Selvom håndværkere, rundsave og malerpensler stadig dominerer lokalerne i det, der snart skal blive til det nyeste medlem af Madklubben-familien, Madklubben Nørrebro, er vi alligevel så langt i processen, at vi nu kan åbne for reservationer.

Fra mandag den 6. februar byder vi velkommen i den nyindrettede restaurant, som byder på knaldrøde Børge Mogensen-stole, cognac-farvede lædersofaer og glaspendler fra Louis Poulsen. Men det er kun indretningen! På menusiden kan du glæde dig til et velsmagende mix af Mellemøsten, Danmark, Frankrig og USA, og priserne vil – som altid – ligge i Madklubbens sympatiske leje.

Vi kan snart præsentere jer for det endelige menukort, men hvis du er en vaskeægte firstmover, der gerne vil være blandt de første gæster på Madklubben Nørrebro, kan du booke dit bord allerede nu ved at klikke her.