Fredag nærmer sig. Og dermed også det, der for nogen er ugens højdepunkt – weekenden! Men hvordan skal man tilbringe sin fredag aften, tænker du så? Og det er et godt spørgsmål. For hvor finder man både varme, hygge, god stemning, forrygende cocktails og fremragende mad? Svaret er Sortedam Dossering på Nørrebro!

Fredagsbar

Er du i det festlige humør, eller skal du bare slappe af oven på en hård uge, så kig forbi vores fredagsbarBar Next Door. Her åbner dørene allerede klokken 16, og i de første to timer er der gratis snacks som sweet potato fries, hot wings, nødder og meget mere. Og vi er klar bag baren med et overflødighedshorn af lækre cocktails og iskolde øl, der kan kickstarte weekenden – blandt andet fire specielle fredagsbars-favoritter. Julen nærmer sig, så Bar Next Door disker også op med sin helt egen gløgg fyldt med krydderier, der nok skal give varmen i den kolde tid.

Når du bliver sulten

Du kan fortsætte festlighederne her helt indtil klokken 02, men hvis sulten melder sig, så skal du ikke ret langt for at få noget lækkert på tallerkenen. For eksempel kan du hoppe lige ind ved siden af, hvor vores sydstatsrestaurant Alabama Social holder til.  Sæt tænderne i krydrede sager som Duck Taco, Alabama Roast og Apple’n’Prune Crumble. Du vælger selv, og får tre retter for 325 kr. Se menuen her.

Hvis du er mere i humør til en pizza, så er der ingen vej uden om Frankies Pizza. Vores pizza joint byder på både klassiske pizzaer som Salami Picante og Margherita, men også frækkerter som Tony’s Meatball Pizza eller endda Frankies Steak & Bearnaise med oksecuvette og bearnaise på! Der er selvfølgelig også Frankies Feast med al den pizza, du kan spise og al den vin du kan drikke i 1,5 time. Så går ingen sultne fra bordet. Se menuen for Frankies Pizza her.

Hvis du er den ubeslutsomme type, ja, så er der faktisk en mulighed mere. For vores fantastiske tag-selv-bords-restaurant FOOD CLUB er såmænd også et godt bud på en fredagsmiddag. Her er noget for enhver smag, og samtidig kan du spise med god samvittighed. Restauranten har nemlig fokus på grønt, bæredygtighed og ikke mindst madspild.

Når mætheden har indfundet sig, så kan du jo passende slutte aftenen af med en after dinner cocktail på Bar Next Door, inden du triller glad, mæt og måske lidt tipsy hjem – eller videre ud i natten.

Vi ses til en perfekt fredag på Sortedam Dossering!

FOOD CLUB bar