Fredag aften var en helt speciel aften på Bistro-de-Luxe – ikke mindst var den helt speciel for Frank Duijm. Det vidste han bare ikke, da han gik ind ad dørene i Store Kongensgade for at sætte sig til bords og spise en god middag med sin kæreste.

For Frank Duijm havde nemlig booket bord online, og da Frank bekræftede sin booking, rundede Madklubbens restauranter en meget fornem milepæl – Frank Duijm stod for onlinebooking nummer 100.000!

Vi er superglade og taknemmelige for alle vores mange, skønne gæster, så den milepæl skulle selvfølgelig fejres. Derfor blev Frank og hans kæreste overrasket ved bordet af Bistro-de-Luxes køkkenchef Olli Simony, der kunne overrække en smuk buket blomster, en flaske champagne og et gavekort på 1.000 kr til Madklubben til det glade par. Aftenen blev altså en mindeværdig en af slagsen for både Frank Duijm og for Madklubben.

Vi vil gerne sige 100.000 tak for alle jer, der har booket bord hos os, og vi glæder os til også fremover at servere fremragende mad til sympatiske priser for jer!


Frank Duijm og hans kæreste efter en helt særlig aften på Madklubben Bistro-de-Luxe