Madklubben Steak er i den grad i nytårshumør i år. Vores skønne steakhouse i Pilestræde går nemlig all in på fejringen af den store aften med både catering og en udsøgt aften på restauranten i det centrale København!

Der er masser af velvære og velsmag i højsædet på Madklubben Steaks menu – hvad enten du bestiller catering eller tilbringer din aften i Pilestræde.

Menuen på restauranten byder på fire retter, velkomstbobler, vinmenu og kaffe og te. Glæd dig til bagt helleflynder med hummerbrud til forret, braiseret kalvespidsbryst til mellemret og en helstegt oksemørbrad med svamperagout, jordskokcreme og sauce bordelaise til hovedret. En vaskeægte kødelskers hedeste drøm! Desserten er Madklubben Steaks udgave af Gateau Marcel med passionsfrugt-ganache.

Alt sammen serveret med en fuldstændig tilpasset vinmenu, der fuldender nytårsoplevelsen! Se hele menuen nedenfor.

Er du i stedet mere til at holde en nytårsfest derhjemme, så er det muligt at få oplevelsen derhjemme. Catering-udgaven er bagt helleflynder, oksemørbrad og Gateau Marcel – alt sammen med en grundig guide til, hvordan du gør det forrygende lækkert derhjemme. Cateringmenuen kan blive din for kun 400 kr. og du kan bestille den lige her!

Læs mere om arrangementet og tag del i vores nytårsfejring for den favorable pris á 1200 kr. ved at klikke her. Medbringer I ungerne? No worries – restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til blot 300 kr. lige her!

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!

Nytårsmenu på Madklubben Steak

FORRET*
Bagt Helleflynder
Serveret med syltede bøgehatte, hummerbrud i urter samt hummerglace

MELLEMRET
Braiseret kalvespidsbryst
Serveret på pom puré med persille, vinterkål & æble samt persilleskum

HOVEDRET*
Helstegt Oksemørbrad
Serveret med jordskokcreme & svamperagout med trøffel
Dertil sauce bordelaise

DESSERT*
Steakens Gateau Marcel
Serveret med passionganache, hasselnødiscreme
& sprød hasselnød

VELKOMSTBOBLER
VINMENU TILPASSET MENUEN
KAFFE/TE

MINERALVAND M/U BRUS AD LIBITUM

  *Del af catering-menuen