Frankies Pizza har sat skub i et nyt initiativ, som går under navnet “Månedens Pizza”. Konceptet? En god ven af huset kreerer en pizza helt efter eget hoved – og for hver pizza, vi sælger, donerer vi 25 kroner til et godt formål, som vores ven af huset selv vælger! Fantastisk? Det skulle vi mene – og bare vent til du smager pizzaerne!

Stephanias italienske aner er også at finde på pizzaen – forvent alt fra hvidløgsolie, parmigiano, italienske broccolini og mozzarella – men det er altså bare lidt af løjerne. Vi kan dog afsløre, at der ikke er kød på pizzaen i denne måned. Til gengæld vil vi gerne afsløre, at Stephania Potalivo har valgt at donere alle pengene til www.graeskehunde.dk, som er et netværk af danske frivillige, der hjælper græske gadehunde til et bedre liv.

Skal du med i køkkenet og se, hvordan det endelig resultat blev til? Mægtigt! Du kan tage et preview lige nedenfor her, eller du kan se den fulde video på Frankie Pizzas Facebookside her.