”Affordable Restaurant of the Year 2018, Denmark”. Sådan lyder titlen, vores oprindelige restaurant i Store Kongensgade i hjertet af København netop har modtaget fra den britiske rejsebibel Luxury Travel Guide. Vi er helt umådeligt stolte af udmærkelsen, som i høj grad må tilskrives det karakteristiske firkløver af ildsjæle, der står for den daglige drift af restauranten. Mød Olli, Cecilie, Esben og Christian i et stort interview her.

Med små 100.000 følgere på de sociale medier og et oplag på 500.000 magasiner og 200.000 guidebøger om året, er det med ydmyghed, at vi tager imod den flotte titel. Luxury Travel Guide kontaktede os i løbet af sommeren, og bad om at få indsendt billeder, konceptbeskrivelse og menukort fra restauranten, som derefter blev overleveret til en ekspertjury fra rejse- og restaurationsbranchen i kapløb med andre gode steder i København.

Selvom Madklubben Bistro-de-Luxe er den ældste restaurant i ”familien” med 10 år på bagen, er den stadig vores gastronomiske flagskib. Et sted hvor stolte, kulinariske traditioner fra Danmark og Europa omsættes til ”gourmet light”-anretninger i øjenhøjde med et prisskilt, der starter på så lidt som 200 kr. for 3 retter. Restauranten gennemgik en omfattende renovering for 2 år siden, og har fået nyt møblement så sent som i 2017.

Gå på opdagelse i hele menukortet fra Madklubben Bistro-de-Luxe her, og book nemt og hurtigt bord online ved at klikke her.