Holdet på Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade er i det romantiske hjørne, og har udviklet en cocktail, der – ligesom den perfekte februarforelskelse – er både lyserød, frisk, sød, kølig og blød. Alt er klar til at lange skønheden over bardisken tirsdag den 14. februar, lige på nær navnet!

Hvad skal drinken hedde? Lige nu kan du give dit bud ovre på restaurantens Facebook-side, og du deltager dermed i opløbet om et gavekort på 500 kr. til Madklubben Bistro-de-Luxe. Det kan bruges på Valentine’s Day eller en hvilken som helst anden aften i løbet af de næste 3 år.

Som inspiration til navnet kan vi fortælle, at cocktailen består af gin, hyldeblomst, rose, citron og kirsebærgelé. Sæt i gang, og smid dit bedste bud i puljen lige her.