Okay, så vi ved godt, at du muligvis tænker: ”Hvorfor pokker reklamerer de for jul allerede?”, mens sveden begynder at pible af din pande, og du gruer for, hvor længe der mon går, før stormagasinerne er svøbt ind i glaskugler, og supermarkederne bugner af nougat og pebernødder.

Bare rolig, der er stadig et godt stykke tid endnu. Men det er til gengæld nu, der skal bookes bord, hvis du vil være sikker på at få den perfekte dato og det perfekte tidspunkt til julemiddagen med kollegaerne, vennerne eller familien.

Sidste år præsentrede vi vores julede hjemmeside, der har til formål at samle et overblik (pyntet med julestemning) for alle vores restauranter, der har en helt særlig julemenu på bedding. Og ja, vi overvejede dalende sne og gran i kanten af hjemmesiden, men for alles skyld er det nok bedst at tage det mere stille og roligt. Hjemmesiden er igen i år oppe og køre, og her kan I, der er en gruppe på 10 gæster eller flere, gå på opdagelse i klassiske og mere moderne julemåltider og lade jer friste af madbeskrivelserne såvel som de ualmindelig sympatiske priser. I skrivende stund er vi klar med julemenuen fra en god håndfuld restauranter, og resten er lige på trapperne!

Vi ses på madklubben.dk/jul, og vi ses på Madklubbens restauranter til jul.