På første parket ved søerne og lige ved Dronning Louises Bro finder du Madklubbens helt egen cocktailhule, Bar Next Door, hvor høj kvalitet og gode priser går hånd i hånd.

Og onsdag d. 24. oktober er der ekstra god grund til at besøge vores stemningsfulde bar – der er nemlig en helt speciel pop-up bar, hvor velsmagende whisky er i fokus. Der er gode cocktails og ægte whisky-nørderi på menuen, når vi i samarbejde med Woodfoord Reserve byder på både specielle cocktails kreeret til aftenen, og masser af whisky-viden.

Woodford-ambassadøren Johan Bergström står bag baren denne aften, og ud over at diske op med de lækreste cocktails, er han også klar til at fortælle om de skønne whiskyer, og selvfølgelig svare på alle de whisky-spørgsmål, du går og gemmer på.

På aftenen vil Johan Bergström lave følgende frække cocktails, der både dækker de krydrede, de varme og de friske til den skarpe pris på kun 65 kr!

Pink Wood
Woodford Reserve, Pink Grape soda & Lime

Boulevardier
Woodford Rye, Campari, Sweet vermouth, Appelsin

Double Oak Old Fashioned
Woodford Double Oak, Ahornsirup, Chokolade bitters, Citron bitters

Woodford Flip
Woodford Reserve, Ahornsirup, Fløde, Æg, Muskatnød

Chocolate Sazerac
Woodford Rye, Mørk Chokoladelikør, Peychaud bitters, Absinthe

Der er både oplevelser i vente for de mere erfarne whisky-drikkere, der uden tvivl kan få en ny oplevelse, men i særdeleshed også for dem, der er helt nye i whiskyens vidunderlige verden!

Arrangementet finder sted onsdag d. 24. oktober fra kl. 20-23 på Bar Next Door, Sortedam Dossering 3, 2200 København N.

Og husk også, at Bar Next Door serverer skønne cocktails af høj kvalitet til fornuftige priser hver uge onsdag til lørdag – læs mere om menuen her!