Siden åbningen den 19. september 2017 er gæsterne strømmet til Madklubbens asiatiske restaurant, Hanzō på Værnedamsvej. Det er både udsigten til en 13-retters menu for 375 kr. pr. snude og det eksplosivt farverige interiør, der trækker.

”Så blev vi ført ud gennem køkkenet”

Men hvad de færreste ved er, at der findes et hemmeligt lokale på Hanzō, hvor man kan indtage sin middag. For at finde det, skal du først igennem tjenernes servicegang iklædt røde fliser og Tom Rossaus ikoniske trælamper, videre gennem det første “hemmelige” lokale med trævægge og zebrastole og til sidst gennem selve køkkenet, hvor kokkene arbejder på højtryk med at forvandle friske råvarer til retter inspireret lige dele af det asiatiske gade- og gourmetkøkken. Præcis som i Fjernøsten, hvor de bedste madoplevelser ofte gemmer sig i snoede gyder og halvgemte baglokaler.

Gammel slagterkøleboks

Rummet har tidligere fungeret som køleboks fra dengang, stedet var en slagterforretning. Det vidner de hvide flisevægge og ophænget til kødkroge i loftet om. Nu har vi slukket for kølefunktionen, skruet op for varmen og fyldt det lille lokale med kunstige blomster, farvestrålende pynt, veloursofaer, designerstole og en varm, indbydende belysning.

Du kan se flere billeder af Hanzō’s hemmelige lokale nedenfor.

Der er plads til 18 spisende gæster i den gamle køleboks og 8 gæster i det tilstødende ”private dining-lokale ud mod gården. Tjek hele menukortet fra Hanzō ud her, og book dit næste bord nemt og hurtigt online ved at klikke her.

Hanzō VærnedamsvejHanzō Værnedamsvej Hanzo Værnedamsvej Hanzo Værnedamsvej Hanzo VærnedamsvejHanzō Værnedamsvej