Måske er du allerede bekendt med den populære ’Ndujapølse, men for en sikkerheds skyld får du her en genopfriskning: ’Nduja er en helt speciel, spicy og smørbar pølsetype lavet af specielt udvalgt svinekød, som hakkes og blandes med urter fra Calabria-regionen i det sydligste Italien og – ikke mindst – MASSER af chili. Duften er kraftfuld og næsten sødlig, og når den bløde chilipølse bages på toppen af en pizza, smelter den nærmest ud over bunden. Hungry yet? Det er vi i hvert fald.

Gran Torinos Pizza ’Nduja iklædes, foruden den navnkundige chilipølse, tomat, cremet mozzarella og almindelig salami skåret i tynde skiver. Med andre ord er der tale om en krydret kødfest i pizzaform. Herligheden koster 135 kr., hvis du vil indtage den i restauranten. Er du derimod mere til takeaway, er ’Nduja din som selvhenter for kun 80 kr.

Du kan se alle Gran Torinos pizzaer på restaurantens menukort her. Udvalget af billigere takeawaypizzaer får du til gengæld overblikket over her. Velbekomme!

IMG_1862

Ren pizzalykke: Gran Torino sænker priserne på takeaway

Ren pizzalykke: Gran Torino sænker priserne på takeaway

Mange mennesker er enige om, at ”Breaking News”-barren bliver brugt lidt for flittigt i det danske mediebillede. Det handler om at gemme de store sirener, indtil de virkelig dagsordensættende nyheder rammer. Netop det luftlag må vi siges at bevæge os i med dagens store nyhed fra Gran Torino på Nørrebro:

Breaking: Priserne på takeaway-pizzaer sænkes fra 95 til 80 kr.

Ja, du læste rigtigt. Nu kan du kaste din kærlighed på stenovnsfriske pizzaer med et væld af italienske fristelser på toppen langt billigere end hidtil. Del dem med en, du har kær, byd hele familien på pizza party derhjemme en højhellig mandag eller hold en romantisk date med bare dig og din favoritvariant tilsat dyner, Netflix og levende lys.

Det dugfriske prisfald er allerede trådt i kraft, og alt du skal gøre er at vælge mellem en ”Bresaola” med trøffelpesto, en ”Cotto” med svampe og skinke, en ekstra grisset ”Porchetta” eller en af de 4 andre andre uimodståelige pizzaer fra takeawaymenuen. Du kan også opgradere med rucolasalat eller parmesan for en flad 10’er oveni.

Gran Torinos takeway-pizzaer kan bestilles og afhentes alle ugens aftener fra kl. 17.30-22.00 (søndage dog til kl. 21.00). Blot ring på tlf. 38 41 41 65 og tast 3. Du er også mere end velkommen til at svinge forbi restauranten og placere din ordre – så kan du hygge i baren, mens du venter.

Glæd dig til takeaway i topkvalitet fra Madklubbens italienske baggårdscharmør, Gran Torino.

IMG_8461

Manden bag Madklubben taler ud om “knivkamp” i Euroman

Manden bag Madklubben taler ud om “knivkamp” i Euroman

Hvordan opstod Madklubben? Er vi i krig med Cofoco? Og er der et særligt iværksætterpulver i drikkevandet i Sønderjylland? Det er bare nogle af emnerne, som tages op i et stort anlagt dobbeltinterview i denne måneds udgave af livsstilsmagasinet Euroman.

Her har journalist Thomas Hebsgaard sat Madklubbens indehaver og karismatiske primus motor, Anders Aagaard, i stævne sammen med Cofoco’s førstestyrmand, Torben Klitbo. Som mange madglade danskere ved, var de to gæve sønderjyder i sin tid fælles om at starte Cofoco. Men arbejdsglæde blev til arbejdslede, venskaber blev brudt og de gik hver til sit.

Læs også: Vi åbner Steak Royal til marts

Men er de to overhovedet stadig sure på hinanden? Og hvordan har de hver især fået skabt en kulinarisk succes med fokus på stor smag til små priser? Det og meget mere kan du få svaret på i Euroman-interviewet, som både kan læses online og i den trykte udgave af magasinet. Vi kan afsløre, at interviewet (heldigvis) i langt højere grad handler om to visionære mænds restaurantsucceser end om deres indbyrdes og, tør man sige “forældede”, fejder.

Hvis du er nysgerrig efter at lære manden bag Madklubben bedre at kende, og se, hvor godt det egentlig går for vores 8 restauranter og ene cocktailbar, så er det bare med at stryge ned i bladkiosken eller klikke her sporenstregs.

Advarsel: Akut appetit kan indtræffe ved læsning. Vi anbefaler en udflugt til et af vores populære spisesteder som modgift.

Bar Next Door frister med gådefulde cocktails

Bar Next Door frister med gådefulde cocktails

Hvis dit hjerte banker for velshakede drinks, cool cocktails og kække sjusser, så skal du unde dig selv et besøg på Bar Next Door. Det indbydende vandingshul ligger, som navnet også antyder, lige ved siden af vores tre restauranter på Nørrebro: Alabama Social, Gran Torino og Hanzō.

Uanset om du tager plads under ”cocktails & dreams”-skiltet før eller efter en middag på et af vores spisesteder eller blot svinger forbi med det ene formål at kigge bunden af et cocktailglas dybt i øjnene, så glæder vi os til at forkæle dig.

Cocktailmenuen er bygget op omkring et udvalg af klassiske cocktails, samt en talrække af signaturkompositioner. ”En talrække?”, tænker du måske. Ja, vi synes nemlig, at det lyder tilpas ekstravagant og gådefuldt at henvende sig til bartenderen og indforstået hviske: ”Bare en Number 7, tak!”.

Tillad os at præsentere dig for et udvalg af de mest populære “tal” fra Bar Next Door:

No. 5: En smooth tequila-cocktail lavet på ”Calle 23 Blanco” med limejuice, ananasjuice, sukker og ”celery bitters”:

IMG_6814

No. 6: En klassisk sour med “Pimm’s No. 1”, Applejack, citronsaft, sukker og æggehvide:

IMG_6818

No. 7: Gør klar til at redefinere din opfattelse af en daiquiri! “Havana 3”, limejuice, sukker, klementin og rosmarinmarmelade i perfekt harmoni:

IMG_6822

No. 8: En romcocktail til kaffeelskeren: Kaffeinfuseret “Angostura 5”, Kahlua, ”orange bitters”, en smule Campari, karamelsirup, figner, fløde og appelsinskal. Ja tak!

IMG_6831

No. 9: En nyfortolkning af en ”Gimlet” med Beefeater Gin, Aperol, rød grape og danskvand. En vaskeægte tørstslukker:

IMG_6843

No. 10: Den mest kraftfulde kop te, du nogensinde har fået serveret. En kombi af ”Great Kings St. Scotch”, sirup med kamille og honning, humleekstrakt, ”chocolate bitters” og en knivspids citron:

IMG_6836

No. 11: En forfriskende fætter med bourbon, Maraschino, citron, sukker, ginger beer og ”Angostura bitters”:

IMG_6851

Er du blevet tørstig? Det er vi i hvert fald. Vi ses på Bar Next Door, som ligger en spytklat fra Dronning Louises Bro på Nørrebro. Du kan tjekke det fulde barkort og se åbningstider her.