Er du en af de heldige sjæle, der skal høre U2 give den gas i Royal Arena i denne weekend? Billetterne er i hus, og det er stemningen helt sikkert også. Men har du i din al din spændingsrus helt glemt at tænke på, hvor du skal varme op til festlighederne henne? Så behøver du heldigvis ikke lede længe efter en løsning på din krise. Vi har svaret: Madklubben Frederiksberg.

Vores smukke restaurant på Solbjerg Plads slår nemlig dørene op til middag allerede fra kl. 16.30 denne lørdag og søndag. Her kan du glæde dig til at lige fra tatar og terrine, kotelet og kylling til syltede pærer og smagfulde sundaes – for vi ved, hvor vigtigt det er at lægge en god bund, inden den står på dansefest og sang resten af aften.

”Men Frederiksberg? Royal Arena ligger jo i Ørestad,” tænker du måske? Her minder vi dig om, at Madklubben Frederiksberg deler den smukke Solbjerg Plads med Københavns Metro, hvorfor crowdsurfs, fadbamser og dine yndlingshits kun er en metrotur på 17 minutter væk. Med andre ord: Du kan snildt nå både det ene og det andet, inden bandet går på scenen kl. 20!

Book et bord til en stemningsfyldt middag spækket med smag ved at klikke lige her. Vi glæder os til at se dig på Madklubben Frederiksberg!