Når Dansk Vegetar Forening udfordrer alle landets spisesteder til at servere et bud på en lækker plantebaseret spiseoplevelse, siger vi ikke nej! Derfor glæder vi os til at deltage i dette års VeggieWeek, og pakke en udsøgt vegansk middag ind i vores velkendte Madklubben koncept.

Og hvad betyder det så? Jo. Kan du fristes af friske ruller med syltet daikon/forårsløg? Stegt og karamelliseret blomkål med løgvinaigrette med trøffel? Eller æblesorbet med hvid chokolade? Så vil du helt sikkert nyde godt af de udsøgte 3-retters menuer, henholdsvis Madklubben Bistro-de-Luxe og Hanzō disker op med i anledningen af dette års VeggieWeek. Fik vi nævnt, at menuerne er skabt fuldstændig uden kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr såvel som æg og mælkeprodukter?

VeggieWeek løber i år af stablen i uge 11, og du kan nyde din grønne middag på vores to restauranter mandag til torsdag kl. 18. Den komplette menu på Madklubben Bistro-de-Luxe finder du her og Hanzōs menu lige her. Prisen for de tre retter lyder på 215 kr. + 25 kr. i billetgebyr, og ønsker du en fabelagtig flaske vin, behagelige bobler eller delikate drinks til din middag, kan drikkevarer bestilles på aftenen.

Er der andet, jeg bør vide? Når du har købt din billet, er det vigtigt, at du også reserverer et bord på den på gældende restaurant, og noterer i din bookingkommentar, at du besøger os i forbindelse med VeggieWeek. Reservation til Hanzō finder du her og til Madklubben Bistro-de-Luxe her.
Slutteligt er der ikke andet at sige, end vi glæder os til at se dig og hylde de geniale grøntsager i dit selskab!