Nogle morgener har man lyst til skyr, andre morgener har man lyst til burger. Nogle frokoster har man lyst til salat med lun gedeost, andre frokoster har man lyst til chiagrød. På Madklubben Frederiksberg har vi sprængt rammerne og sat spiselysten fri med et nyt all day-menukort, som gælder alle ugens dage fra kl. 9 om morgenen helt til kl. 16.

Det betyder, at du nu kan få morgenretter til ud på eftermiddagen og frokostretter fra den årle morgenstund. En perfekt løsning, uanset om du er syvsover, livsnyder eller bare er typen, der ikke går så meget op i begrænsninger.

Se hele det nye all day-menukort her, og book nemt og hurtigt bord til dit næste besøg på Madklubben Frederiksberg ved at klikke her.