Mulighederne er mange, når man skal ud at spise, men hvor kan man egentlig nyde aftensolen henne?

Solen brager derudaf, og vi er vilde med det! Der er altså ikke noget bedre en solskin i København, er der vel? Vi elsker det i hvert fald, og det gør bare livet lidt bedre. Noget andet der også gør livet lidt mere lækkert, er at nyde solen så længe som muligt. Vi har samlet nogle muligheder til dig – og det er jo selvfølgelig på Madklubben! Vi tilfører lidt ananas i egen juice, og giver et bud på, hvor du kan nyde mest sol for pengene!

Madklubben Frederiksberg

Hvis vi starter med Madklubben Frederiksberg. Her kan du faktisk nyde solen hele dagen, og med vores store plads er der rig mulighed, for at få et bord i aftensolen. Her kan du sidde afskærmet af planterne, midt i Frederiksbergs by-bobbel, ved vores hyggelige udeservering på Solbjerg Plads.

På Frederiksberg er konceptet helt nede på jorden med 1, 2 eller 3 retter til en god pris. Her kan du glæde dig til et velsmagende sammensurium af alt det bedste fra Madklubbens populære restauranter.  Du kan booke bord, samt læse hele Frederiksbergs menu lige her. 

Brasserie Royal

Vores nyeste skud på stammen – eller rettere sagt, en genfødsel af vores spisested på Regnbuepladsen. Steak Royal har nemlig skiftet koncept og navn til Brasserie Royal. Fra nu af er der ingen krav om en aftenmenu med minimum tre retter. Nu kan du vælge en enkelt hovedret fra så lidt som 125 kr, eller komponere din helt egen middag! Det lyder da ik’ helt skidt var?

Med en af byens bedste placeringer midt på Regnbuepladsen, Rådhuset som genbo og de charmerende stræder i ryggen, er Brasserie Royal Madklubbens bud på et fransk spisehus. Et ægte ”Pariserie”, der emmer af liv dagen igennem og ud på de sene nattetimer. Her kan du nyde solen hele dagen, og du kan booke bord, samt tjekke menuen ud lige her. 

Madklubben Østerbro

Du har nok hørt om vores tagterrasse på Madklubben Østerbro, men vi deler gerne nyheden igen! Vi har haft rygende travlt, og haft vores rooftop helt fyldt op, når solen har været ude. Vi er så glade for at solen er kommet retur, så vi rigtig kan nyde de sidste solstråler, med lidt lækkert til ganen samtidig.
På terrassen kan du nyde aftensolen i mange timer frem, hvor du har muligheden med 1, 2 eller 3 retter. Du kan se hele vores menu lige her.

Husk, at det ikke er muligt at booke bord på vores tagterasse, da det er ”først-til-mølle”, men har du en reservation til restauranten, har du førsteret, når bordene udenfor bliver fordelt. Du kan booke bord til Madklubben Østerbro her.

Madklubben Vesterbro

I forhold til mange af vores andre restauranter, så er Madklubben Vesterbro‘s udeservering nok den der er mest “travl”. Her sidder du ude på fortovet, på Vesterbrogade, som er fuld af liv, travle mennesker og hurtige cyklister. Det er det perfekte sted for dig som vil læne dig lidt tilbage, og suge byens puls til dig. Derudover kan du også nyde aftensolen samtidig – den er en win win, som vi ser den!

Vores menu byder på 1, 2 eller 3 retter, som alle de førnævnte restauranter, og menukortet byder på livretter med inspiration fra hele verden. Her går vi ikke så meget op i regler og landegrænser, så længe maden bare smager forrygende. Madklubben Vesterbro huser desuden en cocktailbar, som kan besøges både før, under og uafhængig af middagen. Book bord til din næste madoplevelse på Vesterbro lige her. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til nogle skønne timer i aftensolen!

 Brasserie Royal  Sommer