Nytårsaften er en aften, hvor den skal have hele armen. En aften, hvor året skal fejres med alt, hvad den kan trække. Hvor man skal sørge for at forkæle sig selv. Og er du i Aarhus på årets sidste aften, så er der mulighed for lige præcis dét nytårsaften!

For du kan nemlig komme til en nytårsaften, der står i livsnyderens tegn på vores spritnye og smukke Madklubben Grill ved åen.

Menuen byder på ren selvforkælelse og en nytårsmenu med eksklusive lækkerier i fem serveringer. Det bliver et sandt overflødighedshorn af velsmag – helt rigtigt til den store aften!

Du bliver budt velkommen med en cocktail, når du ankommer, og så begynder den overdådige middag. Første servering er puffede chips med røget torskerogn og østers frit med urtecreme. Herefter kan du se frem til en skøn røget laks med cremet peberrod, yuzu, urteolie, marineret glaskål, friske krydderurter og smørristet rugbrød.

Næste step er førsteklasses kød. Først i form af en grov tatar med estragon, hyldebærkapers og trøffelmayo, og siden oksemørbrad. Helstegt dansk oksemørbrad. Det smørmøre kød er grillet og glaseret med reduceret portvin, oksemarv og citrontimian, og så bliver herligheden serveret med både trøffelsauce, bearnaise og fire sides. To slags salater, selleri med trøffelsmør og mos af saltbagte kartofler, jordskokker og citronskal. Det er nok til at gøre selv den mest kræsne livsnyder tilfreds. Psst! Og hvis du vil gøre middagen ekstra dekadent, kan du tilkøbe en ½ hummer til din nytårsbøf!

Et festmåltid skal selvfølgelig også have en dessert, og igen er der fyret op under kvaliteten. Chokoladekage bagt med bourbonvanilje og Valrhona chokolade, syltede bær, knas og cremet mælkeis er det perfekte søde punktum på en aften i livsnyderens tegn!

Festlighederne finder sted i de smukke nye lokaler på Åboulevarden 32, hvor vi har pyntet op til nytår med farverige detaljer, smukke marmorborde, danske designklassikere og højt til loftet.

Samtidig er du placeret lige midt i Aarhus, og det pulserende byliv omkring åen danner rammen for en festlig nytårsfejring i smilets by!

Du kan tage del i livsnyderens nytårsaften på Madklubben Grill for den skarpe pris på kun 900 kr. ved at klikke her.

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!

Nytårsmenu på Madklubben Grill:

VELKOMSTCOCKTAIL

SNACKS
Østers frit med urtecreme
Puffede chips med røget torskerogn

FORRET
Koldrøget laks med cremet peberrod, yuzu, urteolie, og marineret glaskål.
Friske krydderurter og smørristet surdejsbrød

MELLEMRET
Grov tatar rørt med estragon, hyldebærkapers og trøffelmayo. Sprødt rugbrød, syltet rødbede og brombær. 

HOVEDRET
Helstegt dansk oksemørbrad. Grillet og glaseret med reduceret portvin, oksemarv og citrontimian.

Serveres med 2 saucer og 4 sides.

Trøffelsauce
Bearnaise

Mos af saltbagte kartofler, jordskokker og citronskal
Selleri med trøffelsmør, ristede hasselnødder og revet havgus
Rødbedesalat af bagte rødbeder, balsamico, og friskost
Sprød salat med syltede pærer, tranebær og solbærvinaigrette

(Hertil mulighed for tilkøb af 1/2 hummerhale til din bøf)

DESSERT
Chokoladekage bagt med bourbonvanilje og Valrhona chokolade, syltede bær, knas og cremet mælkeis

 KAFFE/THE

grill grillvgrill