Fredag den 8. og lørdag den 9. januar løber musikfestivalen New Orleans New Year Jazz Event af stablen på spillestedet Stengade på Nørrebro.

De to dages muskalske gumbo består af en bred vifte af musik med rødder i New Orleans, når jazz, blues og soul bliver serveret af landets absolut bedste etablerede navne, to upcoming bands og DJ Fuks Deluxe. På scenen kan bl.a. opleves Wonderbrazz, Esben Just Trio, Tuesday Night Brass Band og Jazz Five. Dertil kommer den ægte vare, når indfødte New Orlenian Mardi Gras Indian og sanger, Gerald French kommer på besøg.

I New Orleans går mad- og musikkultur hånd i hånd og det sker også i denne uge på vores sydstatsamerikanske soul food-restaurant, Alabama Social. Vi har nemlig indgået et samarbejde med New Orleans New Year Jazz Event, som kaster masser af gode tilbud af sig fra den 4.-9. januar, begge dage inklusive:

  • Få 20% på regningen ved fremvisning af gyldig billet til festivalen. Billetter kan købes i forsalg. Læs mere via Facebook.
  • Alle gæster kan nyde en særlig billig Jazz-menu med 4 retter for 300 kr. Menuen består af crab cakes med hvidløgsdip og lime, pil-selv-krebs mes cayennesmør og corn bread, braiseret oksespidsbryst med grillede løg, sweet potato mash og røg, samt pecan pie med vaniljeis.
  • Deltag i konkurrencen om 2 x New Orleans New Year Jazz-menu og 2 x billetter til en valgfri festivaldag via Madklubbens Instragram-profil. Præmien kan benyttes enten fredag den 8. eller lørdag den 9. januar.

Ses vi til en uge med ekstra lave priser, gode rabatter, spændende præmier og ikke mindst masser af musik? Vi håber det! Husk at booke bord i forvejen ved at klikke her.