Søndag d. 7. oktober gentager Madklubben succesen og byder velkommen til loppemarked med et væld af fine sager.

Vi har ryddet op og ryddet ud på en lang række af vores restauranter, ligesom vi sælger ud af interiør fra de restauranter, vi har overtaget i løbet af året med henblik på åbning af nye Madklubben-koncepter. På loppemarkedet vil du kunne spare 25 – 75 % i forhold til nyprisen på en lang række designklassikere og ligeledes score lækre sager i småtingsafdelingen, hvor vi sælger ud i alskens slags glas, tallerkener, kaffekopper, syltetøjskrukker, bestik, skåle og fade.

De endelige priser vil først blive afsløret på dagen, men vi lover, at der vil være lækre loppefund for enhver pengepung. Det er først til mølle, og alle køb skal tages med øjeblikkeligt, ligesom vi heller ikke sætter ting til side. Du kan til loppemarkedet betale med kontanter eller kreditkort.

Loppemarkedet finder sted i Madklubbens selskabslokaler i stueetagen på Østebrogade 79. Meld dig til eventet ovre på Facebookhvor vi vil sørge for updates og info i forbindelse med loppemarkedet. Vi opfordrer dig til at komme i god tid, og ellers glæder vi os blot til at se dig til loppemarked på Østerbro!

loppemarked loppemarked loppemarked