Som vi nævnte tidligere på ugen, er det på lørdag, at Hanzō giver en eksklusiv forsmag på, hvad en asiatisk frokost indebærer. Men spændingen stopper ikke her. Fra på søndag d. 10. juni, træder Hanzōs nye sommerfrokost nemlig i kraft, og nu kan du tage et nærmere kig på, hvilke faste asiatiske frokostfavoritter du kan nyde hver fredag, lørdag og søndag i de kommende sommermåneder.

Glæd dig til ramen med kål, shiitakesvampe, mynte, koriander og nudler plus valgfrit fyld af enten rib eye, kylling eller en vegetarvenlig udgave for lige under en flad ”hund”. Asiatisk omelet med koriander, forårsløg og yam-dressing, der bliver din for blot 85 kr.. Rispandekage med røget laks og grønt til samme favorable pris. Eller måske en bánh mì til kun 75 kr.? – Et vietnamesisk baguette med kimchimarineret kål, chilimayo, syltet agurk, hjertesalat, masser af friske krydderurter og prikken over i’et udgjort af rib eye, røget laks eller stegt aubergine alt efter, hvad du foretrækker!

Du kan tage et nærmere kig på Hanzōs frokostmenu her. Har indlægget resulteret i en omgående sult? Så kan du booke bord til din næste frokost-forkælelse ved at klikke her. Husk også, at du allerede på lørdag kan smage på udvalgte retter, når vi holder gadefest i forbindelse med de årlige FRBdage. Vi ses på Hanzō!

Frokost Frokost Frokost