Endelig melder kalenderen december, og hvad bedre end at kickstarte julemåneden med manér, når Værnedamsvej og Tullinsgade afholder årets julemarked lørdag d. 2. december? Gaderne spærres af og fyldes op med mennesker, boder og højt humør, og du kan også kigge ind forbi Hanzō på Værnedamsvej 14, og få varmen i vores asiatiske julestue.

På Hanzō pynter vi op til jul, og byder indenfor i vores intime restaurant med mulighed for at smage et utraditionelt take på den vante julemad. Hvorfor købe en vinterfrakke, når du kan spise dig til en? Få den indre varme med udsøgt rød karry med kylling eller slubrende lækker nudelsuppe. Værnedamsvej er Københavns lille bid af Paris, og her binder vi bro mellem Frankrig og Fjernøsten, når vi serverer jer bánh mì – en autentisk, vietnamesisk sandwich serveret i fransk baguette. Alternativt kan du nyde vores lækkerier to go iblandt gadernes mange boder og i skæret fra de strålende, sirlige og smukke julelys.

Ligesom julemarkedet holder Hanzō åbent fra 9-16 (samt naturligvis til aften som normalt), og vi glæder os til 100 % vaskeægte julehygge. Find mere info om julemarkedet på Værnedamsvej og Tullinsgade her.

Hvis du er nysgerrig omkring Hanzō, kan du tage et smugkig på vores hjemmeside her. Ses vi lørdag? Det håber vi!