Madklubbens elegante Frederiksberg-restaurant i den gamle togstation på Solbjerg Plads disker op med velsmag i lange baner, når årets sidste aften skal fejres. I den smukke spisesal kan I læne jer helt tilbage og nyde en 4-retters menu komplet med velkomstbobler, vinmenu, mineralvand, avec og kaffe eller te.

Med højt til loftet, rene linjer og jeres fantastiske selskab glæder vi os til at byde jer inden for til en raffineret nytårsmiddag, hvor vi ikke sparer på noget!

3 retter kan ikke gøre det, hvorfor vi først serverer jer et udvalg af delikate snacks, der kan lægge en god bund for en udsøgt middag og (ikke mindst) tilhørende vinmenu! Lad os tage jer med på en rejse igennem en skummende jomfruhummerbisque med pernod, grillede løg og dild, 300g entrecôte med syltede shiitakesvampe, stegte bøgehatte, trøffelfritter, bordelaise og bearnaise samt chokoladetærte med saltet karamel, kakaosorbet, marengs og chokoladecrumble, før I slutter aftenen af med petit fours og lidt ”stærkt” til kaffen!

Tag del i nytårsfestlighederne for blot 1000 kr. ved at klikke her. Medbringer I ungerne? No worries – restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til blot 250 kr. lige her! På hjemmesiden finder I også praktisk info samt luksuriøse tilkøbsmuligheder som foie gras på bøffen.

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!