Byguiden Alt Om København – i folkemunde kendt som AOK.dk – har endnu engang tændt op under den traditionsrige Byens Bedste-prisuddeling. Selvom der stadig er et stykke tid til, at læserafstemningen sparkes igang, kan du allerede nu nominere dine favoritsteder til en plads i slutfeltet.

Det gør du ved at tagge Instagram-billederne fra dine yndlingsspots i byen med #ByensBedste17 – men skynd dig, for nomineringsperioden løber kun frem til og med torsdag den 6. april.

Vi håber, at du har lyst til at hjælpe en eller flere af vores restauranter eller barer med at blive nomineret til Byens Bedste 2017. Naturligvis kun, hvis du har haft en super oplevelse hos os – ”ærlighed smager bedst” er trods alt vores slogan.

Hvis vi selv skulle sige det (og det skal vi jo!), så kunne kategorien ”Byens Bedste Nye Restauraurant” da sagtens rumme Madklubben Nørrebro og Steak Royal, mens “Byens Bedste På Budget” næsten kalder på deltagelse fra Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Vesterbro, Madklubben Steak, Gran Torino eller Tony’s. Bistro Royal og Alabama Social kunne begge være oplagte kandidater til ”Byens Bedste Brunch/Morgenmad”, mens både Bar Next Door og baren på Madklubben Vesterbro snildt kunne indfinde sig i kategorien ”Byens Bedste Cocktailbar”.

Hvis du er enig i en eller flere af overstående forslag, så skynd dig over på Instagram og hashtag dine tidligere eller kommende pletskud fra Madklubben-familien med #ByensBedste17 – så krydser vi fingre i mellemtiden!