Hvis der er noget, som Madklubben holder af, så er det skøn mad og dets evne til at bringe mennesker sammen. Vi har for nyligt krydset vandet til fastlandet, og efter at vi er landet på den Aarhusianske madscene, er vi mere end begejstrede over også at kunne deltage i Nordens største madfestival – nemlig dette års Food Festival ved Tangkrogen.

Madklubben er i år en ud af de fire restauranter, der har en bod på Food Festival, hvor vi glæder os til at byde madinteresserede kokke, producenter, forskere, unge, gamle, voksne og børn velkommen. Her vil vi dagligt servere skønne favorit-retter til favorable priser. Vi langer bl.a. Madklubbens bearnaiseburger med hjemmerørt bearnaise, sprøde trøffelpopcorn, foccaciabrød med hvidløgsmascarpone samt en cremet perlebygotto med sæsonens grønt over disken til mellem 10 og 85 kr.

Fredag aften glæder vi os til at deltage i ”den ultimative Aarhus middag” – en hyggelig og intim spiseoplevelse, hvor vi byder på 2 skønne retter plus snacks fra nær og fjern ved langbordet på festivalpladsen. Men skynd dig. Eventet er et lukket arrangement med kun 70 ledige pladser i billetsalget!

Lørdag kan du blive klogere på Madklubbens historie og vores vision med Madklubben Aarhus, når ejer af Madklubben, Anders Aagaard, og vores køkkenchef i Aarhus, Peter Daniel Madsen, indtager scenen til et spændende foredrag. Her kan du få svar på spørgsmål som: Hvorfor er vi her? Hvad vil vi bidrage med til madscenen i Aarhus? Og hvad er Madklubbens DNA?

Derudover kan du gennem hele weekenden gå på opdagelse i festivallens væld af områder, workshops og arrangementer. Vil du vide mere om festivallen og vores spændende arrangementer? Så kan du læse mere på www.foodfestival.dk eller købe billetter lige her.

Vi glæder os til en vaskeægte madfest à la Aarhus og Madklubben i dit selskab!

Madklubben Madklubben Madklubben