Torsdag den 25. oktober er der igen europæisk fodbold på plakaten i Parken, når FC København tager imod tjekkiske Slavia Prag. FCK har fået en fremragende start på gruppespillet, og der er lagt i kakkelovnen til en stor fodboldaften på Østerbro, når Viktor Fischer, Dame N’Doye og kompagni skal forsøge at give tjekkerne smæk.

Og skal du ind at se kampen, har vi den perfekte mulighed for at komme ordentligt i stemning. Vi åbner nemlig ekstraordinært tidligt hos både Madklubben Østerbro og Frankies Pizza!

Allerede 16.30 slår vi dørene op, så der er god tid til at få mættet sulten – og den værste tørst – inden kampstart klokken 19.00 i Parken.

På Frankies Pizza Østerbro kan du se frem til forrygende pizzaer som for eksempel NOTORIOUS P.I.G. med ventricina salami, salciccia-pølse og spicy pimientos de padron, eller den kække Honolulu med skinke og spicy ananaschutney. Og så er der selvfølgelig gode øl og masser af spændende cocktails at skylle ned med.

Madklubben Østerbro kan du selv sammensætte menuen, og her er både vores smørmøre oksecuvette, steak au frites og vores version af stadion-klassikeren Hot Dog. På Madklubben Østerbro kan du få slukket tørsten i både fadøl og Guld Tuborg på flaske – eller gode vine og cocktails. Selvfølgelig.

Du finder menuen for Frankies Pizza her og for Madklubben Østerbro her.

Hvis du ikke når det inden kampen, eller hellere vil slutte aftenen af med en sejrspizza – we’ve got you covered! Når Byens Hold forhåbentlig har sørget for underholdningen, kan du stikke snuden mod Frankies, hvor vi har gang i pizzaovnen indtil 22.00. Perfekt, ikke?

Vi ses på torsdag!

Husk også, at vi laver et helt særligt arrangement til FC Københavns sidste og afgørende kamp den 13. december i Parken mod Bordeaux. Læs mere om det her!

frankies